11. jun 2019

Deltagere:

  • Henrik Gregersen (V)
  • Ida Pedersen (A)
  • Jens Otto Madsen (Ø)
  • Peter Sørensen (O)
  • Peter Uno Andersen (A)

118. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Social- og Sundhedsudvalget.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsorden for de stående udvalg § 5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Til toppen

119. Orientering fra formanden, medlemmerne og direktøren

Udskriv

Sagstema

  1. Formanden.
  2. Øvrige medlemmer.
  3. Direktøren.
    Evaluering af udbudsklinikker.

Beslutning

Ad 3. Direktøren.

  • Orientering om status på Vibedal.
  • Evaluering af udbudsklinikker.

Til toppen

120. Anlæg - omprioritering af rådighedsbeløb i 2019 på Social- og Sundhedsudvalgets område

Udskriv

Sagstema

Rådighedsbeløb for 2019 på politisk vedtagne anlægsprojekter på Social- og Sundhedsudvalgets område omprioriteres og indgår i anlægsprioriteringen til budget 2020 og overslagsårene.

Redegørelse

I Thisted Kommune udarbejdes der i henhold til kommunens anlægsprocedure to hovedbudgetopfølgninger samt månedlige budgetopfølgninger, hvor projektlederne indberetter forventet årsforbrug. Anlægsproceduren blev vedtaget af Direktionen den 11. december 2018 og er udarbejdet for at sikre den løbende anlægsstyring, overholdelse af anlægsrammen, styring af likviditeten samt sikre rum til strategiske overvejelser.

Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 indgår i henhold til anlægsproceduren som grundlag for budgetlægningen i forbindelse med Direktionens forslag til investeringsoversigt. Formålet er at anvende information fra budgetopfølgningen i budgetlægningen.

Thisted Kommunes anlægsramme for 2019 udgør ca. 146 mio. kr., og pr. 31. marts 2019 beløb bruttoanlægsbudgettet sig til 243 mio. kr., dvs. anlægsrammen på budgetsiden var overskredet med 97 mio. kr. Overskridelsen skyldes omprioritering af rådighedsbeløb og overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb fra 2018 til 2019 med i alt 96 mio. kr. samt tillægsbevillinger til nye projekter finansieret af kassen i løbet af 2019 på 1 mio. kr. Dette demonstrerer, at overførsler af rådighedsbeløb fra tidligere år giver nogle udfordringer i forhold til at overholde anlægsrammen for 2019.

I april 2019 har repræsentanter fra Center for Økonomi og Løn (CØL) afholdt et hovedbudgetopfølgningsmøde med Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen med deltagelse af ledelsesrepræsentanter, hvor forvaltningens anlægsprojekter blev gennemgået. Mødet tog afsæt i budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019, som projektlederne havde indmeldt til CØL. På mødet blev der blandt andet taget stilling til, hvorvidt der skal flyttes rådighedsbeløb fra 2019, der skal indgå i anlægsprioriteringen til budget 2020 og overslagsårene, således at rådighedsbeløbene i de enkelte år tilpasses til det forventede forbrug. Desuden blev der drøftet ønsker til investeringsoversigten for 2020.

På Social- og Sundhedsudvalgets område ønskes anlægsbudgettet i 2019 på projekt XA-849 "Nyt omsorgssystem - CURA, Ældre" reduceret med 685.000 kr. og projekt XA-855" Nyt omsorgssystem - CURA, Handicap" reduceret med 1,4 mio. kr. Reduktionen af rådighedsbeløbene udgør dermed i alt 2.085.000 kr., som tilføres kassen i 2019 og indgår i anlægsprioriteringen via investeringsoversigten til budgetlægningen for 2020. Dernæst fremgår det af afsnittet om økonomiske konsekvenser i en sag om deponering af midler i forbindelse med indgåelse af lejemål af lagerplads på handicapområdet, der behandles i Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2018, at der tilføres 284.700 kr. til projekt XA-855" Nyt omsorgssystem - CURA, Handicap" i 2020, og dette ønske er medtaget i nærværende sag omkring omprioritering af rådighedsbeløb.

Vedhæftede viser en oversigt over den samlede omprioritering i 2019, der indgår i anlægsprioriteringen til budget 2020.

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til økonomistyringsregulativet træffe afgørelse i denne sag, idet Kommunalbestyrelsen skal godkende tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdningen.

Retsgrundlag

Thisted Kommunes anlægsprocedure.

Thisted Kommunes økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsbudgettet på Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsudvalgets område reduceres med 2.085.000 kr. i 2019, og beløbet tilføres kassebeholdningen og indgår i anlægsprioriteringen til budget 2020 og overslagsårene.

Sagen nedbringer overskridelse af anlægsrammen for 2019 på budgetsiden med 2.085.000 kr.

CØL har ikke øvrige bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 28. maj 2019

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Økonomiudvalget den 19. juni 2019

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at:

  1. Anlægsbudgettet i 2019 på projekt XA-849 "Nyt omsorgssystem - CURA, Ældre" og XA-855 "Nyt omsorgssystem - CURA, Handicap" omprioriteres med henholdsvis 685.000 kr. og 1,4 mio. kr., som tilføres kassebeholdningen.
  2. Kassetilførslen i indstillingspunkt nr. 1 indgår i anlægsprioriteringen til budget 2020 og overslagsårene.
  3. Der indgår 284.700 kr. i anlægsprioriteringen til budget 2020 til projekt XA-855 "Nyt omsorgssystem - CURA, Handicap".

Tidligere besluttet

Direktionen, 28. maj 2019, pkt. 3:

Ad 1-3. Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Ad 1 - 3. Indstilles til godkendelse.

Til toppen

121. Etablering af sundhedshus i Hanstholm

Udskriv

Sagstema

Thisted Kommune har fået tilsagn på puljeansøgningen til Sundheds- og Ældreministeriet på 11.720.000 kr. til et sundhedshus i Hanstholm. Kommunen har modtaget tilsagn på det fulde ansøgte beløb, og forvaltningen indstiller, at beløbet samt en kommunal medfinansiering på 3 mio. kr. afsættes til projektet i perioden 2019-2021.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. april 2019, at der blev sendt en ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet om tilskud til etablering af et sundhedshus i Hanstholm. 70 af landets kommuner har søgt om puljemidlerne, og 38 af ansøgerne har fået tildelt midler.

Thisted Kommune har fået tilsagn på puljeansøgningen til Sundheds- og Ældreministeriet på 11.720.000 kr. til et sundhedshus i Hanstholm – altså præcis det ansøgte beløb. Projektets samlede budget er 14.720.000 kr., hvorfor Thisted Kommune står over for en egenfinansiering på 3 mio. kr. Forvaltningen peger på Sundheds- og Ældreafdelingens udviklingspulje, XA-569, til finansiering af de resterende 3 mio. kr.

Midlerne er søgt til at etablere et sundhedshus i det gamle rådhus i Hanstholm, hvor der både vil blive plads til lægeklinik, kommunale sygeplejeklinikker, træningsfaciliteter og faciliteter til foreninger i lokalområdet. Ambitionen er at skabe et hus, hvor praktiserende læger, kommunale sundhedstilbud og lokale aktiviteter i foreningsregi kan skabe et mere sammenhængende sundhedstilbud for borgerne i lokalområdet og dertil være med til at styrke sundheden i området.

Tilskuddet fra Sundheds -og Ældreministeriet skal bruges senest den 15. marts 2021, hvorfor projektet skal sættes i gang senest i efteråret 2019. Forud for projektering tages et eksternt arkitektfirma ind til at sikre et optimalt flow og indretning af huset. Forvaltningen indstiller derudover, at der nedsættes et byggeudvalg med politisk deltagelse, ligesom det er gjort i forbindelse med etableringen af læge- og sygeplejeklinikken på Trye. Deltagerne foreslås at være formanden for henholdsvis Social- og Sundhedsudvalget og formanden for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget samt sundheds- og ældrechefen.

Retsgrundlag

Finansloven.

Økonomiske konsekvenser

Projektets samlede budget er 14.720.000 kr. Sundheds- og Ældreministeriet har givet tilsagn på 11.720.000 kr., og de resterende 3 mio. kr. finansieres af Sundheds- og Ældreafdelingens udviklingspulje, XA-569, på investeringsoversigten, med henholdsvis 1,5 mio. kr. i 2020 og 1,5 mio. kr. i 2021. Der skal afsættes rådighedsbeløb til en udgift på 14.720.000 kr., herunder 500.000 kr. i 2019, 11.220.000 kr. i 2020, 3 mio. kr. 2021. De 500.000 kr. i 2019 afsættes til projektering samt assistance fra et eksternt arkitektfirma.

Derudover må der fremadrettet forventes øgede driftsudgifter for Teknik og Erhverv i forbindelse med bl.a. nye servicekontrakter samt vedligehold af bygningen, nogle af omkostningerne vil kunne pålægges de fremtidige huslejer.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen

I hvert af årene 2019, 2020 og 2021 er der kassepåvirkning, mens der ingen kassepåvirkning er samlet set. Kassetilførslen i 2019 udgør netto 11,22 mio. kr., mens kassetrækket i 2020 og 2021 udgør hhv. 9,72 mio. kr. og 1,5 mio. kr.

Påvirkning af renter og afdrag

Ingen

Påvirkning af anlægsrammen

Ja, sagen medvirker til en samlet overskridelse af anlægsrammen på 11,72 mio. kr., heraf 9,72 mio. kr. i 2020 og 1,5 mio. kr. i 2021.

Ifølge den forretningsgang for anlæg, som Direktionen besluttede den 11. december 2018, skal tillægsbevillinger til rådighedsbeløb finansieres af en tilsvarende reduktion i andre rådighedsbeløb.

Omprioritering inden for anlægsrammen

Kun delvist (med 3 mio. kr.), idet 11,72 mio. kr. ikke omprioriteres.

Afledte driftsudgifter

Der ventes driftsudgifter i forbindelse med vedligeholdelse af bygningen.

Fremadrettede driftsbesparelser

Ingen

Øvrige bemærkninger

Ingen

CØL har ikke yderligere bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 11. juni 2019

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. juni 2019

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Økonomiudvalget den 19. juni 2019

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

  1. Orienteringen tages til efterretning.
  2. Der afsættes rådighedsbeløb til en udgift på 14,72 mio. kr., herunder 0,5 mio. kr. i 2019, 11,22 mio. kr. i 2020 og 3 mio. kr. i 2021.
  3. Der afsættes rådighedsbeløb til en indtægt på 11,72 mio. kr. i 2019.
  4. Den kommunale medfinansiering på 3 mio. kr. finansieres af rådighedsbeløb på Sundheds- og Ældreafdelingens udviklingspulje XA-569 med 1,5 mio. kr. i 2020 og 1,5 mio. kr. i 2021.
  5. Der gives en anlægsbevilling på 14,72 mio. kr. og indtægtsbevilling på 11,72 mio. kr.

Tidligere besluttet

Direktionen, 11. juni 2019 - pkt. 7:

Ad 1. Taget til efterretning med bemærkning om, at der hurtigst muligt udarbejdes et driftsbudget.

Ad 2 - 5. Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2 - 5. Indstilles til godkendelse.

Til toppen

122. Organisationsændring i akutfunktionen

Udskriv

Sagstema

Kommunalbestyrelsen afsatte i budgetforliget for budget 2019 0,5 mio. kr. årligt fra 2019 og fremefter til én indgang for borgere/pårørende med livstruende sygdom. Forvaltningen indstiller, at midlerne udmøntes til udvikling af akutfunktionen i forbindelse med en omorganisering af akutfunktionen med virkning fra 1. januar 2020.

Redegørelse

Sundheds- og ældreområdet står i disse år over for store omvæltninger, som afstedkommes af et stigende antal ældre og kronikere samt et tiltagende behov for at varetage mere komplekse sundhedsfaglige opgaver i kommunalt regi. Disse tendenser er nationale, og derfor er sandsynligheden stor for, at der inden for en nærmere fremtid kommer nationale reformer på området. Samtidig udvikles sundhedsaftalesamarbejdet, som er det aftalegrundlag, der skal danne rammerne for det tværsektorielle samarbejde mellem sundhedsvæsenets parter i Nordjylland. Sundhedsaftalerne er blandt andet med til at sikre, at der er et aftalegrundlag for udvikling af de indsatser, som er af tværsektoriel karakter, fx når der er tale om placering af behandlingsansvar efter udskrivelse til en akutfunktion.

Der er med andre ord stor udvikling på hele området, og akutfunktionen er kommunens spydspids for denne udvikling. Akutfunktionen er i dag organiseret sammen med Kristianslyst. Baggrunden for, at akutfunktionen står forrest i udviklingen af det nære sundhedsvæsen, er den karakter, opgaverne i akutfunktionen har. Akutfunktionen er et tilbud under sundhedsloven til borgere med sygdom eller svækkelse, som med en hurtig og koncentreret sygeplejefaglig indsats i forhold til udredning, observation, pleje og behandling samt afklaring af fremtidige behov vil kunne undgå indlæggelse på sygehuset. Akutfunktionen er ligeledes en mulighed for, at de praktiserende læger som en del af udredningen kan sende en specialiseret kommunal sygeplejerske hjem til en borger. På denne måde er akutfunktionens virke central for borgere, der har risiko for mange kontakter til sundhedsvæsenets forskellige parter. Sundhedsstyrelsen udgav i 2017 kvalitetsstandarder for de kommunale akutfunktioner, som anviser både hvilke kvalifikationer, hvilket udstyr og hvilke opgaver, de kommunale akutfunktioner skal rumme.

Budgetforlig for budget 2019

Kommunalbestyrelsen afsatte i budgetforliget for budget 2019 0,5 mio. kr. årligt fra 2019 og fremefter til én indgang for borgere/pårørende med livstruende sygdom. I Thisted Kommune er akutfunktionen allerede i dag som beskrevet en central funktion for borgere med livstruende sygdom. Denne rolle forventes kun at blive større de kommende år med den udvikling, området står over for. Sandsynligheden er stor for, at kommunerne i stigende grad vil have et større ansvar for borgere med livstruende sygdom, og her forventes akutfunktionen at skulle løfte en væsentlig opgave. Derfor indstilles, at midlerne til én indgang, som er afsat i budgettet for 2019 og fremefter, udmøntes til udvikling at tilbuddet i akutfunktionen.

Nuværende organisering af akutfunktionen i Thisted Kommune

Akutfunktionen er i dag som nævnt organiseret sammen med plejecentret Kristianslyst. Kristianslyst har tre fløje, hvoraf de to af fløjene hver indeholder 20 plejeboliger til faste beboere (somatiske pladser), mens den sidste fløj indeholder 16 midlertidige pladser og 4 akutstuer. Derudover indeholder akutfunktionen et udkørende team af akutsygeplejersker, som i udgangspunktet tager sig af mere komplekse og/eller akut opståede sygeplejefaglige opgaver end hjemmesygeplejen hos borgere i eget hjem. Betegnelsen "akutfunktion" dækker altså over både de 4 akutpladser og det udkørende team. Kristianslyst og akutfunktionen har én leder på niveau 4 og to teamledere på niveau 5, som er fordelt således, at akutfunktionen og de midlertidige pladser har egen teamleder, og de somatiske pladser har egen teamleder.

Med Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder, som kommunerne skulle leve op til fra januar 2018, blev der i begyndelsen af 2018 lavet en mindre organisatorisk ændring, som betød, at akutfunktionen også skulle have dækning af akutsygeplejersker i nattetimerne - både i det udkørende team og på akutpladserne. Førhen har akutfunktionen kun været bemandet af akutsygeplejersker i dag- og aftentimerne, mens hjemmesygeplejen har dækket nattetimerne som tilkald. Organisationsændringen betød, at normeringen til sygepleje om natten blev flyttet fra hjemmesygeplejen til akutfunktionen, mens hjemmesygeplejen i stedet fik normering til social- og sundhedsassistenter, som varetager de mindre komplekse opgaver om natten hos hjemmeboende borgere. Er der behov for sygepleje i borgerens hjem om natten, som social- og sundhedsassistenterne ikke kan varetage, tilkaldes i dag den udkørende akutsygeplejerske.

Udfordringsbillede for akutfunktionen

Samlet set står akutfunktionen over for 5 konkrete udfordringer de kommende år. Det drejer sig om følgende:

  • Opholdsbetaling: I efteråret 2018 vurderede kammeradvokaten, at kommunerne ikke må opkræve betaling for mad og rengøring, når borgere ligger på en kommunal akutplads.
  • Udvikling af det nære sundhedsvæsen: Udviklingen som beskrevet i det foregående kræver i stigende grad ledelsesmæssig fokus.
  • Et stigende antal opgaver: Opgaverne i akutfunktionen er som beskrevet stigende og under konstant udvikling.
  • Geografi: Der er politisk bekymring for responstiden, når der kun er én akutsygeplejerske om natten. Geografien gør, at borgere potentielt kan komme til at vente på besøg fra en akutsygeplejerske om natten.
  • Rekruttering: Det er i stigende grad en udfordring at rekruttere tilstrækkeligt faglært personale. Især potentielle ansøgere til akutfunktionen søger typisk andre steder, hvor de enten kan få mere specialiserede opgaver (på hospitalet), eller hvor de ikke behøver at have aften-, natte- og weekendvagter (i almen praksis, på ambulatorier eller på plejecentre).

I det følgende beskrives, hvordan man kan imødegå den kommende udvikling for akutfunktionen samt forslag til udmøntning af midlerne til én indgang for borgere/pårørende med livstruende sygdom.

Opholdsbetaling på akutpladserne

Med aftalen om finansloven for 2019 er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at sikre, at opkrævningen af egenbetaling for kost, linned, tøjvask og lignende ved ophold på en kommunal akutplads stoppes. På den baggrund bliver regelgrundlaget for den kommunale hjemmesygepleje præciseret i en ny bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om hjemmesygepleje, at kost, linned, tøjvask og lignende indgår i det vederlagsfrie tilbud om hjemmesygepleje, når tilbuddet gives ved en kommunal akutfunktion, der er organiseret som en kommunal akutplads. Der opkræves i Thisted Kommune udelukkende for mad.

Konkret for Thisted Kommune betyder det, at borgere, der ligger på én af de fire akutpladser, ikke må opkræves opholdsbetaling, mens man opkræves opholdsbetaling, såfremt man ligger på en midlertidig plads. Akutpladserne har særlig visitation i den forstand, at både læge, hospital og kommunale sygeplejersker kan visitere til en akutplads i samarbejde med personalet på akutfunktionen. I modsætning hertil kan kun Visitationen visitere til midlertidige pladser. Det betyder også, at der på akutpladserne kan visiteres på alle tider af døgnet og alle ugens dage - i modsætning til midlertidige pladser, hvor man kan visiteres i almindelig arbejdstid. Mange borgere visiteres til akutpladserne om aftenen. Der kan maksimalt visiteres til 5 dages ophold på akutpladser, og hvis en borger stadig er for dårlig til at komme hjem, kan vedkommende visiteres til en midlertidig plads. Konkret flyttes borgeren fra én stue til en anden.

At der nu er forskel på, hvorvidt der opkræves opholdsbetaling, giver forvirring for borgere indlagt på akutpladser og de midlertidige pladser, fordi der ikke fysisk er nogen forskel på pladserne. Samtidig vil kommunen miste en budgetlagt indtægt på 141.773 kr. årligt fra opkrævningen af opholdsbetalingen.

Derfor indstilles, at de fire akutpladser ommærkes til midlertidige pladser med særlig visitation, således at der stadig er pladser, som læger, hospital og hjemmesygepleje kan visitere til. Ommærkningen vil gøre det nemmere at navigere i for borgerne og samtidig give mulighed for ens opkrævning af opholdsbetaling for alle de 20 pladser. I Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder er der ikke noget krav om, at kommunerne skal have akutpladser - men derimod blot en akutfunktion.

En ommærkning vil kræve, at der laves en aftale med hospitalet om behandlingsansvaret for pladserne. Der er i regi af sundhedsaftalerne lavet en aftale om behandlingsansvar for borgere på kommunale akutpladser, og denne vil forvaltningen skulle arbejde på at få udvidet til at gælde midlertidige pladser.

Udvikling af det nære sundhedsvæsen og stigning i antal af opgaver

Udviklingen af akutfunktionen kræver særligt ledelsesmæssigt fokus og prioritering i de kommende år. Både sundhedsaftalesamarbejdet, samarbejdet med almen praksis og samarbejdet med det lokale hospital i Thisted om udvikling af nye måder at arbejde på og nye opgaver, der med fordel kan varetages af akutfunktionen, kalder på et stort ledelsesmæssigt behov. På længere sigt er det også sandsynligt, at der bliver behov for flere ruter i det udkørende team og en generel udvidelse af akutfunktionen, eftersom efterspørgslen er stigende. For nuværende er det imidlertid primært i forhold til ledelse, at der er behov for ekstra tilførsel af kapacitet. Derfor indstilles, at midlerne til én indgang for borgere/pårørende med livstruende sygdom prioriteres til at finansiere en selvstændig organisering af akutfunktionen og de midlertidige pladser.

I selve tildelingen vil de to nye enheder få færre timer til teamledelse og flere timer til plejen. Forskellen kommer af de gældende principper for tildeling til plejecentre, hvor små enheder under 20 pladser får en højere tildeling til plejen og en lavere tildeling til ledelse. Samlet set svarer den budgetmæssige forskel imidlertid nogenlunde til, at der skal findes finansiering til en ekstra leder på niveau 4.

Geografi

Der er en politisk bekymring for responstiden fra den udkørende akutfunktion om natten. I øjeblikket er der normering til én udkørende akutsygeplejerske om natten, og det kan give længere responstider på grund af kommunens geografi. En øget normering om natten vil give en kortere responstid til gavn for borgerne.

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner tilsiger, at hele akutfunktionen, det vil sige både akutpladser og det udkørende team, skal bemandes af akutsygeplejersker døgnet rundt. Såfremt det godkendes, at akutpladserne ommærkes til midlertidige pladser, er der ikke noget krav om, at disse lever op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder, hvormed det bliver muligt at flytte normeringen fra akutpladserne til det udkørende team.

En sådan ændring vil have to konsekvenser:

  1. Den sygeplejerske, der dækker akutpladserne om natten, flyttes til det udkørende team, hvorfor pladserne skal bemandes med en social- og sundhedsassistent, således at der er bemanding på stuerne om natten.
  2. Der vil være to udkørende akutsygeplejersker til at varetage opgaver om natten. Bemandingen i Hjemmeplejen vil derfor skulle nedskaleres.

Ændringen af normeringen om natten i det udkørende akutteam vil derfor kunne gøres udgiftsneutral ved at flytte normeringen til en social- og sundhedsassistent om natten fra hjemmeplejens budget til akutfunktionens. To sygeplejersker i det udkørende team om natten vil styrke akutteamet i tilfælde, hvor der er terminale patienter, som har behov for sygepleje. Det udkørende akutteam vil i så fald om natten skulle servicere de 4 pladser med særlig visitation, ligesom de i dag servicerer de resterende institutioner om natten.

Rekruttering

Social- og Sundhedsudvalget orienteres løbende om de udfordringer, der er med at rekruttere faglært arbejdskraft på ældreområdet. Dette vedrører også akutfunktionen, og behovet for medarbejdere, der både er kvalificerede og ønsker at arbejde i aften-, natte- og weekendvagter, er svært at dække. Generelt er det imidlertid lidt nemmere at rekruttere til den udkørende funktion end til de faste akutpladser, hvorfor der er en forhåbning om, at rekrutteringen vil kunne forbedres.

Opsamling

På denne baggrund anbefaler forvaltningen, at de konkrete udfordringer på området imødekommes på følgende måde:

Udfordring

Uddybning

Anbefaling til håndtering

1. Opholdsbetaling:

I efteråret 2018 meldte kammeradvokaten, at kommunerne ikke må opkræve betaling for mad og rengøring, når borgere ligger på en kommunal akutplads.

Kommunen mister en indtægt på ca. 140.000 kr./år.

Akutpladserne ommærkes til midlertidige pladser med særlig visitation.

2. Udvikling af det nære sundhedsvæsen:

Udviklingen som beskrevet i det foregående kræver i stigende grad ledelsesmæssigt fokus.

De midlertidige pladser og akutfunktionen gøres til en selvstændig enhed med selvstændig ledelse på niveau 4. Midlerne fra budgetforliget til én indgang prioriteres til at dække restfinansieringsbehovet.

3. Et stigende antal opgaver:

Opgaverne i akutfunktionen er som beskrevet stigende og under konstant udvikling.

I øjeblikket er der ikke behov for flere ruter, men opgavemængden følges tæt.

4. Geografi:

Der er politisk bekymring for responstiden, når der er én akutsygeplejerske om natten. Geografien gør, at borgere potentielt kan komme til at vente på besøg fra en akutsygeplejerske om natten.

Normeringen til en sygeplejerske på akutpladserne om natten flyttes til en udkørende rute i akutteamet. Normeringen til en social- og sundhedsassistent flyttes fra Hjemmeplejen til akutfunktionen, så der er bemanding om natten på de midlertidige pladser.

5. Rekruttering:

Det er i stigende grad en udfordring at rekruttere tilstrækkeligt faglært personale. Især potentielle ansøgere til akutfunktionen søger typisk andre steder, hvor de enten kan få mere specialiserede opgaver (på hospitalet), eller hvor de ikke behøver at have aften-, natte- og weekendvagter (i almen praksis, på ambulatorier eller på plejecentre).

Adresseres som punkt 4.

Tidsplan og finansiering:

Såfremt ovenstående forslag til at imødekomme udfordringerne på området besluttes, anbefaler forvaltningen, at de nye tiltag først træder i kraft pr. 1. januar 2020. Baggrunden for denne anbefaling er, at endnu en ændring af organiseringen i akutfunktionen og normeringen om natten vil kalde på en proces, hvor MED-systemet høres og inddrages i processen. Derudover er der behov for tid til, at nye aftaler om behandlingsansvaret for borgere på midlertidigt ophold på Kristianslyst kan aftales. Aftaler om behandlingsansvaret er afgørende for midlertidige ophold af kort varighed, som det gør sig gældende på disse pladser, fordi uklarhed om behandlingsansvaret kan give uklarhed om indsatsen, som i sidste instans kan være fatalt for borgerne.

Med hensyn til finansiering foreslås som nævnt, at de 500.000 kr. til én indgang for borgere/pårørende med livstruende sygdom udmøntes til finansiering af den nye organisering. Såfremt man gør Kristianslyst til to selvstændige enheder med henholdsvis somatiske pladser i den ene og midlertidige pladser samt akutfunktion i den anden, vil de to institutioner ud fra tildelingskriterierne have et budgetbehov på 613.236 kr., hvorfor de 500.000 kr. ikke vil dække hele behovet, men efterlade et finansieringsbehov på 113.000 kr. Der peges på finansiering fra Sundheds- og Ældreafdelingens fællesområde i 2020, indtil der findes en mere permanent finansiering.

Retsgrundlag

Sundhedsloven

Serviceloven

Nationale kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner

Økonomiske konsekvenser

Kristianslyst dækker i dag både de 40 somatiske pladser samt 16 midlertidige pladser og 4 akutpladser. På baggrund af tildelingskriterierne for plejecentre giver det et årligt budget på 23.762.614 kr. fordelt på bl.a. pleje, sygepleje og ledelse.

Gør man Kristianslyst til to selvstændige enheder med henholdsvis 40 somatiske pladser i den ene og 20 midlertidige pladser samt en udkørende akutfunktion i den anden, vil de to institutioner ud fra tildelingskriterierne give følgende budgetbehov:

Kristianslyst 40 somatiske pladser

11.947.909 kr.

Kristianslyst 20 midlertidige pladser samt udkørende funktion

12.427.941 kr.

Total

24.375.850 kr.

Finansiering fra Kristianslyst

23.762.614 kr.

Restfinansieringsbehov

-613.236 kr.

Finansiering fra budgetforlig

500.000 kr.

Rest

-113.236 kr.

Restbeløbet på 113.236 kr. i 2020 vil kunne finansieres af Sundheds- og Ældreafdelingens fællesområde i 2020, indtil der findes en mere permanent finansiering.

Budgetændringer i Hjemmeplejen, såfremt normeringen til en social- og sundhedsassistent i nattevagt flyttes til akutfunktionen, og såfremt fordelingsnøgle på 50/50 til henholdsvis Hjemmeplejen Syd og Nord benyttes:

Finansieringsbehov til opnormering om natten på akutfunktionen med en social- og sundhedsassistent

797.343 kr.

Budgetændring for Hjemmeplejen Nord (50 pct.)

-398.672 kr.

Budgetændring for Hjemmeplejen Syd (50 pct.)

-398.672 kr.

Total udgift

0 kr.

Opholdsbetaling:

Såfremt akutpladserne ikke ommærkes, vil indtægten til opholdsbetaling forsvinde. Det drejer sig om 141.773 kr. årligt. Det er muligt, at der kommer midler til at dække den manglende indtægt med LC-programmet i 2019, men det vides først, når LC-programmet kommer medio 2019. Såfremt LC-programmet ikke indeholder midler til at dække den manglende indtægt, vil det skulle finansieres på anden vis.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Lokal-MED på Kristianslyst - høring - den 4. juni 2019

Lokal-MED i Hjemmeplejen Nord - høring - den 4. juni 2019

Lokal-MED i Hjemmeplejen Syd - høring - den 4. juni 2019

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Ældre-/Seniorrådet - orientering - den 18. juni 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

  1. Akutpladserne ommærkes til midlertidige pladser med særlig visitation
  2. De midlertidige pladser og akutfunktionen gøres til en selvstændig enhed med selvstændig ledelse på niveau 4 med virkning fra 1. januar 2020.
  3. Lønbudget og budget til øvrige personaleudgifter vedrørende de midlertidige pladser og akutfunktionen udskilles fra Kristianslyst og vil stå som sit eget budgetområde med virkning fra 1. januar 2020.
  4. Midlerne fra budgetforliget til én indgang prioriteres til at dække restfinansieringsbehovet i forbindelse med organisationsændringen fra 1. januar 2020.
  5. Normeringen til en sygeplejerske på akutpladserne om natten flyttes til en udkørende rute i akutteamet. Normeringen til en social- og sundhedsassistent flyttes fra Hjemmeplejen til akutfunktionen, så der er bemanding om natten på de midlertidige pladser.
  6. Restfinansieringen til en leder på niveau 4 findes på sundheds- og ældreområdets fællesområde i 2020.

Beslutning

Et flertal i Social- og Sundhedsudvalget godkender ad 1 til 6.

Peter Sørensen stemmer imod.

Peter Sørensen begærer sagen til behandling i Kommunalbestyrelsen.

Til toppen

123. Projekt Aktiv med demens efter 2019

Udskriv

Sagstema

Projekt Aktiv med Demens udløber ved udgangen af 2019. Det skal besluttes, hvorvidt projektet skal fortsætte og hvis ja, i hvilken form.

Redegørelse

Siden foråret 2018 har Thisted Kommune deltaget i projekt Aktiv med Demens. Det er et projekt, som er finansieret af SATS-puljemidler og kører til og med 2019. Der deltager 8 nordjyske kommuner i projektet, og der samarbejdes desuden med musikterapeutuddannelsen på Aalborg Universitet samt Alzheimerforeningen. Projektet har tilknyttet et aktivitetscenter i Aalborg, hvor alle borgere fra de nordjyske kommuner kan komme og deltage i forskellige aktiviteter. Hver kommune har tilknyttet en projektmedarbejder fra Aalborg, som kan hjælpe med afholdelse og opstart af aktiviteter mv.

Aktiv med demens er et tilbud til mennesker med demens i et tidligt stadie og deres familier og venner. Der laves aktiviteter i samarbejde med Thisted Kommune for både borgerne med demens og deres pårørende. I Thisted Kommune har der bl.a. været arrangeret:

  • Danseaften på Vesløs Kro, hvor borgere med demens og deres pårørende kunne komme og danse sammen med en danseinstruktør.
  • Candle-light dinner for par, hvor en af ægtefællerne har demens. Det har været afholdt i Hurup og Thisted.
  • Madklub i Hurup, der mødes hver torsdag i lige uger.
  • Ud i naturen hver mandag i ulige uger, hvor der er mulighed for at se Thys natur og få en lille gåtur.
  • Tur til Fur med "den blinde guide" i samarbejde med Morsø Kommune.

Generelt er tilbagemeldingen fra kommunens demenskoordinatorer, at borgere og pårørende har haft nogle gode oplevelser til arrangementerne, som giver dem mulighed for at mødes med ligesindede og skabe nye sociale relationer. Tilslutningen til de enkeltstående arrangementer samt madklubben i Hurup har været god, mens der har været udfordringer med at få deltagere til turene ud i naturen. Her har forvaltningen forsøgt at ændre lidt i konceptet sammen med demenskoordinatorerne, og tilslutningen til turene stiger langsomt.

Det er ønsket at fastholde de faste aktiviteter efter projektets afslutning og fortsætte med at tilbyde enkelte arrangementer særligt til borgere med demens og deres pårørende. Aktiviteter og arrangementer forankres i Sundhed og Kvalitet og drives i samarbejde med demenskoordinatorer mv.

Fortsættelse af projektet i Thisted Kommune

Den 12. april 2019 var der styregruppemøde i projektet, hvor kommunernes fremtid i projektet efter 2019 blev drøftet. Her meldte Mariagerfjord, Rebild og Morsø kommuner, at de ikke ønsker at fortsætte i projektet, men de vil dog fortsætte nogle af aktiviteterne fra projektet på egen hånd.

Aktivitetscenteret i Aalborg har lavet beregninger på, hvad det vil koste at fortsætte i projektet, og med udmelding af projektet fra tre kommuner betyder det, at det anslået vil koste Thisted Kommune mellem 180.000 - 240.000 kr. pr. år at fortsætte i projektet efter 2019. Denne udgift går primært til drift af aktivitetscentret i Aalborg samt et lille beløb til afholdelse af arrangementer og aktiviteter her i kommunen.

Udtrædelse af projektet vil betyde, at Thisted Kommune ikke længere har tilknyttet en projektmedarbejder fra Aalborg som støtte og hjælp til kommunens lokale aktiviteter og arrangementer. Dertil vil det heller ikke være muligt for kommunens borgere at deltage i arrangementer i Aalborg. På nuværende tidspunkt er der ikke nogen borgere fra Thisted Kommune, der benytter tilbuddene i Aalborg.

De afholdte arrangementer og faste aktiviteter har primært været drevet af medarbejdere og frivillige fra Thisted Kommune med støtte fra projektmedarbejderen fra Aalborg. Derfor vurderer forvaltningen, at det er muligt for Thisted Kommune selv at drive aktiviteter og arrangementer fremadrettet.

Forvaltningen indstiller derfor, at Thisted Kommune ikke fortsætter i projekt Aktiv med demens efter 2019.

Retsgrundlag

Lov om social service § 79

Økonomiske konsekvenser

Ved fortsat deltagelse i projektet vil Thisted Kommune have en anslået årlig udgift på 180.000 - 240.000 kr. fra 2020 og frem. Denne udgift dækker omkostninger til drift af aktivitetscentret i Aalborg. Denne udgift er der ikke anvist finansiering til, og ønskes det at fortsætte i projektet, skal midlerne til den årlige udgift findes.

Forvaltningens indstilling vil ikke have direkte økonomiske konsekvenser, da aktiviteter for borgere med demens og deres pårørende kan afholdes inden for allerede eksisterende ressourcer.

Center for Økonomi og Løn har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 14. maj 2019

Ældre-/Seniorrådet - høring - den 21. maj 2019

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at Thisted Kommune ikke fortsætter i projekt Aktiv med demens efter 2019 og fremadrettet selv driver faste aktiviteter og enkelte arrangementer for borgere med demens og deres pårørende.

Tidligere besluttet

Social- og Sundhedsudvalget, 14. maj 2019, pkt. 108:

Sendes i høring.

Ældre-/Seniorrådet, 21. maj 2019, pkt. 11:

Ældre-/Seniorrådet bakker op om forvaltningens indstilling om ikke at fortsætte i Aktiv med demens fra 2020. Rådet ønsker dog, at besparelsen skal fastholdes på området, så det kan komme demensramte og deres pårørende til gavn.

Fraværende i Ældre-/Seniorrådet - 21. maj 2019:

Henning Bøjer

Beslutning

Godkendt med den bemærkning, at de erfaringer, der er kommet ud af projektet, videreføres i det fremadrettede arbejde i forhold til en demensvenlig kommune.

Til toppen

124. Forslag til ny demensstrategi

Udskriv

Sagstema

Under 'Politik for sårbare voksne og ældres velfærd' er der udarbejdet et forslag til en ny demensstrategi i Thisted Kommune.

Redegørelse

De første måneder af 2019 har budt på arbejdet med udformningen af en ny demensstrategi for Thisted Kommune. Processen startede i februar, hvor Social- og Sundhedsudvalget godkendte den fremlagte procesplan for udarbejdelsen. Procesplanen lagde op til to arbejdsgruppemøder samt en workshop, som skulle give mulighed for idéer og input til strategien.

Arbejdsgruppens første møde blev afholdt ultimo marts, hvor strategiens fokusområder blev udvalgt.

Herefter blev der den 10. april 2019 afholdt en workshop, hvor der var fokus på borgerinddragelse. Til workshoppen blev borgere med demens, pårørende, Social- og Sundhedsudvalget, Ældre-/Seniorrådet, medarbejdere og ledere i Thisted Kommune samt foreninger inviteret til at deltage. Udgangspunktet for workshoppen var gruppearbejde, hvor grupperne så vidt muligt havde repræsentanter for ovenstående grupper. Gruppearbejdet var centreret om de vedtagne fokusområder.

Forud for arbejdsgruppens andet møde blev der fra forvaltningen udarbejdet et udkast til en ny strategi bl.a. på baggrund af materialet fra workshoppen. Arbejdsgruppen har på mødet gennemarbejdet og godkendt forslaget til den nye demensstrategi.

Strategiens fokusområder

Der er 5 fokusområder i den nye demensstrategi, som er inspireret af, hvordan et forløb med demens kan se ud. Fokusområderne forsøger at italesætte, hvad man som borger og pårørende kan opleve på forskellige tidspunkter i et forløb med demens, og deraf også hvad Thisted Kommune kan gøre for bedst muligt at støtte og hjælpe borgere og pårørende på det konkrete tidspunkt. Nedenfor præsenteres de 5 fokusområder og deres tilhørende strategiske målsætning:

  • Den tidlige fase ved sygdommens opståen i hjemmet
    Strategisk målsætning: Thisted Kommune vil fremme tidlig opsporing for borgere, hvor der er mistanke om demens, så borgere så tidligt som muligt kan udredes og tilbydes en tilrettelagt indsats.
  • Tiden i hjemmet - sygdommen udvikler sig
    Strategisk målsætning: Thisted Kommune vil tilbyde støtte, hjælp og rådgivning for at skabe de bedste rammer for, at borger og pårørende fortsat kan håndtere hverdagen i hjemmet.
  • Overgangen til plejehjem
    Strategisk målsætning: Thisted Kommune vil yde hjælp og støtte til en så skånsom og glidende overgang fra hjem til plejebolig som muligt.
  • Tiden på plejehjem
    Strategisk målsætning: Thisted Kommune vil skabe trygge rammer for et godt hverdagsliv på kommunens demenscentre og -afsnit.
  • Den sidste tid
    Strategisk målsætning: Den sidste tid for en borger med demens skal være så selvbestemmende som muligt og tage udgangspunkt i borgerens egne ønsker.

Retsgrundlag

Der er intet lovkrav om, at kommunerne skal have en demensstrategi, men det er en anbefaling i regeringens demenshandlingsplan "Et trygt og værdigt liv med demens - National demenshandlingsplan 2025".

Demensstrategien er en strategi for, hvordan dele af de politiske målsætninger i Politik for sårbare voksne og ældres velfærd mere konkret udmøntes.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser ved strategiens indhold. Strategiens indhold indarbejdes i organisationen under gældende forudsætninger.

Center for Økonomi og Løn har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 14. maj 2019

Ældre-/Seniorrådet - høring - den 21. maj 2019

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Kommunalbestyrelsen - orientering - den 25. juni 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

  1. Forslaget til en ny demensstrategi sendes i høring i Ældre-/Seniorrådet.
  2. Forslaget efter endt høring godkendes.

Tidligere besluttet

Social- og Sundhedsudvalget, 14. maj 2019, pkt. 107:

Sendes i høring

Ældre-/Seniorrådet, 21. maj 2019, pkt. 10:

Ældre-/Seniorrådet støtter op om forslaget til strategien. Rådet ønsker, at området fortsat prioriteres - både med fokus og midler.

Fraværende i Ældre-/Seniorrådet - 21. maj 2019:

Henning Bøjer

Beslutning

Godkendt.

Peter Sørensen understreger, at han ikke forventer, at borgerne har bedre overblik via disse nye strategier.

Til toppen

125. Senior OL

Udskriv

Sagstema

Forvaltningen ønsker i et samarbejde med plejecentrenes aktivkomitéer og Ældre-/Seniorrådet at afholde Senior OL i sommeren 2020. Senior OL er en aktivitetsdag med både fysisk udfoldelse og socialt samvær for de svageste ældre i kommunen.

Redegørelse

Der er videnskabelig enighed om, at fysisk aktivitet har mange fordele for seniorer uanset alder. Fysisk aktivitet kan blandt andet være med til at forebygge fysisk funktionsnedsættelse, fremme ældres kognitive funktion og forebygge ensomhed (kilde: Institut for Idræt og Ernæring).Derfor ønsker forvaltningen i et samarbejde med aktivkomitéerne at planlægge fysisk aktivitet for kommunens svageste ved at afholde kommunens første senior OL i 2020 samt "Træning til Senior OL" i perioden op til afholdelse.

Senior OL er en aktivitetsdag, som giver deltagerne mulighed for at få en hyggelig dag væk fra hjemmet, hvor de kan deltage i forskellige sjove fysiske aktiviteter med andre ældre fra hele kommunen. Foruden fysiske aktiviteter vil dagen være præget af socialt samvær med gode muligheder for at møde nye ligesindede. Målgruppen for Senior OL er kommunens svageste ældre. Derfor inviteres alle ældre, som bor på et af kommunens plejecentre, samt de svageste ældre, som modtager hjælp i eget hjem.

Senior OL er en version af de olympiske lege, hvor de ældre dyster i forskellige aktiviteter, som er tilpasset deres fysiske niveau. Selve dagen vil blive indledt med indmarch med faner, hvor hvert område repræsenterer et hold. I den rette OL-ånd afsluttes dagen ligeledes med en medaljeceremoni, hvor de områder, som gør det bedst på dagen, hyldes med både bronze-, sølv- og guldmedaljer. Aktiviteterne, som deltagerne skal dyste i til Senior OL, kan eksempelvis være: Tæppebowling, petanque, bordcurling, stigegolf og så videre.

For at sikre fysisk aktivitet for de ældre ud over på selve dagen opfordres aktivkomitéerne og plejecentrene til at planlægge "Træning til Senior OL" i perioden op til Senior OL. Træningen er målrettet de ældre, som inviteres til Senior OL, hvor de sammen med instruktører træner de aktiviteter, der dystes i på selve OL-dagen.

Planlægning af Senior OL

Såfremt Social- og Sundhedsudvalget godkender, at Thisted Kommune afholder Senior OL, forventes det afholdt i sommeren 2020. Efterfølgende vil arrangementet blive evalueret med henblik på at vurdere, hvorvidt Senior OL skal gøres til en fast aktivitet. Såfremt Senior OL afholdes, anbefaler forvaltningen, at der etableres en arbejdsgruppe med ansvar for at planlægge dagen. Arbejdsgruppen kan med fordel bestå af medlemmer fra Social- og Sundhedsudvalget, Ældre-/Seniorrådet, Aktivkomitéerne og forvaltningen.

Et program for Senior OL kunne eksempelvis se således ud:

Kl. 09.30: Formiddagskaffe

Kl. 10.00: Indmarch med faner

Kl. 10.05: Velkomsttale og åbning af OL, hvor flammen tændes

Kl. 10.15: Fælles opvarmning

Kl. 10.20: OL Aktiviteter

Kl. 12.00: Frokost

Kl. 13.00: OL Aktiviteter

Kl. 14.00: Eftermiddagskaffe

Kl. 15.00: Præmieoverrækkelse

Kl. 15.00: Afslutning, hvor flammen blandt andet slukkes

For at sikre tilstrækkelig hjælp til de ældre under afholdelse af arrangementet har andre kommuner gode erfaringer med, at elever fra Social- og Sundhedsskolerne hjælper på dagen. Forvaltningen har taget kontakt til Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg og er i dialog om muligheden for, at eleverne fra skolen i Thisted kan hjælpe på dagen. Foruden elever hjælper dele af personalet fra plejecentrene samt aktivkomitéernes medlemmer. Ældre Sagen og eventuelt andre relevante foreninger inviteres til at hjælpe på dagen.

Retsgrundlag

Sundhedslov § 119 stk. 2

Økonomiske konsekvenser

Med udgangspunkt i erfaringer fra andre kommuner må Senior OL forventes at have en omkostning på omkring 70.000 kr., jf. nedenstående budget.

Budget:

Forplejning

15.000 kr.

Transport til/fra

38.000 kr.

Medaljer

2.000 kr.

Leje af lokaler/service

10.000 kr.

Diverse

5.000 kr.

Total

70.000 kr.

Finansieringen af Senior OL forsøges opnået gennem lokale fonde, såsom pengeinstitutter, Lions Club og lignende. I den forbindelse anbefaler forvaltningen, at plejecentrenes aktivkomitéer er afsender på fondsansøgningerne, da det formodes at øge chancen for at modtage støtte. Såfremt der ikke opnås fuld finansiering via lokale fonde, finansieres differencen inden for eksisterende budget.

Center for Økonomi og Løn har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 14. maj 2019

Ældre-/Seniorrådet - høring - den 21. maj 2019

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Indstilling

Beskæftigelses, - Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

  1. Forslaget sendes i høring.
  2. Forslaget godkendes med eventuelle bemærkninger fra Ældre-/Seniorrådet.

Tidligere besluttet

Social- og Sundhedsudvalget, 14. maj 2019, pkt. 109:

Sendes i høring.

Ældre-/Seniorrådet, 21. maj 2019, pkt. 12:

Ældre-/Seniorrådet synes, at forslaget er en rigtig god idé, hvis Thisted Kommune ikke ender med at betale differencen, hvis det fulde beløb ikke opnås gennem fonde.

Fraværende i Ældre-/Seniorrådet - 21. maj 2019:

Henning Bøjer

Beslutning

Godkendt under forudsætning af, at der kan hentes puljemidler som fremlagt i sagen.

Til toppen

126. Luftrensere - røgfrit arbejdsmiljø

Udskriv

Sagstema

Der ansøges om anlægsbevilling til indkøb af luftrensere som indsats til forbedring af arbejdsmiljøet i forhold til tobaksforurenet luft på plejecentre og i Hjemmeplejen.

Redegørelse

Sundheds- og Ældreafdelingen ønsker at sætte ind over for den arbejdsmiljøproblematik, der er forbundet med, at medarbejderne udsættes for passiv rygning i borgernes hjem. Problemstillingen har været drøftet i MED-systemet og er i april 2019 drøftet på ledermøde. Det er et ønske på tværs af plejecentre, Hjemmeplejen og Visitationen at sætte fælles ind i forhold til skadevirkninger fra tobaksrøg.

Tobaksforurenet luft

Sundhedsstyrelsen er de senere år gået fra at tale om passiv rygning til at tale om tobaksforurenet luft. Denne betegnelse er mere præcis, fordi det er dokumenteret, at der, selv om den synlige røg er væk fra et lokale, er rester fra røgen på fx vægge og møbler. Resterne fra tidligere røg akkumuleres i lokaler, hvor der ryges, og det ser ikke ud til at forsvinde ved udluftning, almindelig rengøring eller ventilation. De skadelige stoffer efter tidligere rygning kan optages gennem huden, gennem lungerne og gennem fordøjelsen. Der er bevist en sammenhæng mellem risikoen for lungekræft og hjertekarsygdomme og udsættelsen for tobaksforurenet luft. Tilstedeværelsen i rum, hvor der tidligere har været røget, er således potentielt sundhedsskadeligt (Tobaksforurenet luft, Sundhedsstyrelsen, 2016).

Sundhedsrisici

Medarbejdere, der kommer i "rygerhjem" for f.eks. at løse sundhedslovsydelser eller servicelovsydelser, er således i risiko for at udvikle sygdomme og lidelser som direkte følge af deres arbejde. Ud over de sundhedsskadelige effekter oplever medarbejderne gener, som at tøj og hår lugter efter et besøg hos en borger, der ryger. Thisted Kommune følger pt. Arbejdsmiljøloven og de retningslinjer, der er angivet af Arbejdstilsynet. Rygende borgere informeres om, at de ikke må ryge, mens medarbejderen er i borgerens hjem, og at de skal lufte ud mindst 1 time før, at medarbejderen ankommer. I pjecen "Dit hjem - min arbejdsplads", som uddeles til borgere, der modtager hjemmepleje, er dette samarbejde beskrevet. Desværre oplever både ledere og medarbejdere, at problemet ikke er løst ved dette samarbejde alene, da nogle borgere ikke kan efterleve retningslinjerne. Dertil kommer som beskrevet ovenfor, at udluftning ikke renser den tobaksforurenede luft for sundhedsskadelige stoffer. Det kan således af flere grunde være nødvendigt at supplere med en anden løsning for at sikre arbejdsmiljøet.

Luftrensere som del af løsningen

Mange kommuner anvender luftrensere, der opsættes i borgerens hjem og renser luften for skadelige partikler. Morsø Kommune afvikler pt. et pilotprojekt, hvor midtvejsevalueringen viser, at brug af luftrensere medfører en væsentlig forbedring af indeklimaet.

Arbejdsmiljø-hjælpemiddel

Det er et fælles ønske i Sundheds- og Ældreafdelingen, at problematikken vedrørende tobaksforurenet luft fremadrettet tilgås ensartet og løses ved, at luftrensere indkøbes og ved behov udlånes som et "arbejdsmiljø-hjælpemiddel". Sundheds- og Ældreafdelingen har lavet en behovsafdækning, der angiver, at der er brug for at indkøbe 35-40 luftrensere. Forvaltningen anbefaler, at der indkøbes 35-40 luftrensere, og at der efterfølgende laves en model, hvor disse kan søges hos Visitationen og Hjælpemiddeldepotet som arbejdsmiljø-hjælpemiddel af både plejecentre og hjemmepleje. Driftsomkostningen for den enkelte luftrenser vil følge maskinen og afholdes således af det center eller den hjemmeplejeafdeling, der har den i anvendelse.

Retsgrundlag

Lov 512 om Røgfri Miljøer.
§ 11.På plejehjem, døgninstitutioner, botilbud og lignende institutioner kan den enkelte beboer beslutte, om der må ryges i det værelse eller den bolig, der tjener som den pågældendes private hjem.
Stk. 2. Det kan pålægges beboere ikke at ryge i værelset eller boligen i det tidsrum, hvor personalet opholder sig der.
§ 12.I private hjem, hvor der modtages en offentlig serviceydelse i form af personlig og praktisk hjælp, kan det som forudsætning for ydelsen pålægges beboere ikke at ryge i det tidsrum, hvor personalet opholder sig i boligen.

Arbejdsmiljøloven

§ 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Økonomiske konsekvenser

Der er et finansieringsbehov på 300.000 kr. Disse foreslås prioriteret og bevilget fra Sundheds- og Ældreområdets udviklingspulje på investeringsoversigten, XA-569.

Driftsomkostningen for den enkelte luftrenser vil følge maskinen og afholdes således af det center eller den hjemmeplejeafdeling, der har den i anvendelse. Driften afholdes inden for eksisterende økonomiske ramme.

Udgifter til strøm dækkes af den pågældende beboer. Tre potentielle leverandører oplyser, at udgiften til strøm er henholdsvis 12,50 kr. pr. måned, 8 kr. pr. måned og 43 kr. pr. måned.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen

Nej

Påvirkning af renter og afdrag

Ingen

Påvirkning af anlægsrammen

Nej

Omprioritering indenfor anlægsrammen

Ja

Afledte driftsudgifter

De afledte driftsudgifter afholdes af ældrecentrenes driftsbudgetter

Fremadrettede driftsbesparelser

Ingen

Øvrige bemærkninger

Ingen

CØL har ikke øvrige bemærkninger.

Andre konsekvenser

Luftrenserne forbedrer generelt indeklimaet og er også virksom ved f.eks. lugt fra sår, afføring, husdyr mv. Fjernelse af diverse lugtgener kommer ikke kun medarbejdere i Thisted Kommune til gavn. Pårørende, netværk og borgeren selv vil også opleve, at indeklimaet forbedres, og for nogle ældre kan det betyde, at pårørende i højere grad kommer på besøg. Således kan indsatsen også understøtte Værdighedsstrategien.

Høring og sagsgang

Direktionen den 11. juni 2019

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Ældre-/Seniorrådet - orientering - den 18. juni 2019

Økonomiudvalget den 19. juni 2019

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

  1. Der gives en anlægsbevilling på 300.000 kr. til indkøb af luftrensere.
  2. Anlægsbevillingen finansieres af rådighedsbeløbet i 2019 på XA-569 "Udviklingspulje" på Sundheds- og Ældreområdet.
  3. Driftsomkostningerne følger maskinen og afholdes således af det plejecenter eller hjemmeplejeområde, der har den i anvendelse.

Tidligere besluttet

Direktionen, 11. juni 2019 - pkt. 8:

Ad 1 - 3. Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Til toppen

127. Procesplan for strategi for rehabilitering og velfærdsteknologi

Udskriv

Sagstema

Social- og Sundhedsudvalget træffer beslutning om procesplan for udarbejdelse af en samlet strategi for rehabilitering og velfærdsteknologi. Strategien har til formål at understøtte målene i politikken for sårbare voksnes og ældres velfærd.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2018 "Politik for sårbare voksne og ældres velfærd". Heri er målsætningerne for området formuleret og kerneopgaven beskrevet. Politikken danner grundlaget for de mere konkrete strategier og handleplaner, hvoraf nærværende Strategi for rehabilitering og velfærdsteknologi er én. Kerneopgaven, og altså det værdimæssige afsæt for strategierne, er at skabe livskvalitet og værdighed for gruppen af ældre og voksne sårbare, udsatte og handicappede.

I politikken for sårbare voksne og ældres velfærd beskrives de udfordringer, som sundheds- og ældreområdet står over for, når målene skal omsættes i praksis. Samlet set vil presset på velfærdsydelserne stige. Den demografiske udvikling betyder, at flere borgere bliver ældre, og flere bliver demente. Flere borgere vil desuden leve længere med kroniske sygdomme, ligesom andelen af borgere med komplekse problemstillinger vil stige. Ydermere er tendensen, at patienter hurtigere udskrives fra hospitalet. Presset på velfærdsydelserne sker samtidig med, at der vil være færre hænder til at løse opgaverne.

I politikken for sårbare voksne og ældres velfærd beskrives de kommende fire års ambitioner og fokusområder. Et af fokusområderne er at understøtte, at det gode hverdagsliv kan udfolde sig med mindst mulig indgribende indsatser, så borgernes selvstændighed respekteres og anerkendes i størst mulig grad. I Sundheds- og Ældreafdelingen hænger værdighed, livskvalitet og selvbestemmelse sammen. Når sygdom rammer, eller kræfterne svigter, skal indsatserne understøtte borgernes mulighed for at gøre det, de ønsker, når de ønsker det. At klare sig selv giver både livskvalitet og værdighed. Ligeledes spiller forebyggelse en vigtig rolle, fordi opretholdelse af funktionsniveauet er afgørende for at sikre fortsat livskvalitet og værdighed. Omdrejningspunktet for støtte, pleje, hjælp og omsorg er at hjælpe borgerne til så høj grad af livskvalitet, værdighed og selvstændighed som muligt.

Thisted Kommune vil arbejde for, at indsatser tilrettelægges således, at de er mindst mulig indgribende for borgerne og bidrager til selvhjulpenhed, livskvalitet og værdighed med ansvarlig anvendelse af ressourcer. De kommende års udfordringer er et vilkår, som kalder på udvikling, samarbejde og inddragelse af nye muligheder. Som led i at sikre opnåelse af målene i politikken for sårbare voksne og ældres velfærd, udarbejdes en fælles strategi for rehabilitering og velfærdsteknologi. I strategien sammenvæves den relevante faglige tilgang til borgerne med nutidens teknologiske muligheder, fokus på forebyggelse skærpes, og borgerens livskvalitet og selvbestemmelse sættes i centrum.

Procesplan

Bred inddragelse samt solid opbakning fra medarbejdere og ledere er en forudsætning for høj kvalitet og bred opbakning til strategien. Derfor tilrettelægges processen således, at der afholdes en temadag med workshops, hvor dilemmaer drøftes på tværs. Derpå struktureres og præciseres input af en arbejdsgruppe, der mødes flere gange. Sundhed og Kvalitet er tovholdere for at sikre kvalitet.

Retsgrundlag

Thisted Kommunes politik for sårbare voksne og ældres velfærd.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Når en borger bliver syg eller på anden vis svækkes, kan det have indgribende betydning for de pårørende. Ved at sætte fokus på borgerens selvhjælp gennem rehabilitering og velfærdsteknologi kan belastningen for de pårørende reduceres. De pårørende kan desuden spille en vigtig rolle som ressourcepersoner i forhold til at identificere ønsker om mål, hvis borgeren har vanskeligt ved selv at formulere disse.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Ældre-/Seniorrådet - høring - den 18. juni 2019

Område-MED Sundhed og Ældre - orientering - den 25. juni 2019

Social- og Sundhedsudvalget den 13. august 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

  1. Procesplanen sendes i høring.
  2. Procesplan, efter indarbejdelse af eventuelle høringssvar, godkendes.

Beslutning

Sendes i høring.

Til toppen

128. Tildelingsmodel på handicap- og psykiatriområdet

Udskriv

Sagstema

Forvaltningen fremlægger tildelingsmodel på handicap- og psykiatriområdet til godkendelse.

Redegørelse

Baggrund

Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 9. april som pkt. 72, "at forvaltningen arbejder på en ny normeringsmodel på institutionsområdet, således budget tilpasses behov på de enkelte institutioner". På den baggrund fremlægger forvaltningen en tildelingsmodel, der er en nulsumsløsning, og som sikrer gennemsigtighed mellem mængde, kompleksitet, organisering og budget. Forvaltningen har ladet sig inspirere af sidste års partnerskabsanalyse fra KL’s konsulentvirksomhed (KLK).

Styringsform

Rammestyringen på handicap- og psykiatriområdet har været suppleret med løbende dialoger mellem forvaltningen og institutionerne om tilpasningen af budgetterne.

Den rene rammestyring udfordrer de enkelte driftssteder, når kompleksiteten øges hos borgerne, og opgaverne skal løses inden for samme økonomiske ramme. Samtidig efterlader den meget lidt rum for politisk styring af området, da det kan være meget uigennemsigtigt, hvorledes der tildeles midler til den enkelte institution. Den rene aktivitetsstyring med indbygget automatik i forhold til aktivitetsniveauet giver til gengæld udfordringer i forhold til at kunne overholde servicerammen, samtidig med at kreativiteten ikke stimuleres, da økonomien er sikret uanset hvad. Forvaltningen har derfor valgt at fremlægge en løsning mellem overordnet rammestyring og konkret aktivitetsstyring, den dialogbaserede rammestyring, da det vurderes, at det både giver incitament til at fremme kreativitet, samtidig med at det giver mulighed for politisk indsigt og styring af området.

Dialogen i rammestyring finder primært sted på afdelingsniveau mellem chef og institutionsledere. En gang om året op til budgetlægningen tages en dialog mellem chef og institutionsleder med henblik på en vurdering af økonomien og udfordringerne inden for institutionslederens eget område. I tilfælde af meget vanskelige økonomiske vilkår for løsning af opgaven kan dialogen tages mellem chef og institutionslederne i et større perspektiv for hele afdelingen med henblik på en løsning af de økonomiske udfordringer på tværs af og inden for hele afdelingens område. I tilfælde af, at hele afdelingens samlede økonomi er presset i forhold til de udfordringer, der er, kan dialogen hæves til en dialog mellem forvaltningen og det politiske niveau.

Den dialogbaserede rammestyring er i stand til at arbejde sammen med områdets socialfaglige metode, VoksenUdredningsMetoden (VUM), hvis man i stedet vurderer på institutionens samlede borgergrundlag og her ser på, hvilken tyngde støtten til borgerne i gennemsnit har, således man kategoriserer institutionen ud fra VUM i stedet for den enkelte borger.

Afgrænsning af tildelingsmodellen

Tildelingsmodellen rummer alene den politisk vedtagne økonomiske ramme for handicap- og psykiatriområdet.

Modellen består af to delmodeller: en for løn, og en for øvrig drift.

  • I forhold til løn kan modellen indtil videre alene anvendes på institutioner klassificeret som botilbud med og uden døgn samt bostøttetilbud, og hvor løndelen alene omfatter fagpersonaleløn, altså den del, som relaterer sig direkte til borgernes støttebehov. Nørbygårds botilbud er dog udeladt.
  • I forhold til øvrig drift (ikke-løn) omfatter modellen alle institutioner og alle typer af udgifter; Nørbygård og Enggården dog udeladt.

Modellens grundsystematik - løn

Delmodellen for løn er bygget op over nedenstående systematik, hvor der er taget afsæt i den faktiske økonomi for støttekategori B, som herefter er ganget op, så det svarer til de gradvise stigninger i VUM-støtten:

Kategori

Støtte i point

Støtte i prosa

Støtte i t/uge

Støtte i kr./år

Forhold ml. kat. B og øvrige kat.

A

0

Ingen

0 t/uge

0 kr.

B

0,00-1,00

Let

Op til 2 t/uge

34.500 kr.

2 t=udgangspunkt

C

1,01-1,99

Moderat

Op til 10 t/uge

172.500 kr.

10 t=5 x større end 2 t

D

2,00-2,99

Omfattende

Op til 20 t/uge

345.000 kr.

20 t=10 x større end 2 t

E

3,00-3,99

Svær

Op til 30 t/uge

517.500 kr.

30 t=15 x større end 2 t

F

4,00-4,99

Fuldstændig

Op til 40 t/uge

690.000 kr.

40 t=20 x større end 2 t

G

5,00+

Individuel

41+ t/uge

Individuelt

41+ t=individuelt

Med ovenstående konverteres støttetimerne til ren økonomi og lægges ind i institutionernes budgetter, som det er op til institutionerne selv at forvalte under rammestyringen.

Med afsæt i en række vurderinger skal der nu sættes en gennemsnitlig VUM-point score på de enkelte bo- og bostøttetilbud i forhold til arbejdet omkring borgerne. I den forbindelse skal der sammenlagt skeles til forskellige forhold som fx:

  • hvilken tyngde af målgruppe henvender det enkelte tilbud sig til rent overordnet?
  • er der tale om yngre personer på aktiv forsørgelseshjælp, hvor der skal ydes understøttende indsats til Jobcentrets aktiviteter? eller er der tale om pensionister?
  • er der tale om et lille botilbud, som mangler stordriftsfordele, herunder nattevagt?
  • er der tale om et bo-/bostøttetilbud, som indgår i en synergieffekt med en anden type tilbud, og som derfor skal ses i sammenhæng med scoringen af dette andet tilbud?
  • osv.

Ud fra ovenstående vurderinger har forvaltningen foretaget en VUM-point scoring af de omfattede institutioner, som kan ses i vedlagte bilag. VUM-scoringen af de enkelte institutioner synliggør dermed sammenhængen mellem mængde, kompleksitet, organisering og budget. Det skal bemærkes, at det er afdelingschefen, som er ansvarlig for VUM-point scoringen og den deraf afledte fordelte økonomiske ramme mellem institutionerne.

Ved tomgangsleje på botilbud foreslås det, at institutionerne bliver mødt med et krav om tilsvarende mindreforbrug efter løbende måned + 3 måneder med ledige boliger.

Modellens grundsystematik - øvrig drift

Analysen bagved delmodellen for øvrig drift viste, at der ingen sammenhæng er i tildeling af budgetter på øvrig drift, og der er ikke sket tilpasninger af fx:

  • forbrugsafgifter ved ”ombygning” af tilbud (fx fra rene kommunale boliger til boliger efter almenboligloven)
  • indtægtsbudgetter (fx at man ikke har haft et indtægtsbudget, selv om man har indtægten)
  • personaleudgifter og administrationsudgifter m.v. ved nye tilbud
  • aktivitetsbudgetter
  • budgetter til bil, (fx selv om institution ikke har bil)

Den uigennemsigtige tildeling gør det svært for institutionslederne at bruge budgetterne på øvrig drift som et styringsredskab, og for små eller for store budgetter hertil har nogle steder været brugt til at regulere lønforbruget, hvilket dog har været helt i tråd med rammestyringsbegrebet. Med mere præcise budgetter til øvrig drift bliver det nemmere for institutionslederne at bruge dem som et aktivt styringsredskab.

Systematikken i udarbejdelsen af delmodellen har bestået i at udarbejde enhedstakster til øvrige driftsposter for sammenlignelige tilbud jf. nedenstående, og hvor nogle af posterne for enhedstaksterne er nævnt som eksempler. På en række områder er der taget afsæt i forbruget for årene 2017 og 2018:

Kategorier af sammenlignelige tilbud:

  • Botilbud
  • Bostøtte
  • Beskyttet beskæftigelse/
  • aktivitets- og samværstilbud
  • Behandlingstilbud
  • Børnehandicap
  • Individuel tildeling

Øvrige personaleudgifter (fx arbejdsskadeforsikring, AES, supervision m.v.)

Takst pr. ansat + individuel tildeling

Administration (fx kontorhold, møder, annoncer m.v.)

Takst pr. plads ekskl. annoncer, som er pr. ansat + individuel tildeling

Materiale- og aktivitetsudgifter (fx aktiviteter, rengøringsmaterialer, pædagogiske måltider m.v.)

Takst pr. plads + individuel tildeling

It, inventar og materiel (fx køb af IT/inventar, drift og vedligehold af IT/inventar, løsøreforsikring m.v.)

Takst pr. plads + individuel tildeling

Grunde og bygninger (fx indvendig vedligeholdelse, el, vand, varme m.v.)

Takst pr. kvadratmeter + individuel tildeling

Brugerbetalte indtægter

Individuel tildeling

Øvrige indtægter

Individuel tildeling

Modellen betyder, at arbejdsskadeforsikring for eksempel er budgettildelt med 2.029,97 kr. pr. ansat for alle tilbudstyper, hvorimod kontorhold svinger mellem 50 kr. og 634 kr. pr. plads afhængig af tilbudstype. Hermed synliggøres sammenhængen mellem mængde, organisering og budget.

I omfordelingen af midlerne har det været muligt at reservere 200.000 kr. af de samlede midler til øvrig drift i en fælles omfordelingspulje.

Konsekvenserne af omfordelingen kan ses af vedlagte bilag.

Opstart og evaluering

Modellen foreslås implementeret med virkning fra den 1. januar 2020 og med evaluering efter regnskabsopgørelsen af det første år, altså en gang hen over sommeren 2021.

Retsgrundlag

Serviceloven.

Thisted Kommunes økonomistyringsregulativ.

Thisted Kommunes kompetenceplan pkt. 62 vedr. "... flytninger mellem serviceudgifter og andre udgiftstyper og mellem konti med og uden overførsel mellem regnskabsår" (Økonomiudvalgets kompetence).

Økonomiske konsekvenser

Konsekvenserne af tildelingsmodellen i sin helhed er i udgangspunktet en nulsumsløsning for handicap- og psykiatriområdet, det vil sige, der alene er tale om omfordelinger af det tildelte afdelingsbudget.

For begge delmodeller gælder, at resultaterne vil skulle kvalitetssikres endeligt inden eventuel implementering. Bl.a. vil løn til fagpersonale skulle sammenholdes med løn til ledelse med henblik på at sikre, at souschefernes lønninger konteres med en fordelingsnøgle, der passer til henholdsvis ledelse og fagpersonale, og hvor det samtidig også skal sikres, at der er den fornødne budgetmæssige sammenhæng imellem disse to. Med baggrund i ledelseslønnens lille andel i forhold til fagpersonalelønnen vurderes eventuelle korrektioner at blive marginale.

Takstberegningsmæssigt er det p.t. uafklaret, hvorledes modellen med rammestyrede institutionsbudgetter ud fra en gennemsnits VUM-kategori kan spille sammen med den nuværende takstberegning, som sker ud fra borgernes individuelle VUM-scoringer. En mulighed var at foretage takstberegning ud fra en enhedstakst for hver institution med baggrund i den VUM-score, som institutionen tildeles. Dette vil dog kunne påvirke beregningen af refusion for særligt dyre enkeltsager. Forvaltningen foreslår derfor, at takstberegningen ud fra den nye tildelingsmodel vurderes og besluttes endeligt i et tæt samarbejde med Center for Økonomi og Løn (CØL), hvor der er opmærksomhed på beregningen af refusion for særligt dyre enkeltsager.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Sagsbehandlerne skal fremover alene skrive selve VUM-kategoriseringen i prosaform i afgørelsesbrevene til borgerne og undlade at skrive noget om tildelte støttetimer. Herudover skal sagsbehandlernes VUM-bevillinger tage afsæt i de enkelte institutioners ydelseskataloger, således bevillingen bliver til et bestemt serviceniveau på det pågældende tilbud. Sammen med myndighedens kvalitetsstandarder bliver institutionernes ydelseskataloger dermed fremover vigtige styringselementer, som politikerne får til godkendelse en gang årligt.

Der skal i den sammenhæng gøres opmærksom på, at den officielle VUM-metode kun anvender prosakategoriseringer uden angivelse af støttetimer. Mange kommuner har dog af egen drift valgt at knytte timer på støttekategorierne, men det falder uden for metoden. Den fremlagte tildelingsmodel har i stedet konverteret støttetimerne til ren økonomi, som der herefter styres efter.

I forhold til Dragskilde, som er den institution, der skal afstå mest økonomi jf. forvaltningens VUM-scoring, vil det have konsekvenser for den rehabiliterende indsats rettet mod uddannelse og beskæftigelse.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Område-MED Handicap og Psykiatri - høring - den 18. juni 2019

Handicaprådet - høring - den 27. juni 2019

Social- og Sundhedsudvalget den 13. august 2019

Økonomiudvalget den 21. august 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

  1. Sagen sendes i høring.
  2. Den fremlagte tildelingsmodel for handicap- og psykiatriområdets udgifter til fagpersonale på botilbud og bostøttetilbud samt til øvrige driftsudgifter på samtlige tilbud, efter indarbejdelse af eventuelle høringssvar, godkendes med virkning fra 2020.

Beslutning

Udvalget ønsker at drøfte modellen på ny, således det sikres, at modellen er den rette, før der træffes beslutning om, hvorvidt det er denne tildelingsmodel, der i sidste ende skal vedtages. Det vurderes, at tildelingsmodellen skal ses i sammenhæng med de samlede økonomiske udfordringer, der er på området.

Til toppen

129. Besøgsrunder på institutioner under ældre- og sundhedsområdet og handicap- og psykiatriområdet

Udskriv

Sagstema

Besøgsrunder på institutioner under sundheds- og ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet.

Redegørelse

Forvaltningen har udarbejdet forslag til besøgsrunde i foråret og efteråret 2019 dækkende institutioner på henholdsvis sundheds- og ældreområdet og børne- og voksenhandicapområdet.

Forslagene er vedlagt som bilag og skal ses i lyset af de besøgsrunder, der allerede har været afholdt i 2018, således alle institutionerne er besøgt med udgangen af 2019.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 9. april 2019.

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at forslagene til besøgsrunder godkendes.

Tidligere besluttet

Social- og Sundhedsudvalget, 9. april 2019, pkt. 79:

Udvalget godkender datoerne på nær:

8. oktober 2019 og 12. november 2019, som ønskes rykket til februar/marts 2020. Forvaltningen kommer med forslag til datoer.

Det ønskes samtidig, at forvaltningen finder potentiel dato til besøg på Paletten i Nors (de har inviteret).

Genoptagelse af sag:

Forvaltningen har tilrettet forslag til besøgsrunderne på børne- og voksenhandicapområdet i oktober og november måneder 2019, således de nu ligger i februar og marts måneder 2020, se nyt bilag.

Endvidere har Bofællesskabet Paletten fremsendt følgende forslag til besøgsdato 3., 4., 11., 12., eller 13. september 2019, se bilag for yderligere information om besøget.

Beslutning

Ny besøgsrunde er godkendt.

Besøg på Paletten: Udvalget kan ikke på nogle af de foreslåede datoer, men foreslår 18. eller 19. september kl. 16.30.

Til toppen

130. Budget 2020 - statusorientering

Udskriv

Sagstema

Forvaltningen orienterer om den aktuelle status for arbejdet med Direktionens forslag til budget 2020 (-23).

Redegørelse

Økonomiudvalget behandlede på sit møde den 20. februar 2019 proceduren for arbejdet med budget 2020 (-23), og udvalget besluttede i den forbindelse bl.a. at

  • Direktionen på Kommunalbestyrelsens budgetseminaret i august skal fremlægge et budgetoplæg med balance mellem udgifter og indtægter, dog under hensyntagen til Kommunalbestyrelsens beslutning om at bruge 100 mio. kr. af kassen i 2018-2020
  • udvalgene i juni orienteres om forslagene for deres område

På den baggrund forelægges denne orientering.

Det økonomiske udgangspunkt

Ved behandlingen af budgetproceduren i februar var det forventet, at det ajourførte overslagsbudget for 2020 (-23) ville vise balance mellem udgifter og indtægter. Efterfølgende har Danmarks Statistik offentliggjort de enkelte kommuners befolkningstal pr. 1. januar 2019, og Thisted Kommune har fået lavet en ny befolkningsprognose. Beregninger baseret på de to ting viser, at:

  • Befolkningstallet for Thisted Kommune er faldet mindre end forventet
  • Skoler, dagtilbud, ældreinstitutioner og en række andre aktivitetsområder efter kommunens regler for demografiregulering derfor skal tilføres i alt omkring 15 mio. kr. i 2020
  • Thisted Kommune på grund af en række paradoksale mekanismer i det statslige tilskudssystem vil modtage ca. 20 mio. kr. mindre end tidligere forventet i statstilskud i 2020, og at det vil ske på trods af, at kommunen efter hovedintentionerne bag systemet og den forventede befolkningsudvikling burde få et større tilskud end forudsat i februar

Alt i alt ser udgangspunktet derfor nu ud til at blive op til 35 mio. kr. dårlige end forventet i februar, og for arbejdet med budgetforslaget har det betydet, at det er blevet nødvendigt at se på spare-/råderumsforslag. Det arbejde er p.t. ikke afsluttet, men de foreløbige forslag fremgår i overordnet form (se nedenfor om materiale).

Tekniske korrektioner og drøftelse af servicejusteringer

Ud over de befolkningsbaserede beregninger har Direktionen gennemgået de enkelte serviceområder og drøftet, om der er områder, hvor der er

  • ubalance mellem de nuværende aktivitetsmål og budgettet
  • særlige forhold, som peger på et behov for en fornyet politisk drøftelse af serviceniveauet

Punkterne har resulteret i en række foreløbige forslag til tekniske korrektioner og behov, men også et supplerende beredskab af råderumsforslag, som kan inddrages i det omfang, nye forslag til ajourføring af budgettet og servicejusteringer skal finansieres.

Forslag

Samlet er arbejdet med oplægget til budget 2020 (-23) udmøntet i en række foreløbige forslag til tekniske korrektioner, behov og råderum. De foreløbige forslag følger dette punkt.

Administrationen vil arbejde videre med forslagene, frem til mappen til Kommunalbestyrelsens budgetseminar udsendes.

Det videre forløb

Omkring 1. juli 2019 modtager kommunen den endelige udmelding fra staten om indtægterne fra skatter og statstilskud, og Direktionen vil herefter opstille et forslag til et samlet budget, hvor de tekniske korrektioner er indarbejdet, og hvor der skabes balance ved i nødvendigt omfang at medtage råderumsforslag. Forslaget vil sammen med behovsforslagene og de yderlige råderumsforslag indgå i det samlede budgetmateriale, som udsendes til Kommunalbestyrelsens budgetseminar den 29.-30. august 2019.

Retsgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 11. juni 2019

Børne- og Familieudvalget den 11. juni 2019

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. juni 2019

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Område-MED Dagtilbud, PPR og Familie den 11. juni 2019

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget den 18. juni 2019

Område-MED Handicap og Psykiatri den 18. juni 2019

Økonomiudvalget den 19. juni 2019

Område-MED Kultur og fritid den 24. juni 2019

Område-MED Drift og anlæg den 25. juni 2019

Område-MED Sundhed og Ældre den 25. juni 2019

Område-MED Skoler den 26. juni 2019

Område-MED Administrationen den 26. august 2019

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Tidligere besluttet

Direktionen, 11. juni 2019, pkt. 9:

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

131. Budgetopfølgning pr. 30. april 2019 for udvalgets område

Udskriv

Sagstema

Der udarbejdes i princippet 4 årlige budgetopfølgninger til fagudvalgene, og disse budgetopfølgninger forelægges i udgangspunktet som sager, der tages til efterretning.

Redegørelse

Budgetopfølgningen pr. 30. april viser et merforbrug i forhold til korrigeret budget på 28,4 mio. kr. Merforbruget skyldes dels store overførte merforbrug fra 2018, som ikke forventes indhentet i 2019, og dels områder med merforbrug i forhold til budget 2019. Endvidere er der merforbrug i forhold til overholdelse af servicerammen.

Grundet den kritiske situation er der udarbejdet handleplaner for størst mulig afvikling af de overførte underskud samt begrænsning af merforbrug i 2019. Handleplanerne er blevet forelagt på udvalgets møde i april og maj.

Afvigelserne på de enkelte aktivitetsgrupper for budgetopfølgningen pr. 30. april 2019 er som anført nedenfor:

Kolonnen "Afvigelse" viser afvigelsen i forhold til korrigeret budget pr. 30. april, mens kolonnen "Afvigelse serviceramme" viser afvigelsen i forhold til servicerammen. Totalt set forventes der et samlet merforbrug på 28,4 mio. kr. Men på serviceudgiftsområderne forventes isoleret set i forhold til servicerammen et underskud på 10,2 mio. kr. Forskellen mellem de to afvigelser består i, at det samlede merforbrug er opgjort i forhold til korrigeret budget, hvorimod at merforbruget på serviceområderne er opgjort i forhold til servicerammen. Servicerammen udgøres i princippet af oprindeligt budget, det vil sige, at tillægsbevillinger vedrørende over-/underskud ikke er medregnet i servicerammen.

Sundheds- og Ældreområdet:

På Sundheds- og Ældreområdet (Sygehusbetaling og genoptræning samt Pleje og omsorg for ældre) forventes et samlet merforbrug i forhold til budgettet på 15,0 mio. kr.

Specificeret på de enkelte områder ser afvigelserne således ud:

Merforbruget på Visitationen og Hjemmeplejen samlet set udgør 15,7 mio. kr. For Visitationens vedkommende udgør merforbruget 15,6 mio. kr., hvoraf det overførte underskud udgør 13,5 mio. kr. Merforbruget i forhold til indeværende års budget skyldes primært betalinger til/fra kommuner og regioner, der p.t. ender ud i 4,6 mio. kr. i underskud. Arbejdsgangen vedr. betalinger fra kommuner revideres i øjeblikket med henblik på mere effektive arbejdsgange og dermed mulighed for større indtægt. Der forventes merforbrug på afregning til leverandører på 1 mio. kr. Tiltag som rehabilitering, velfærdsteknologi, revisiteringer og fokus på borgere med mange timer ventes at nedbringe det visiterede timetal i løbet af året. Dernæst ventes der mindreforbrug på LC-midler på 1,5 mio. kr. og øvrige konti på 2 mio. kr.

Hjemmeplejens budget forventes stort set at balancere.

Forvaltningen fremlægger en handleplan for både håndtering af forventede merforbrug i indeværende år samt afvikling af overførte merforbrug til behandling politisk i april og maj.

På fællesområdet forventes et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. primært pga. budgetpuljer, som ikke ventes forbrugt, men i stedet forventes anvendt til reduktion af Visitationens underskud.

Ældrecentrene forventes samlet set at få et merforbrug på 2,5 mio. kr., mens der på Træning og Rehabilitering forventes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Hjælpemiddelafdelingen forventer et merforbrug på 0,3 mio. kr. Sundhed og Kvalitet forventes at have et mindreforbrug på 0,3 mio. kr.

Psykiatri- og Handicapområdet:

Psykiatri- og Handicapområdet (Behandling af misbrug, Det specialiserede socialområde og Handicappede børn og unge) forventer på nuværende tidspunkt, at budgettet vil blive overskredet med 12,9 mio. kr. Det forventede merforbrug skyldes især, at de overførte merforbrug fra 2018 kun i meget begrænset omfang forventes at blive indhentet i 2019.

På institutionerne på det specialiserede voksenområde forventes et merforbrug på 7,6 mio. kr., primært på grund af overførte merforbrug, og at den institution, der har haft store udfordringer med økonomien i 2017 og 2018, stadig har store udfordringer. For handicappede børn og unge forventes et merforbrug på køb og salg af pladser på 6,3 mio. kr., overskridelsen her skyldes dels en meget dyr enkeltsag samt færre indtægter på salg af pladser. På fællesområdet på voksenområdet forventes et merforbrug på 1,8 mio. kr. på grund af øgede udgifter til objektiv finansiering og mindre forventet refusion for særligt dyre enkeltsager. På social service på børneområdet forventes et merforbrug på 1,1 mio. kr. til plejefamilier og opholdssteder.

På køb og salg af pladser på voksenområdet forventes et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. På fællesområdet børn forventes en merindtægt på 1,0 mio. kr. på refusion vedr. særligt dyre enkeltsager, og på køb og salg af pladser på forsorgsområdet forventes et mindreforbrug på 0,7 mio. kr., mens institutionerne på børneområdet forventer et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., institutionerne på misbrugsområdet forventer et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. og fælleområdet på misbrugsområdet forventer et mindreforbrug på 0,1 mio. kr.

Beskæftigelsesområdet (under Social- og Sundhedsudvalget):

Samlet set forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., som dækker over et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. på overførselsområdet og et merforbrug på 0,3 mio. kr. på serviceområdet.

Der forventes et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på boligstøtteområdet og 0,2 mio. kr. på udgifter vedrørende sociale formål. Der forventes et merforbrug til begravelseshjælp og lægekørsel på 0,3 mio. kr. Forbruget vil blive fulgt nøje.

Asylområdet

På asylområdet forventes et merforbrug på 0,8 mio. kr.

Der forventes et merforbrug på 0,8 mio. kr. i forbindelse med afvikling af asyldriften. På integrationsområdet forventes balance mellem budget og forbrug.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Samlet set for Social- og Sundhedsudvalgets område forventes der et netto merforbrug på 28,4 mio. kr. set i forhold til budgettet, men dette tal dækker over flere mer- og mindreforbrug. Set i forhold til servicerammen for Social- og Sundhedsudvalgets område forventes der en overskridelse på 10,2 mio. kr. Da der også samlet set for hele kommunen er udfordringer med at holde forbruget inden for servicerammen i 2019, er der udarbejdet handleplaner til nedbringelse af merforbrug i 2019 opstået i 2019 samt overførte underskud fra 2018. Handleplanerne er fremlagt i særskilte sager for henholdsvis ældreområdet og for handicap- og psykiatriområdet. De fulde effekter af handleplanen på henholdsvis sundheds- og ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet er ikke indregnet i budgetopfølgningen pr. 30. april på Social- og Sundhedsudvalgets område.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Indstilling

Direktørerne for Børne- og Familieforvaltningen samt Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

132. Handleplan for implementering af ungestrategi

Udskriv

Sagstema

Handleplan for implementering af ungestrategien, der blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 30. april 2019.

Redegørelse

Den vedtagne ungestrategi rummer en række ambitiøse strategiske målsætninger for indsatsen over for Thisted Kommunes unge. Målsætningerne går på tværs af forvaltningsområder, og succes med ungestrategien forudsætter derfor, at implementeringen sker på en måde, så strategien forankres bredt.

Der er derfor udarbejdet en handleplan for implementering af ungestrategien, hvor der nedsættes seks arbejdsgrupper med deltagere fra både Thisted Kommune og eksterne samarbejdspartnere. Arbejdsgrupperne skal udfolde strategiens ni målsætninger i praktiske handlinger, der kan være styrende for det daglige arbejde med kommunens unge.

Forslag fra de indkomne høringssvar til ungestrategien drøftes i de relevante grupper.

Arbejdsgrupperne afrapporterer til en styregruppe bestående af fire ledelsesrepræsentanter fra den koordinerede ungeindsats – 2 fra Undervisningsafdelingen og 2 fra Beskæftigelsesafdelingen.

Styregruppen fremlægger materialet for Uddannelsesgaranti Thy (UGT), Chef– og direktørnetværket, med henblik på drøftelse. Herefter fremsendes materialet til Direktionen med henblik på endelig beslutning.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. juni 2019

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget den 18. juni 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

133. Organisationsændringer - Borgerservice og Ydelser

Udskriv

Sagstema

Organisationsændringer i Borgerservice og Ydelser.

Redegørelse

På baggrund af at den nuværende borgerservicechef den 1. august 2019 overgår til stillingen som chef for Handicap og Psykiatri, vil Direktionen benytte lejligheden til at vurdere dele af den samlede organisering. Dette med henblik på at identificere mulige justeringer, som kan bidrage til at optimere organisationen ledelsesmæssigt og ift. snitflader og faglige synergier.

Ultimo 2016 blev Borgerservice oprettet som selvstændigt chefområde med henblik på at styrke den oplevede borgerservice. Projektet ”Sammen om Service” er bl.a. blevet gennemført for at understøtte dette. Planen på det tidspunkt var, at borgerserviceområdet skulle styrke den samlede serviceorienterede ledelse i kommunen. Det har vist sig at være uhensigtsmæssigt, og det vurderes i stedet, at serviceorienteret ledelse skal drives af de enkelte chefområder.

Et gennemgående fokus i Borgerservice og Ydelser er og har længe været det kontinuerlige arbejde med digitalisering. Udviklingen hen imod en endnu større grad af selvbetjening for borgerne via anvendelse af digitale løsninger er uformindsket. Thisted Kommunes Borgerservice er rigtig godt med i den omstilling, det kræver, og er på forkant med den digitale udvikling.

En del af opgaveporteføljen i Borgerservice og Ydelser omfatter myndighedsopgaver herunder vedrørende økonomiske ydelser til borgere (såsom kontanthjælp, sygedagpenge m.v.).

Borgerservice og Ydelser består af følgende teams, hvert team ledes af en sektionsleder:

Team Ydelser

Team 1

Team 2

Det er Direktionens vurdering, at området – set i forhold til øvrige chefområder - ikke kan bære en selvstændig chef. Det foreslås derfor, at Borgerservice og Ydelser nedlægges som selvstændigt chefområde.

Det foreslås, at Borgerservice og Ydelser deles som følgende:

Team Ydelser organiseres i Beskæftigelsesafdelingen.

Team 1 organiseres i Center for IT og Digitalisering.

Team 2 organiseres i Center for IT og Digitalisering.

Baggrunden for dette forslag er, at Team Ydelser primært har snitflader til Beskæftigelsesområdet, mens de 2 øvrige teams bl.a. har en kontinuerlig opgave med at arbejde for at sikre mest mulig digital tilgang til borgerservice. Der er således en faglig sammenhæng mellem de to teams og Center for IT og Digitalisering i forhold til digitalisering, som vil kunne styrkes ved et organisatorisk tilhørsforhold.

Team Ydelser og de to øvrige teams har ikke et tæt fagligt samarbejde, og det vurderes, at det ikke vil skabe uhensigtsmæssige snitflader, at Team Ydelser organisatorisk placeres et andet sted.

Team Ydelser forbliver i Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen men flyttes til Beskæftigelsesafdelingen, mens de to andre teams flyttes til Center for IT og Digitalisering, som refererer til Kommunaldirektøren.

Budget for de respektive teams følger med til hhv. Beskæftigelsesafdelingen og Center for IT og Digitalisering. Teams og afdelinger vil fortsat referere til de samme politiske udvalg som før.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn har gennemgået sagen og har følgende bemærkninger:

Organisationsændringen finansieres indenfor det nuværende budget i Borgerservice og Ydelser, hvor budgettet følger de enkelte medarbejdere og opgaver.

Organisationsændringen i Borgerservice betyder nedlæggelse af en chefstilling. Det foreslås, at besparelsen herfra fra 2020 indgår i arbejdet med Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP) til finansiering af en del af de kommende administrative besparelser.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 2. april 2019

Lokal-MED Center for IT og Digitalisering den 2. april 2019

Lokal-MED Borgerservice og Ydelser den 25. april 2019

Lokal-MED Jobcenter den 10. april 2019

Område-MED Administration den 8. maj 2019

Direktionen, til endelig beslutning den 14. maj 2019

Sagen sendes herefter til efterretning i:

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget den 18. juni 2019

Hoved-MED den 18. juni 2019

Økonomiudvalget den 19. juni 2019

Indstilling

Direktøren for Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen og kommunaldirektøren indstiller:

  1. At organisationsændringer, som beskrevet i sagsfremstillingen, godkendes og træder i kraft den 1. august 2019.
  2. At besparelsen vedr. den nedlagte chefstilling fra 2020 indgår i arbejdet med Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP) til finansiering af en del af de kommende administrative besparelser.

Tidligere besluttet

Direktionen, 2. april 2019, pkt. 2:

Ad 1-2. Sagen sendes i høring jf. sagsgang.

Lokal-MED-udvalg for Center for IT og Digitalisering, 2. april 2019, pkt. 1:

Lokal-MED CID havde gerne set, at processen i højere grad havde involveret medarbejderne fra Borgerservice og Ydelse, så de kunne komme med input til løsningsforslag for dermed at kvalificere beslutningsgrundlaget.

I øvrigt kan Lokal-MED CID se muligheder for synergi på digitaliseringsområdet og vil arbejde positivt for etablering af en ny afdeling, såfremt det bliver relevant.

Lokal-MED-udvalg for Jobcenter Thisted, 10. april 2019, pkt. 1:

Lokal-MED Jobcenter ser mulighed i en tættere knytning mellem Ydelser og Jobcenter i en samlet Beskæftigelsesafdeling. Der er i forvejen et tæt samarbejde omkring fælles borgere, og Lokal-MED Jobcenter ser frem til at arbejde på at få et endnu bedre kendskab til hinanden og styrke det faglige fællesskab.

Lokal-MED-udvalg for Borgerservice og Ydelser, 25. april 2019, pkt. 7:

  • Lokal MED ser ikke en optimering af organisationen ledelsesmæssigt og i forhold til snitflader og faglige synenergier i forhold til opsplitning af Borgerservice og Ydelser, da vi mener, borgeren bliver ”kastebold” i stedet.
  • Opsplitning af Borgerservice og Ydelser falder ikke i tråd med Direktionens beslutning i marts 2019, hvor der blev godkendt et samarbejde mellem bibliotekerne og Borgerservice og Ydelser for at styrke sammenhængskraften i kommunen og skabe synenergi mellem de forskellige institutioner til gavn for borgerne. Lokal-MED er usikker på retningen.
  • Projekt Sammen Om Service har givet en styrket oplevet borgerservice for borgerne. Borgerne er tilfredse med nuværende organisering og føler, at det er blevet mere enkelt og overskueligt, hvor man skal henvende sig. Den nuværende udvikling med, at andre afdelinger betjener borgerne i Borgerservice og Ydelser, er til gavn for både borgere og kollegaer og styrker sammenhængskraften. Borgeren har én indgang. Pt. er Løn og Personale, Sundhed og Kvalitet og Daginstitutionsområdet begyndt at kunne træffes eller tilkaldes til ekspeditionen. Borgertilfredsheden kan ses i Borgerundersøgelsen fra Sammen Om Service, hvor 85 % tilkendegav, at de var meget tilfredse, samt fra nuværende borgerservicechefs tilfredshedsundersøgelse, som for øjeblikket foregår i ekspeditionen. Resultatet her er, at ca. 90 % hver måned giver højeste score – og eneste kommentarer handler om parkeringsforhold og ønske om længere åbningstider.
  • Digitalisering er ikke blot et kontinuerligt arbejde – det er et vilkår for alle medarbejdere i kommunen, uanset om man arbejder i skole, ældreområdet, jobcenter eller Borgerservice og Ydelser.
  • Vi gør opmærksom på, at alle 3 teams udfører myndighedsopgaver. Eksempelvis: Tillæg til pensionister, kørekort, kontanthjælp, flexlønstilskud, folkeregister, inddrivelse af ejendomsskat m.m.
  • Der er ikke sket ændringer i opgavesammensætning eller i forhold til områdets størrelse siden 2016. Her blev det besluttet, at Borgerservice og Ydelser igen skulle have eget chefområde på grund af, at afdelingen har en størrelse og kompleksitet, der naturligt bør være en afdeling med reference til direktøren.
  • Det er ikke kun Team 1 og Team 2 i Borgerservice og Ydelser, der har et kontinuerligt arbejde med at sikre mest mulig digital tilgang for borgeren. Team 3 arbejder også kontinuerligt med denne opgave. Vi ser ikke, at Team 1 og Team 2 har mere faglig sammenhæng med CID end andre afdelinger. Alle forvaltninger og afdelinger i Thisted Kommune har samarbejde med CID omkring it-løsninger.
  • Alle 3 teams i Borgerservice og Ydelser har et tæt fagligt samarbejde, og det vil skabe mange uhensigtsmæssigheder for både medarbejdere og ikke mindst borgere, at man ikke længere kan være én enhed. Vi tager udgangspunkt i borger-rejsen, det vil sige, at vi hjælper borgeren på vej i den enkelte livssituation. Her er vi afhængige af, at alle 3 teams hjælper hinanden og borgeren.

Øvrige bemærkninger:

I bekendtgørelsen af Lov om Udbetaling Danmark står: Kommunen skal i fornødent omfang yde bistand til fremmødte borgere, der vurderes ikke at kunne benytte sig af digitale vejledninger og selvbetjeningsløsninger.

  • I bekendtgørelsen af Lov om kommunale Borgerservicecentre og fælleskommunale callcentre står: Formålet med denne lov er at fremme, at kommunalbestyrelserne opretter borgerservicecentre, som kan fungere som borgernes indgang til den offentlige sektor. Formålet er endvidere at give kommunalbestyrelserne bedre muligheder for samarbejde i fælleskommunale callcentre.
  • Regeringen har i september 2018 lanceret Sammenhængsreformen, der skal sætte borgeren først i en mere sammenhængende offentlig sektor. Kerneopgaven er i forandring, og samtidig bliver samarbejde på tværs mere nødvendig, idet borgerne sjældent kun hører hjemme i ét team. Strukturer gør det ikke alene, der skal være relationer, for at man kan arbejde på tværs af ”siloer”. Vi mener, at borgeren skal være i centrum, og at der skal ydes en borgernær service – der skal være sammenhængskraft og ingen silotænkning.
  • Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 udstikker spor om, at samarbejde og digitalisering om den enkelte borger skal medvirke til en mere sammenhængende og effektiv offentlig sektor. Vi mener, at den strategi er svær at følge, hvis borgeren fremadrettet skal henvende sig flere steder i Thisted Kommune.
  • I Borgerservice og Ydelser er der et godt og fagligt arbejdsmiljø på tværs af de 3 teams – et arbejdsmiljø og opgaver, der er tiltrækkende også for nye medarbejdere, og hvor der altid er interne ansøgninger ved ledige stillinger. Relationerne er styrket ved det gode samarbejde, der er i Borgerservice og Ydelser, og det er til gavn for borgerne. Borgeren kan nu henvende sig ét sted i kommunen for at få løst almindelige borgerrelaterede opgaver, som udspringer sig af typisk forekomne livssituationer.

Lokal-MED indstiller:

  • Én enhed – Borgerservice og Ydelser skal blive sammen for at yde den bedste service for borgeren, da der er mange snitflader mellem de tre teams i Borgerservice og Ydelser. Enheden bør være selvstændig som nu med en borgerservicechef og fortsat være en del af Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen. Stillingen vil delvist kunne finansieres gennem nedlæggelse af en af de nuværende sektionslederstillinger, og vedkommende vil skulle varetage sine nuværende ledelsesopgaver også.

eller

  • Borgerservice og Ydelser forbliver som én enhed og eget chefområde; andre afdelinger med personlige henvendelser flyttes til Borgerservice og Ydelser, fx Dagtilbud, Visitationen fra Jobcentret, Turistkontoret, Byg & Miljø, Affaldssektionen, Servicelovens §§ 41-42 og 100 fra Handicap og Psykiatri, kropsbårne hjælpemidler mv.

og at:

  • Der ikke udmøntes besparelse på Borgerservice og Ydelsesområdet i 2020. Personaleressourcerne er allerede presset, også set i lyset af at vi fremover også skal drive decentral borgerservice på bibliotekerne uden yderligere normering.

Område-MED Administration, 8. maj 2019, pkt. 3:

Medarbejdersiden udtrykker ønske om at blive inddraget tidligere i processen i forbindelse med forslag om bl.a. organisatoriske ændringer.

Medarbejdersiden bakker op om det første forslag fra lokal-MED for Borgerservice og Ydelser.

Fraværende i Område-MED Administrationen den 8. maj 2019:

Julie Teresa Christensen

Direktionen, 14. maj 2019, pkt. 2:

Direktionen godkender indstilling fra direktøren for Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen og kommunaldirektøren med den bemærkning, at det forventes, at de to chefområder samarbejder tæt og koordinerer fælles opgaver med henblik på at fortsætte den helhedsorienterede tilgang til borgeren.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

134. Organisationsændringer - Asyl og Integration

Udskriv

Sagstema

Organisationsændringer i Asyl og Integration.

Redegørelse

På baggrund af ændrede tilgange af flygtninge vil Direktionen benytte lejligheden til at vurdere dele af den samlede organisering. Dette med henblik på at identificere mulige justeringer, som kan bidrage til at optimere organisationen ledelsesmæssigt og ift. snitflader og faglige synergier.

Da Asyl og Integrationsafdelingen blev oprettet primo 2016, så kommunen frem til en massiv tilgang af flygtninge til Danmark og til Thisted Kommune. På den baggrund blev afdelingen etableret. Argumentet for at samle en række kompetencer i en særskilt afdeling var primært at kunne løfte den forventede store integrationsopgave med kvalitet og synergi. Oprettelse af afdelingen betød dog også, at man flyttede medarbejdere væk fra det faglige miljø, de var en del af, og over i Asyl og Integrationsafdelingen.

Asyl og Integrationsafdelingens hovedopgaver er:

  • Familiekonsulenter, der primært beskæftiger sig med forebyggende indsatser i børnefamilierne de første 3 år efter deres ankomst til Thisted Kommune.
  • Integrationsmedarbejder i modtagelsen, der primært varetager den konkrete modtagelse af alle flygtninge, boligplacering, integrationsindsatsen den første periode, rådgivning, vejledningen samt (mange) ad hoc-opgaver med integrationsborgerne.
  • Myndighedsopgaver for integrationsborgernes handicap- eller psykiatrisag, og de forebyggende indsatser i familierne.
  • Udviklings-, administrations- og ledelsesopgaver

Det har siden vist sig, at antallet af flygtninge og familiesammenføringer er faldet drastisk, hvilket alt andet lige har betydning for bæredygtigheden af en særskilt afdeling. Samtidig er Thisted Kommune ikke længere operatør på asylområdet. Det samlede aktivitetsniveau på Integrationsområdet forventes at lande på et væsentligt lavere niveau, i forhold til tiden hvor området havde størst aktivitet og flest nytilkomne integrationsborgere i 2015, 2016 og 2017. I 2018 blev der alene visiteret 7 nye integrationsborgere til Thisted Kommune og prognosen for 2019 er identisk.

Dette stiller organisationen overfor visse udfordringer, bl.a. i forhold til at lave rationelle borgerrettede opgaveløsninger, såsom gruppeforløb etc. Færre medarbejdere i afdelingen giver færre muligheder for faglig sparring og input samt en øget sårbarhed. Større økonomisk pres, idet ledelse og en del administrative opgaver er uafhængige af antallet af integrationsborgere, der støttes fra afdelingen.

Disse udfordringer skal imødegås og der skal samtidig sikres en solid kvalitet i modtagelsen af de få flygtninge og familiesammenførte der kommer de kommende år, samt omlægning af integrationsindsatsen til regeringens nye mål på området.

På baggrund af ovenstående vurderer Direktionen, at det er hensigtsmæssigt at vende tilbage til en organisering og opgavefordeling, som den så ud inden oprettelsen af Asyl- og Integrationsafdelingen. Dette ud fra en tanke om at integrationsindsatserne nu igen fylder så lidt, at de kan håndteres som en del af den løbende drift. Opgaverne vil dermed gå fra at blive løst i en særskilt afdeling til fremover at skulle løses i de respektive eksisterende afdelinger og i et samarbejde på tværs af afdelingerne.

Det foreslås, at Asyl og Integrationsafdelingen deles som følgende:

1 sagsbehandler/socialrådgiver organiseres i Handicap og Psykiatri.

3 familiekonsulenter organiseres i Børne- og Familierådgivningen.

1 integrationsmedarbejder organiseres i Team Ydelser, Borgerservice.

1 udviklingskonsulent forbliver i Børne- og Familieforvaltningen til arbejdet med integration af flygtninge og indvandrere på 0-18 års området.

Ovenstående foreslås på baggrund af, hvor de enkelte medarbejdere henter deres primære faglige sparring og har de største snitflader.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn har gennemgået sagen og har følgende bemærkninger:

Organisationsændringen finansieres indenfor det nuværende budget i Asyl og Integration, hvor budgettet følger de enkelte medarbejdere og opgaver. I forbindelse med opgørelse og fordeling af Asyl og Integrationsafdelingens budget forventes et restbudget, som efterfølgende kan indgå i opgørelsen af råderum til budgetlægningen for 2020.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 2. april 2019

Lokal-MED-udvalg for Børne- og Familieforvaltningen den 2. april

Lokal-MED Borgerservice og Ydelser den 25. april 2019

Lokal-MED Handicap og Psykiatri den 2. maj 2019

Lokal-MED-udvalg for Børne- og Familieforvaltningen - orientering - den 17. juni 2019

Område MED Administration den 8. maj 2019

Direktionen, til endelig beslutning den 14. maj 2019

Sagen sendes herefter til efterretning i:

Integrationsrådet den 23. maj 2019

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Hoved-MED den 18. juni 2019

Økonomiudvalget den 19. juni 2019

Indstilling

Direktøren for Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen og direktøren for Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at organisationsændringer, som beskrevet i sagsfremstillingen, godkendes og træder i kraft den 1. august 2019.

Tidligere besluttet

Direktionen, 2. april 2019, pkt. 3:

Sagen sendes i høring jf. sagsgang.

Lokal-MED-udvalg for Børne- og Familieforvaltningen, 2. april 2019, pkt. 1:

Punktet drøftet. Punktet genoptages på Lokal-MED-udvalg for Børne- og Familieforvaltningen den 17. juni 2019.

Fraværende på Lokal-MED-udvalg for Børne- og Familieforvaltningen den 2. april 2019:

Peder Hanghøj, Per Overgaard

Lokal-MED-udvalg for Borgerservice og Ydelser, 25. april 2019, pkt. 8:

Lokal-MED finder det rigtigt, at integrationsmedarbejderen som foreslået organiseres i Team Ydelser, Borgerservice.

Lokal-MED Handicap og Psykiatri den 2. maj 2019:

Lokalt administrativt MED-udvalg i Handicap- og Psykiatriafdelingen ser positivt på den skitserede organisationsændring.

Område-MED Administration, 8. maj 2019, pkt. 4:

Der er opbakning til forslaget.

Fraværende i Område-MED Administrationen den 8. maj 2019:

Julie Teresa Christensen

Direktionen, 14. maj 2019, pkt. 3:

Godkendt og sagen sendes til efterretning i Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget.

Integrationsrådet, 23. maj 2019, pkt. 4:

Punktet udsættes til næste møde.

Fraværende i Integrationsrådet den 23. maj 2019:

Preben Holler, Ann Frederiksen, Martin Kondrup Knudsen

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

135. Økonomiske styringsmodeller for hjemmeplejen

Udskriv

Sagstema

Orientering om igangsætning af proces for afdækning af økonomiske styringsmodeller for hjemmeplejen.

Redegørelse

I landets kommuner er der forskellige økonomiske styringsmodeller for hjemmeplejen. Social- og Sundhedsudvalget har efterspurgt muligheder for at finde andre styringsmodeller til hjemmeplejen, hvor medarbejderne tættere på får mulighed for mere indflydelse på, hvordan opgaverne løses.

Efter sommerferien igangsættes en proces, hvor ulemper og fordele ved forskellige økonomiske styringsmodeller for hjemmeplejen beskrives, og en eventuel afprøvning af en af modellerne planlægges.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Område-MED Sundhed-Ældre - orientering - den 25. juni 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

136. Frit valg på genoptræning

Udskriv

Sagstema

Den 18. februar 2019 trådte lov om frit valg på genoptræning til borgere med en genoptræningsplan i kraft. Med henblik på at overholde fristen for opstart af genoptræning, blev der ansat terapeuter i midlertidige stillinger. Forvaltningen har siden februar gennemført en analyse af området. Analysen viser, at der er behov for permanent besættelse af de midlertidige terapeutstillinger, såfremt fristen også fortsat skal kunne overholdes.

Redegørelse

Hurtig genoptræning efter udskrivelse kan have stor betydning for muligheden for at genvinde funktionsevne og være i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en sygdom eller ulykke. Derfor vedtog Folketinget den 24. maj 2018 en lov om at indføre frit valg på genoptræning til borgere, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan. Konkret betyder det, at borgeren skal kunne vælge en privat leverandør, hvis ikke Thisted Kommune kan påbegynde et genoptræningsforløb inden 7 kalenderdage efter udskrivelse fra et sygehus. Thisted Kommunes Træning og Rehabiliteringsafdeling holder lukket i weekends og på helligdage, hvorfor den reelle frist, før borgeren har ret til frit valg, i praksis er 5 dage.

Kontraktforhandling mellem KL og de private leverandører

I august 2018 blev Social- og Sundhedsudvalget orienteret om lovens vedtagelse og dens umiddelbare betydning for Thisted Kommune. På daværende tidspunkt, havde KL ikke færdiggjort forhandling med de private leverandører, hvorfor det ikke var muligt at klarlægge den økonomiske betydning af fritvalgsordningen. Det blev antaget, at omkostningerne ved at skulle tilbyde borgerne frit valg på genoptræning ville overstige de tilførte midler fra loven og derved det eksisterende budget for Træning og Rehabilitering. Udvalget blev derfor med udgangspunkt i de formodede økonomiske konsekvenser orienteret om, at Thisted Kommune håndterede lovgivningen ved en kapacitetsudbygning af Trænings- og Rehabiliteringsafdelingen.

KL har siden sommeren 2018 færdigforhandlet med de private leverandører gennem selskabet FritValgService. Kontrakten trådte i kraft den 18. februar 2019, hvorfor kommunerne nu skal tilbyde borgere, hvis behandlingsopstart overskrider ventetidsfristen, tilbud om frit valg. I Thisted Kommune er Hanstholm Fysioterapi, Fysioklinik Snedsted og Sydthy Klinik for fysioterapi blevet godkendt af FritValgService som leverandører.

Kontrakten fastlægger vilkår for leverandører, herunder priser på behandlingsforløb. Leverandøren skal tilrettelægge genoptræningsforløbets faglige indhold med udgangspunkt i genoptræningsplanen. Dog er det kommunerne, som inden opstart tildeler borgeren forløbstype og hermed fastsætter den samlede omkostning for en borger. Kontrakten indeholder 6 forskellige forløbstyper, som alle afregnes med en fast pris.

Nedenstående tabel 1 viser taksterne samt eksempler på et typisk indhold af hvert forløb:

Tabel 1

Forløb A

Forløb B

Forløb C

Forløb D

Forløb E

Forløb F

Pris i kr.

1.490

2.670

3.860

5.040

7.410

11.550

F.eks. svarende til:

• 1 startundersøgelse

• 2 x individuel indsats eller 3 x holdindsatser

• 1 slutundersøgelse

• 1 startundersøgelse

• 6 x individuel indsats eller 9 x holdindsatser

• 1 slutundersøgelse

• 1 startundersøgelse

• 10 x individuel indsats eller 15 x holdindsatser

• 1 slutundersøgelse

• 1 startundersøgelse

• 14 x individuel indsats eller 21 x holdindsatser

• 1 slutundersøgelse

• 1 startundersøgelse

• 22 x individuel indsats eller 33 x holdindsatser

• 1 slutundersøgelse

• 1 startundersøgelse

• 36 x individuel indsats eller 54 x holdindsatser

• 1 slutundersøgelse

KL har defineret forløbstyperne med hjælp fra en kommunal følgegruppe. Af KL og følgegruppens afdækning fremgik, at kommunerne må forvente, at størstedelen af genoptræningsplanerne fordrer forløbstype B, som koster 2.670 kr. hos en ekstern leverandør. Til sammenligning vil et kommunalt forløb bruge gennemsnitligt omkring 1 terapeuttime pr. individuel kontakt med borgeren og kortere tid pr. borger ved holdindsatser. Det betyder, at en kommunal terapeut i et forløb tilsvarende forløb B maksimalt vil bruge omkring 8 timer. Den gennemsnitlige timepris for en fysioterapeut er i 2019 218 kr. Således vil de interne omkostninger ved forløb B være omkring 1.744 kr., hvilket er 35 % billigere, end hvis ydelsen skulle købes ved en privat leverandør. Samme tendens gør sig gældende ved de resterende kontraktfastsatte forløb. Dertil kommer ekstra administrativt arbejde samt en tilsynsforpligtelse med fritvalgordningen, hvorfor prisforskellen imellem en privat leverandør og intern opgaveløsning må forventes at være endnu højere.

Konklusionen af KL’s kontraktforhandling er derfor som tidligere antaget, at de økonomiske konsekvenser ved at tilbyde borgerne frit valg på genoptræning vil overstige eksisterende budget på området.

Kapacitetsudbygning i Træning og Rehabilitering

Som tidligere nævnt blev lovgivningen i august 2018 håndteret ved en kapacitetsudbygning i Træning og Rehabilitering, hvor 1 terapeut blev fastansat samt 2 terapeuter blev midlertidigt ansat. De midlertidige ansættelser blev begrundet med en formodning om, at der var tale om en pukkelafvikling i forhold til at nedbringe ventetiden, og at det eksisterende faste personale efter pukkelafviklingen ville kunne fastholde ventetiden stabilt under 5 dage. Kapacitetsudbygningen virkede efter hensigten, hvor ventetiden ved lovens ikrafttræden den 18. februar 2019 var 4,3 dage. Dog viser en analyse, at der ikke var tale om en pukkelafvikling, og at ventetiden vil stige permanent ved nedlæggelse af de midlertidige stillinger. Derfor blev de midlertidige stillinger forlænget til udgangen af juni 2019. Forlængelsen blev finansieret inden for eksisterende budget. Med udgangen af juli udløber endnu en midlertidig stilling i Træning og Rehabilitering. Stillingen har siden 2017 været finansieret af SATS-puljen med det formål at nedsætte ventetiden. Således vil det samlede antal terapeuter pr. 1. juli 2019 blive reduceret med 3, hvilket svarer til en reduktion på omkring 13 % af den samlede kapacitet på området.

Med en reduktion i kapaciteten på 13 % vil ventetiden stige. Træning og Rehabilitering oplever store udsving i antallet af genoptræningsplaner fordelt på månederne. Eksempelvis modtog Træning og Rehabilitering over 50 % flere genoptræningsplaner i marts 2019 sammenlignet med april 2019. Det betyder en stor forskel i den gennemsnitlige ventetid fra måned til måned. I marts overskred ventetiden de 5 dage, mens ventetiden i april var under 4 dage. Samtidig indikerer analysen en fortsat stigning i det årlige antal af genoptræningsplaner, samt at kompleksiteten af opgaverne ligeledes er stigende. Derfor er det nødvendigt, at de 3 midlertidige stillinger gøres til faste stillinger for at sikre, at det fremadrettet er muligt at overholde ventetiden.

Et andet væsentligt opmærksomhedspunkt er terapeutkapacitetens betydning for kvaliteten af genoptræningsforløbene. Træning og Rehabiliterings terapeuter varetager opgaverne med høj specialiseringsgrad, således at borgere, der eksempelvis er blevet opereret i knæet, også fortrinsvis modtager behandling af en terapeut med speciale inden for knæområdet. Ved nedlæggelse af de 3 midlertidige stillinger vil Træning og Rehabilitering i mange tilfælde været nødsaget til at se bort fra terapeuternes speciale. Dette vil samtidig medføre, at en stor andel borgere vil opleve terapeutskifte undervejs i forløbet, idet terapeuten med rette speciale ikke altid vil have tid til at se nye borgere, hvor andre terapeuter vil være nødsaget til at tage over i begyndelsen af forløbet for at efterleve ventetiden.

Retsgrundlag

Sundhedsloven § 140.

Økonomiske konsekvenser

Den årlige omkostning for en fastansat fysioterapeut er 500.000 kr. Således vil den samlede omkostning ved permanent besættelse af de 3 midlertidige stillinger være 1.500.000 kr. årligt. Seneste budgetopfølgning viser, at Træning og Rehabilitering kan finansiere permanent besættelse af de 3 terapeutstillinger inden for eksisterende budget resten af 2019. Fra 2020 og frem tillader Træning og Rehabiliterings budget finansiering af en halv terapeutstilling, hvorfor der vil være behov for at tilføje en budgetændring på 1,25 mio. kr., som behandles i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2020.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Ældre-/Seniorrådet - orientering - den 18. juni 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

137. Status på igangværende projekter på handicap- og psykiatriområdet

Udskriv

Sagstema

Forvaltningen orienterer om status på puljeprojekter på handicap- og psykiatriområdet.

Redegørelse

Forvaltningen orienterer om status på tre igangværende projekter på handicap- og psykiatriområdet.

1. Spis! Bevæg! Gode Leveår! fra puljen: ”Videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og

udsatte grupper”.

  • Formål: At skabe flere gode leveår via en sundhedsfaglig indsats på bostederne og derved undgå indlæggelser, mindske brugen af medicin/bivirkninger og øge den generelle sundhed.
  • Målgruppen: Beboere på kommunale botilbud.
  • Økonomi: Kommunen har modtaget tilsagn om tilskud fra Sundhedsstyrelsen på 866.000 kr. til udgifter i 2018-2019.
  • Status: Projektet er forankret i Daghus/Drivhus, og projektmedarbejderen arbejder med såvel individuelle som gruppebaserede indsatser på tværs af flere handicapinstitutioner. På baggrund af de foreløbigt opnåede resultater, bl.a. oprettelse af en ”Idræt For Sindet forening”, ønsker forvaltningen at implementere indsatsen med det særlige sundhedsfokus på handicap- og psykiatriområdet. Den næste ledige stilling, i efteråret 2019, vil derfor blive genbesat med en medarbejder, som kan videreføre projektet.

2. Dig. Mig. Medicinen fra puljen: ”Videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte

grupper”.

  • Formål: At øge beboernes involvering i egen lægemiddelbehandling, styrke beboernes viden og opkvalificere botilbuddenes kommunikation med sundhedssektoren.
  • Målgruppen: Beboere på kommunale tilbud.
  • Økonomi: Kommunen har modtaget tilsagn om tilskud fra Sundhedsstyrelsen på 216.493 kr. til udgifter i perioden 2018 til og med april 2019.
  • Status: Projektet har været opdelt i to forløb:
    • Uddannelse som forbedringsagent: Ti medarbejdere er blevet uddannet som forbedringsagenter. Med deres øgede indsigt i sygdom og behandling af psykiske lidelser er de i stand til at motivere deres kolleger og gå forrest i at styrke den sundhedsfaglige indsats på botilbuddene.
    • Medicinsupervisioner: 28 beboere har deltaget i medicinsupervisioner med en lokal farmaceut og kontaktperson fra bostedet. Projektleder og projektmedarbejder er pt. i gang med at evaluere projektet samt planlægge den fremtidige implementering af de gode resultater fra medicinsupervisionerne. Hvis der vurderes behov herfor, vil der også fremover være mulighed for at trække på supervision fra apotekets farmaceuter.

3. Social vicevært – Vestre Kirkegaardsvej fra puljen: ”Skæve Boliger”.

  • Formål: At ansætte en social vicevært i boligområde (20 boliger på Vestre Kirkegårdsvej), der skal være en støtte i forhold til dagligdag, praktiske gøremål, fastholdelse af arbejde/uddannelse og etablering af fællesaktiviteter for beboerne m.v.
  • Målgruppen: Sårbare unge i Thisted og omegn.
  • Økonomi: Kommunen har modtaget tilsagn fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om samlet tilskud på 900.000 kr. for perioden 2017 – 2020.
  • Status: Projektet er organisatorisk implementeret og forankret under bofællesskabet Grønningen, hvorfra der er sket udslusning af flere beboere. Thisted Kommune har visitationsretten til boligerne, som alle er udlejet.

Retsgrundlag

Finansloven 2017, puljen: ”Videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper”.

BEK nr. 138 af 17/02/2009: Bekendtgørelse om tilskud til fremme af udviklingen af almene boliger til særligt udsatte grupper (skæve boliger).

Økonomiske konsekvenser

Der er primært søgt midler til dækning af løn i forbindelse med projekterne. Lønnen ligger ud over den almindelige drift til kompetenceløft, afprøvning af metoder og implementering.

Projekt 1 og 2: Ingen økonomiske konsekvenser, da fremadrettede indsatser sker inden for institutionernes egne budgetter.

Projekt 3: Den sociale vicevært er ansat af Thisted Kommune. Projektmidlerne udløber med udgangen af oktober 2020, herefter skal den årlige udgift på 300.000 kr. søges indarbejdet i kommunens budget.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

138. Forvaltningsrevision af Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Udskriv

Sagstema

Forvaltningsrevision af Borgerstyret Personlig Assistance (BPA).

Redegørelse

BDO Kommunernes Revision har fortaget en forvaltningsrevision af BPA-området i Thisted Kommune, som varetages dels af Sundheds- og Ældreafdelingen, dels af Handicap- og Psykiatriafdelingen. Rapporten fra BDO er vedlagt som bilag.

Der findes to former for borgerstyret personlig assistance:

  1. § 95 v/Sundheds- og Ældreafdelingen. Er man berettiget til mere end 20 timers hjemmehjælp om ugen, har man ret til i stedet at vælge at få udbetalt et kontant tilskud til selv at ansætte sine hjælpere. Selve hjælpen omfatter altså alene den hjælp, der er udmålt til hjemmehjælp, det vil sige hjælp til personlig pleje og praktisk bistand.
  2. § 96 v/Handicap- og Psykiatriafdelingen. Hvis man har et svært handicap og et behov, der gør det nødvendigt at yde ganske særlig støtte til pleje, overvågning og ledsagelse, der ikke kan dækkes ved almindelig hjemmehjælp (servicelovens § 83), ledsagelse (servicelovens § 97) eller en BPA-ordning efter § 95, kan der ydes tilskud til borgerstyret, personlig assistance. Udover hjemmehjælpsopgaver omfatter den også hjælp til ledsagelse og overvågning.

Formålet for begge former er, at en person på trods af et svært handicap skal kunne leve en tilværelse så nær det normale som muligt i egen bolig.

Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående eller en forening eller privat virksomhed, der er godkendt af Socialtilsynet.

Fælles positive vurderinger til begge afdelinger:

  • BDO vurderer samlet set, at Thisted Kommune har en hensigtsmæssig organisering og styring af BPA-området, der i tilfredsstillende grad kan sikre en effektiv ledelse, styring og sparsommelig drift af BPA-området.
  • BDO anbefaler, at samarbejdet mellem medarbejderne i Sundheds- og Ældreafdelingen og Handicap- og Psykiatriafdelingen fastholdes, da det vurderes hensigtsmæssigt, at medarbejderne kan drage fordel af hinandens faglige kompetencer og hente sparring hos hinanden, da området alt andet lige vil være sårbart, når kun tre medarbejdere varetager sagsbehandlingen på området.

Fælles anbefalinger til begge afdelinger:

  • BDO anbefaler, at der udarbejdes arbejdsgangsbeskrivelser for begge områder for at imødekomme den sårbarhed, som er forbundet med, at relativ få medarbejdere varetager sagsbehandlingen på et relativt komplekst område. BDO bemærker, at der på nuværende tidspunkt foreligger gode arbejdsredskaber, som f.eks. skabelon for BPA-beregninger. Disse anbefales indskrevet i arbejdsgangsbeskrivelserne.
  • BDO har bemærket, at Thisted Kommune ikke udarbejder regnskab for den ordning, som Thisted Kommune varetager lønadministrationen for. Dette er lovbestemt efter Bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere samt § 14, stk. 4, i Serviceloven, hvorfor det er deres anbefaling, at Thisted Kommune tilrettelægger procedurer, der sikrer, at dette regnskab udarbejdes.

Særskilte anbefalinger til Sundheds- og Ældreafdelingen:

  • BDO anbefaler for § 95-ordningerne, at der udarbejdes kvalitetsstandarder for at understøtte en harmonisering af serviceniveauet samt udarbejdes en brugerhåndbog, hvorigennem BPA-brugeren kan gøre sig bekendt med deres rettigheder og pligter.
  • Der gives udtryk for, at den økonomiske opfølgning i § 95-ordningerne – herunder gennemgang af regnskaberne for de enkelte ordninger - giver udfordringer, hvilket også er grunden til drøftelse om tilknytning af økonomisk medarbejder til området. BDO anbefaler, at der findes en løsning herpå.

Forvaltningen er i gang med at efterkomme anbefalingerne.

Retsgrundlag

Serviceloven §§ 95-96.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Ældre-/Seniorrådet - orientering - den 18. juni 2019

Handicaprådet - orientering - den 27. juni 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at forvaltningsrevisionen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

139. Venteliste til tilbud i Handicap- og psykiatriafdelingen

Udskriv

Sagstema

Statistik over venteliste til tilbud i Handicap- og Psykiatriafdelingen pr. medio maj måned 2019.

Redegørelse

Som følge af analysen foretaget i efteråret 2014 af Handicap- og Psykiatriafdelingens driftsområde blev det besluttet, at der halvårligt skal foreligge en statistik over antal af visitationer til egne tilbud samt oversigt over venteliste til samme. Statistikken har været udarbejdet pr. 30.06. og 31.12. og følges løbende for de seneste 3 år.

Herudover har forvaltningen fra og med 2018 taget initiativ til at fremsende yderligere to statistikker pr. år, således der foreligger statistik hvert kvartal. Dog vil statistikkerne for 1. og 3. kvartal ikke indeholde en sammenligning over 3 år; dette vil fortsat kun være indeholdt i statistikken for 2. og 4. kvartal.

Forvaltningen har i 2019 besluttet at forenkle statistikken, således den stiller skarpt på det politiske aspekt, nemlig selve ventelisten. Forvaltningen styrer mod at kunne dele ventelisten ind i følgende tre dele

  1. Venteliste, hvor behovsdatoen ikke er overskredet: Det vil sige, forvaltningen har været ude at visitere i god tid.
  2. Venteliste, hvor behovsdatoen er overskredet, men der er iværksat en ventetidsforanstaltning.
  3. Venteliste, hvor behovsdatoen er overskredet, og der ikke er iværksat en ventetidsforanstaltning.

Kun liste nr. 2 og 3 vil fremover blive fremsendt til politisk orientering, da det er disse, som kan have en politisk interesse, specielt liste nr. 3. Lige nu har forvaltningen ikke udarbejdet et styringsværktøj, som kan håndtere forskellen mellem liste nr. 2 og 3, så ventelisten vil, indtil dette ligger klart, blive fremsendt som én samlet oversigt bestående af liste nr. 2 og 3.

Ventelisten vil fortsat blive set i lyset af selve antallet af visitationer, således ventelisten kan vurderes i forhold til aktiviteten på området. Dog vil der ikke længere fremgå noget omkring, hvorledes visitationerne fordeler sig på alder, køn, og forsørgelsesgrundlag. I forhold til ventelisten vil kun de overordnede tilbudskategorier fremover fremgå, ikke de konkrete tilbud. Formen på ventelisten ser derfor således ud nu, som til 2. og 4. kvartal tillige vil indeholde sammenligningen over 3 år.

VISITATIONER PR. MEDIO MAJ 2019

VENTELISTE PR. MEDIO MAJ 2019

Visitationer i alt

93

70

- heraf ny-visitationer

59

- heraf re-visitationer

9

- heraf om-matchning

25

Ovenstående visitationer og venteliste fordeler sig på følgende måde:

Børneområdet

7

5

Botilbud med og uden døgn

17

26

Bostøtte

40

25

Aflastning

2

5

Dagtilbud/aktivitet

21

6

Udsatte-/misbrug, døgn

2

1

Andre

4

2

Udviklingen i visitationer

Antal af visitationer ligger en lille smule under 2018-niveauet på samme tidspunkt. 2018 var dog også det år, hvor der blev registreret flest visitationer.

Udvikling i venteliste

Antallet af borgere på venteliste er på næsten samme niveau som pr. 31.12.2018; kun tre færre. Flere af personerne på ventelisten har fået iværksat ventetidsforanstaltninger, men der kan som sagt ikke på nuværende tidspunkt redegøres nærmere omkring dette.

Inden for ventelisten på de ca. 70 personer er der sket to større forskydninger fra årsskiftet til medio maj. Ventelisten på børneområdet er faldet fra 12 til 5 børn, og ventelisten på voksenområdet til botilbud med og uden døgn er vokset fra 20 til 26 personer. Det er kategorien botilbud med døgn på voksenhandicapområdet, der tegner sig for den største stigning, fra 6 til 12 personer.

Retsgrundlag

Servicelovens driftsområde, §§ 32, 66, 82, 84, 85, 99, 101, 103, 104, 107, 108.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Handicaprådet - orientering - den 27. juni 2019

Udsatterådet - orientering - den 27. august 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at statistikken tages til efterretning.

Beslutning

Sagen udskydes til næste møde, hvor der ønskes gennemgang af listen.

Til toppen

140. Kommunefordelte tal for regeringens mål for social mobilitet

Udskriv

Sagstema

Orientering om seneste kommunefordelte opgørelse vedrørende regeringens fastsatte 10 mål for social mobilitet på socialområdet.

Redegørelse

Regeringen fastsatte i 2016 de ”10 mål for social mobilitet”, som den ønsker skal præge arbejdet på socialområdet, se bilag 1. Sigtet med målene er, at færre skal være socialt udsatte, og flere skal være en del af arbejdsfællesskabet. Midlerne til at nå de sociale mål er viden og samarbejde. Målene skal udgøre baggrundstæppet for udviklingen af samlede indsatser, der skaber social mobilitet med viden som drivkraft.

Regeringen forfølger de 10 mål for social mobilitet og offentliggør en overordnet status på målene med den årlige socialpolitiske redegørelse, som Børne- og Socialministeriet udgiver, se bilag 2 for seneste redegørelse, hvor opmærksomheden henledes på sammenfatningen på side 11-13.

Det er aftalt mellem regeringen og KL, at KL bidrager til at formidle de kommunefordelte tal for de enkelte mål, hvoraf seneste kommunefordelte opgørelse er vedlagt, se bilag 3. Opgørelsen over de kommunefordelte tal udgør 7 af de 10 mål, da det foreløbigt kun er muligt at kommunefordele statussen på dem. Forvaltningen har skåret tabellerne i bilag 3 til i et nyt bilag 4, således sammenligningen mellem Thisted Kommune og gennemsnittet for hele landet hurtigere kan tilgås. Konklusionerne i forhold til sammenligningen kan opsummeres således:

  • MÅL 2: Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse
    • Thisted og hele landet har haft en nedadgående kurve fra 2014-2016, hvor Thisteds dog har været lidt mere nedadgående. I Thisted var der et fald på 12 procentpoint fra 2014 til 2015 og en stigning på 2 procentpoint fra 2015 til 2016, men altså sammenlagt et fald på 10 procentpoint. Hele landet har et sammenlagt fald på 4 procentpoint.
  • MÅL 3: Flere personer, som får en social indsats som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal i uddannelse og beskæftigelse.
    • Der er ingen data for Thisted for årene 2014 og 2015, men i 2016 ligger andelen højere end landsgennemsnittet.
  • MÅL 4: Flere personer, som modtager en indsats for sociale problemer eller psykiske vanskeligheder efter serviceloven, skal i uddannelse og beskæftigelse.
    • Der er ingen data for Thisted for årene 2014 og 2015, men i 2016 ligger andelen højere end landsgennemsnittet.
  • MÅL 6: Færre udsatte unge skal begå kriminalitet.
    • Thisted ligger i alle årene 2014-2016 under landsgennemsnittet.
  • MÅL 7: Færre skal være hjemløse.
    • Thisted har i perioden fra 2015 til 2017 haft et fald i antallet, hvor landsgennemsnittet har været let stigende.
  • MÅL 8: Flere af de personer, der afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug, skal være stoffrie eller have et reduceret eller et stabiliseret stofmisbrug.
    • Thisted ligger i begge årene, 2016 og 2017, højere end landsgennemsnittet.
  • MÅL 9: Flere personer i offentlig alkoholbehandling skal afslutte et behandlingsforløb som alkoholfri, med en reduktion i alkoholforbruget eller med relevant henvisning.
    • Thisted ligger i alle årene, 2013-2017, højere end landsgennemsnittet.

Konklusionen er, at Thisted Kommune ligger bedre end landsgennemsnittet i forhold til 6 af de 7 mål (mål nr. 3, 4, 6, 7, 8, 9) og dårligere end landsgennemsnittet i forhold til 1 mål (mål nr. 2).

Retsgrundlag

Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Børne- og Familieudvalget den 11. juni 2019

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Handicaprådet - orientering - den 27. juni 2019

Udsatterådet - orientering - den 27. august 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at opgørelsen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

141. Referat fra Ældre-/Seniorrådets møde den 21. maj 2019

Udskriv

Sagstema

Referat fra Ældre-/Seniorrådets møde den 21. maj 2019.

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at referatet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen

142. Referat fra Handicaprådets møde den 23. maj 2019

Udskriv

Sagstema

Referat fra Handicaprådets møde den 23. maj 2019.

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at referatet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Til toppen