ID Kort
Legitimationskort til unge over 16 år
Den 1. juli 2004 trådte nye regler om forbud mod salg af tobaksvarer og alkohol til unge i kraft. Der indføres forbud mod salg af tobaksvarer til unge under 16 år, samtidig med at aldersgrænsen for salg af alkohol hæves fra 15 til 16 år.
Ved køb af tobaksvarer og alkohol, skal der fremvises gyldig billedelegitimation, så som pas, knallertkørekort eller lignende.
Har du allerede knallertkørekort eller pas, behøver du ikke et legitimationskort, da disse former for legitimation også kan bruges ved køb af tobak og alkohol i butikker. Men det er jo besværligt at medbringe det store rødbede farvede pas på et diskotek – hér vil et lille dankort lignende ID kort nemmere kunne være i tegnepungen.
ID kortet kan laves til alle over 16 år – samt naturligvis til alle voksne fyldt 18 år.
Hvordan får du kortet?
Hvis du er 16 år eller derover og er tilmeldt folkeregistret i Thisted Kommune kan du ansøge om udstedelse af billedlegitimationskort ved personlig fremmøde i Borgerservice i Thisted.
Du skal medbringe:
Legitimation (original navne- eller dåbsattest eller sygesikringsbevis). Kortet koster kr. 150. Leveringstiden er cirka en uge.