Coronavirus

Hold dig opdateret på situationen med coronavirus i Thisted Kommune

Hvad er det gode liv i Thy

Livet i Thy kan mange ting, og vi thyboer er mange ting. Men hvad er det, der får os til at vælge Thy til? Det er det spørgsmål, fortællingen 'Thy til livet' udforsker.


T H Y

Tre simple bogstaver, der tilsammen sætter gang i tusindvis af ord og billeder i vores bevidsthed.
For Thy er mange ting. Det er et område, men det er også vores liv, hverdag og minder.

Vi er omringet af storslået natur med Vesterhavets vilde skumsprøjt og Limfjorden i baghaven. Og nationalparkens grønne rum er en allestedsnærværende kulisse.

Og vi thyboer er mange ting.

Vi er en broget flok af gamle fiskere, langhårede surfere, driftige landmænd og opfindsomme iværksættere.

Nogle har slået dybe rødder her i generationer, mens andre er kommet til i jagten på en anden livsstil - tættere på det, der virkelig betyder noget.

Men hvad er det egentlig ved Thy, der samler os? Hvorfor er det Thy, vi kalder for vores hjem?

Det har vi spurgt thyboerne om, og vi har fået rigtig mange gode svar, som alt sammen bliver en del af den fremtidige fortælling om Thy. Du kan løbende følge med her på siden, hvor der vil blive offentliggjort forskellige historier om livet i Thy.

Du kan også nå at komme med dine tanker. Hjælp os med at sætte ord på det gode liv i Thy. Send dine tanker, idéer og buskaber til os på thytillivet@thisted.dk.

Fortællinger om det gode liv i Thy

Mille Kristensen er flyttet til Thy, hvor hun har startet sin egen virksomhed.


For Susanne Worm har naturen altid været en vigtig del af det gode liv. I dag er det også hendes arbejdsplads, hvor hun fastholder storslåede, små øjeblikke med sit kamera.