Handicappede
Handicap- og psykiatriafdelingen yder råd og vejledning samt støtte til personer med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
Se organisationsplanen her.
Vi arbejder med tre hovedområder:
* Børn med handicap
* Voksne med handicap
* Socialpsykiatri
Handicap- og psykiatriafdelingen rådgiver familier med børn, som har et vidtgående og kronisk handicap, og børn der som voksne forventes at have behov for betydelig hjælp i form af bostøtte og beskyttet beskæftigelse.
Målgruppen er også voksne med et vidtgående og kronisk handicap, som kræver betydelig hjælp i form af rådgivning, bostøtte og beskyttet beskæftigelse.
Vi rådgiver også personer med svære og kroniske sindslidelser samt personer med alvorlige fysiske handicaps.
Handicap- og psykiatriafdelingen rådgiver borgere, som har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og som derfor ikke kan klare et arbejde på normale vilkår og måske har brug for støtte for at kunne få en hverdag til at fungere.
Vi hjælper borgerne med at finde løsninger, som bedst muligt kompenserer for handicappet og øger livskvaliteten. Det kan være løsninger i form af økonomisk kompensation, eller det kan være pædagogisk støtte i hjemmet. Formålet er at opnå så god en livskvalitet som mulig på trods af funktionsnedsættelsen.
Handicap- og psykiatriafdelingen hører under social- og sundhedsforvaltningen, og du finder os på Bådsgårdsvej 2, 7730 Hanstholm. Du kan kontakte os på telefon 99 17 17 17 eller mail: social@thisted.dk.