Sygesikringskort/sundhedskort
1. januar 2007 skiftede sygesikringsbeviset navn og kaldes nu sundhedskort. Det gule sygesikringsbevis er dog stadig gyldigt og skal bruges til du får et nyt sundhedskort. Du får først det nye sundhedskort, når du alligevel skal have et nyt i forbindelse med flytning, læge- eller gruppeskift. Beviset/kortet er dokumentation for, at du har ret til ydelser fra sygesikringen. Du skal derfor altid medbringe det, når du skal have behandling.
Du har ret til gratis behandling hos alment praktiserende læger og speciallæger. Du kan også få tilskud til medicin, tandlægehjælp, fysioterapi, fodterapi, kiropraktorhjælp og psykologhjælp.
Nyt sundhedskort
Det koster 170 kr. i gebyr at få et nyt sundhedskort, hvis du har mistet eller ødelagt det. Du skal også betale gebyr, hvis du skifter læge uden at flytte, eller hvis du ændrer sikringsgruppe eller navn. D et er gratis at få et nyt sundhedskort, hvis du ændrer navn i forbindelse med indgåelse af ægteskab. Det koster heller ikke noget, når børn under 15 år skal have et nyt sundhedskort som følge af, at den forælder eller værge, som børnene følger, får ændret oplysningerne i sit sundhedskort.
Vær opmærksom på de nye regler for rejsesygesikringen fra 01.01.2008 vedrørende hjemtransport og geografisk dækning.
Du kan få nyt sundhedskort hos Borgerservice, eller du kan bestille det her
Se eventuel mere om de nye rejseregler her