12. aug 2019

Deltagere:

  • Esben Oddershede (V)
  • Joachim Plaetner Kjeldsen (Å)
  • Jørgen Andersen (C)
  • Kaj Kirk (O)
  • Kristian Tilsted (V)
  • Peter Skriver Nielsen (A)
  • Preben Holler (A)

179. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsorden for Økonomiudvalget samt de stående udvalg § 5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

180. Punkt fra Peter Skriver Nielsen - cykelsti langs rute 11

Udskriv

Sagstema

Medlemaf Klima-, Miljø- og Teknikudvalget Peter Skriver Nielsen fremsender følgende punkt:

Redegørelse

Fælles samarbejde og henvendelse mellem Thisted Kommune og Struer Kommune til transportminister Benny Engelbrecht om anlægsønske af cykelsti langs Rute 11, fra Oddesund og til toppen af Thisted Kommune.

På vedhæftede kort og i linket herunder vises og beskrives de indberettede steder i Thisted Kommune, hvor borgere til dem har indberettet farlige veje, hvor der ikke er cykelstier til Dansk Cyklistforbund, så kan dette samarbejde løse flere af de omtalte steder i vores kommune langs rute 11, og det punkt der er indberettet mellem Ydby og Hurup vil ligeledes kunne løses med cykelsti langs Rute 11, i stedet for langs Ny Refsvej.

https://www.google.com/maps/d/viewer?mid=1nvC0GU2yg0X6mOJx5XHpuMZKtVM3O-lp&ll=56.85128217237406%2C8.723651109243065&z=10

Samarbejdet kan igangsættes som et administrativt eller politisk møde om samarbejdet eller begge dele, alt efter hvad udvalget beslutter sig for.

Forhistorien er:
Den 2. juli 2019 skrev jeg til Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget i Struer Kommune.

I Thisted Kommune drøfter vi jo også fremtidens sikre transportformer, herunder også cyklerne for såvel turister som herboende borgere.

Jeg har flere gange drøftet ønsket om, at vi sammen kunne knytte jeres fantastiske cykelsti til Oddesund sammen med et stykke mere på jeres side, nemlig efter broen og til grænsen mellem vore to kommuner og så derefter på vores side videre op gennem Thy langs rute 11, og igen sammen med vores net af cykelstier ind i Nationalparken og vore skoleveje, og derved sikre ”sikre” cykelruter, hvad enten man kommer sydfra eller nordfra gennem vore kommuner eller måske blot er cykelpendler eller cykel entusiast.

Vi er også klar over, der er tale om statsvej, og det dermed vil være nemmere at få gennem, hvis vi er to, der ønsker at knytte bånd på denne strækning, når vi skal påvirke staten til gode løsninger her i vores områder på lige fod med det øvrige Danmark.

Der er pres på løsninger med cykelstier over hele landet og med et fælles ønske, så kunne vi måske sammen få sat fokus på en strækning, der nu er blevet endnu mere trafikeret og farlig siden den nye tilgang til motorvejen ved Holstebro.

Jeg forelægger min henvendelse endeligt for udvalget, hvor vi har drøftet ønsket flere gange, det bliver på første møde efter ferien, det er forelagt vor borgmester, der netop ønskede, det blev en henvendelse startet gennem fagudvalgene.

Jeg håber vi kunne finde tid til en snak sammen om det efter ferien, i håbet om det kunne være et fælles ønske for vore kommuner.

Dagen efter den 3. juni 2019 svarede deres formand tilbage:

Kære Peter

Tak for din henvendelse.

Da Struer Kommune for et par år siden rettede henvendelse til Thisted Kommune med et ønske om fælles front i forhold til netop de omtalte strækninger, fik vi en tilbagemelding om, at det var man ikke så interesseret i Thisted Kommune.

Er din henvendelse et udtryk for, at man har ændret holdning til dette spørgsmål?

I så fald vil vi se positivt på sagen og vende det i udvalget.

Vi afventer at høre fra jer!

Med ønsket om en god sommer.

Marianne Bredal

Formand Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Struer Kommune
mbn@struer.dk

Dagen efter den 4. juni 2019 ringede jeg til hende.

Vi fik en god snak om mulighederne og ikke mindst en bedre effekt, hvis vi er to kommuner om samme sag og ønsker.

I går den 8. juli. 2019 ringede Nordjyske.

De spurgte ind til kortet og ønskerne om cykelsti ved Stagstrup, som vi også har fået henvendelse om og drøftet i KMTU, hvilket førte til den lille artikel, der var i Thisted Dagblad i dag 9. juli 2019.

Retsgrundlag

Ifølge forretningsorden for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget § 4 kan et medlem indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Indstilling

Til drøftelse.

Beslutning

Godkendt, at Struer Kommune kontaktes med henblik på et fælles oplæg til Vejdirektoratet.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

181. Godkendelse af Skiltevejledning

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af Skiltevejledning.

Redegørelse

Teknik og Erhverv har udarbejdet skiltevejledningen for at fremme kvaliteten af skiltning i kommunen og for at sikre, at der udvises hensyn til gadebilleder, byrum og landskabet, se bilag 1. Forud for udarbejdelse af vejledningen er der indsamlet en stor mængde data og viden omkring skiltning og afholdt dialogmøder med blandt andre Politiet, som har bidraget med input, erfaringer og synspunkter. Herudover har Teknik og Erhverv besigtiget eksisterende skiltning i kommunen samt søgt inspiration i andre kommuner.

Skiltevejledningen skal virke som en guide og inspiration for ansøgere, bygherrer og de erhvervsdrivende. Vejledningen fungerer herudover som et administrationsgrundlag for Teknik og Erhverv og skal, sammen med gældende lovgivning, hjælpe med at regulere skiltning i kommunen. Vejledningen er mere konkret end de gældende lovgivninger, som beskriver, at det er kommunens konkrete vurdering, der skal ligge til grund for en tilladelse. Det er denne vurdering, der nu er omskrevet til specifikke retningslinjer. Dette letter kommunikationen omkring skiltning, da ansøger på forhånd kan læse hvilke retningslinjer, der er gældende for det skilt, de søger tilladelse til.

Formålet med skiltevejledningen:

  • At der fastlægges rammer for skiltning i Thisted Kommune
  • At fremme kvaliteten af skiltning
  • At der er klare retningslinjer for en ensartet sagsbehandling af skilteansøgninger
  • At bygherrer og ansøgere har et klart billede af, hvilke skilte der kan forventes tilladelse til

Skiltevejledningen indeholder retningslinjer for:

  • Facadeskilte
  • Udhængsskilte
  • Fritstående skilte/pyloner
  • Digitale skilte
  • Skilte på trailer
  • Henvisningsskilte
  • Flag

Retsgrundlag

Byggelovens § 6D.

Planlovens § 15.

Vejlovens § 86.

Privatvejsloven §§ 56, 57 og 60.

Naturbeskyttelsesloven § 21.

Bekendtgørelse om opsætning af mindre oplysningsskilte, skilte i erhvervsområder og reklamer på idrætsanlæg m.v. i det åbne land.

Færdselsloven § 99.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at skiltevejledningen godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

182. Debatoplæg om udvidelse af Aflastningsområdet Thisted Øst

Udskriv

Sagstema

Beslutning om igangsætning af planproces og godkendelse af debatoplæg forud for udarbejdelse af plangrundlag for udvidelse af Aflastningsområde Thisted Øst.

Redegørelse

Med moderniseringen af Planloven i 2017 blev det muligt at planlægge nye aflastningsområder til detailhandel. Et aflastningsområde kan bidrage til at skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur, øget konkurrence samt et bredere vareudvalg til gavn for forbrugerne. Aflastningsområder kan endvidere aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan indplaceres i bymidten. Thisted Kommune udlagde i maj 2019 et aflastningsområde i Thisted Øst.

Teknik og Erhverv har modtaget flere henvendelser fra udvalgsvarekæder, der ønsker at etablere store udvalgsvarebutikker i Thisted. De er vanskelige at indpasse i Thisted bymidte pga. krav om plads, tilgængelighed for biler, varelevering, parkering, synlighed mv. Mængden af butiksareal, der efterspørges, er dog højere end forventet, og butikkerne kan ikke indpasses i det allerede udlagte aflastningsområde pga. manglende areal til butiksformål.

Med en ny befolkningsprognose fra 2019, der er mere positiv end den tidligere, er det muligt igen at kigge på detailhandlen og behovet for areal til butikker i Thisted Øst. Teknik og Erhverv har på den baggrund fået udført en ny arealbehovsberegning. Beregningen viser, at Thisted Øst kan rumme et større areal til store udvalgsvarebutikker på op til 15.000 m². Dette er 5.000 m² mere areal til butikker, end det nuværende aflastningsområde giver mulighed for. Det er dermed muligt at arbejde med at udvide Aflastningsområde Thisted Øst, både i forhold til geografi og den fastsatte arealramme til butiksformål. En udvidelse af aflastningsområdet kan muliggøre de konkrete henvendelser på etablering af store udvalgsvarebutikker i området.

At udvide aflastningsområdet er en større planlægningsmæssig ændring af området, særligt i forhold til detailhandelen i området, da området i dag er udlagt til erhverv. En geografisk og arealmæssig udvidelse af Aflastningsområde Thisted Øst kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg med tilhørende redegørelse. Et nyt butiksprojekt, som Teknik og Erhverv har fået henvendelse om, kræver samtidig udarbejdelse af en lokalplan. Se gældende og fremtidig aflastningsområde i bilag 1.

Da der er tale om en større ændring, skal planlægningsprocessen begynde med en debatfase, hvor der indkaldes forslag og idéer til planlægningen. Teknik og Erhverv har udarbejdet en debatfolder, se bilag 2, og indstiller, at planlægningen igangsættes med en debatfase på 4 uger.

Retsgrundlag

Planloven § 11 og § 23 c.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Økonomiudvalget den 21. august 2019

Kommunalbestyrelsen den 27. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at planprocessen igangsættes, og debatoplægget sendes i offentlig høring i 4 uger.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

183. Forslag til Lokalplan 1-023 Thyhallen og Center for Sundhed og Kommuneplantillæg nr. 9

Udskriv

Sagstema

Vedtagelse af forslag til Lokalplan 1-023 Thyhallen og Center for Sundhed samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2017-2029.

Redegørelse

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget besluttede den 15. januar 2018, (punkt 12) at igangsætte udarbejdelse af lokalplan for udvidelse af Thyhallen og opførelse af Center for Sundhed i tilknytning til Thyhallen, se oversigtskort bilag 1. Udarbejdelse af lokalplanen har herefter afventet afklaringer i forhold til budget m.v.

Thyhallen ligger i uddannelsesområdet i den nordlige del af Thisted og er omfattet af en kommuneplanramme til uddannelsesinstitutioner, som ikke er tilstrækkelige for lokalplanlægningen af Center for Sundhed, derfor er der ligeledes udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget sikrer, at området overføres til offentlige formål nærmere bestemt sports- og idrætsanlæg samt sundhedsinstitutioner.

Lokalplanforslaget har til formål at skabe de fysiske rammer for visionen om at understøtte samarbejde og processer på tværs af foreninger og kommunale sundhedstilbud. Med lokalplanforslaget udlægges et byggefelt til udvidelse af Thyhallen og til Center for Sundhed, som sammenbygges med Thyhallen. Konkret planlægges Thyhallen udbygget med en ny multihal mod syd samt en udvidelse af centerhallen mod vest. Center for Sundhed planlægges opført med i alt ca. 1.700 m² med en placering af byggeriet på det eksisterende parkeringsareal foran Thyhallen. Lokalplanen rummer desuden mulighed for en potentiel fremtidig udvidelse af svømmehallen samt anlæg af en multibane vest for Thyhallen. Den maksimale bebyggelseshøjde fastlægges til 13 m svarende til eksisterende bygningers tophøjde. Lokalplanforslaget indeholder bestemmelser vedrørende materialevalg, der refererer til den eksisterende bebyggelse. Lokalplanforslaget omfatter håndtering af regnvand for at klimasikre området, og forslaget giver mulighed for forskellige løsninger, herunder etablering af forsinkelsesbassin til regnvand.

Placering af Center for Sundhed på eksisterende parkeringsareal forudsætter, at der anlægges nye parkeringspladser i nærområdet både som erstatning for de pladser, der fjernes som følge af byggeriet og for at opfylde parkeringskrav til det nye byggeri. Konkret kan der etableres parkering på 2 forskellige lokaliteter nord for Lerpytter på kommunalt ejede arealer.

Forslag til Lokalplan 1-023 kan ses her: https://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/lokalplanid/904

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 ses her: https://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/40#/19700

Retsgrundlag

Lov om planlægning §§ 15 og 16, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018.

Der foretages en screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer jf. Lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018, § 8, stk. 2, nr. 2.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Thisted Kommune er bygherre for det offentlige byggeri og projektet sendes i arkitektkonkurrence efter endt lokalplanlægning.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at forslag til Lokalplan 1-023 Thyhallen og Center for Sundhed samt forslag til Kommuneplanlæg nr. 9 vedtages og sendes i 4 ugers offentlig høring.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

184. Dispensation fra Lokalplan nr. 1-002 og Bygningsreglement 2018 - højt byggeri i skel ved Tican

Udskriv

Sagstema

Dispensation fra Lokalplan 1-002 for Tican til støjafskærmning i 3,5 meters højde imod vejskel.

Redegørelse

Det er ved støjkortlægning for Tican svineslagteri i Thisted konkluderet, at virksomhedens nuværende støjbidrag til omgivelserne medfører overskridelser af støjgrænseværdierne på hverdage. Tican har derfor fået en rådgiver til at udarbejde notat omkring, hvilket støjdæmpende tiltag der skal gennemføres for at overholde støjgrænseværdierne – se bilag 1.

Thisted Kommune modtog den 25. juni 2019 ansøgning om tilladelse til opførelse af støjdæmpende hegn imod vejskel ved Johnsen Allé – se bilag 2. Hegnet er et af mange af de støjdæmpende tiltag, som er nødvendige for, at Tican kan overholde støjgrænseværdierne og dermed også nødvendigt for slagteriets videre drift - se bilag 3.

Det støjdæmpende hegn er ikke i overensstemmelse med § 7.4 i Lokalplan 1-002, hvor eventuelle støjskærme mod naboer og øvrige omgivelser skal have en transparent karakter kombineret med grønt udtryk i form af beplantning.

Hegnet skal på grund af højden have en byggetilladelse. Hegnet er ikke omfattet af de byggeretslige bestemmelser i bygningsreglementet og kræver derfor en helhedsvurdering – se bilag 4.

Sagen er sendt i høring hos 17 parter, som Teknik og Erhverv har vurderet, er de høringsberettigede. I forbindelse med høringen er der indkommet 5 bemærkninger/indsigelser – se bilag 5.

Der er særligt 4 ting, der påpeges af høringsparterne:

  1. At højden på hegnet er ændret til 3,5 m, når der tidligere har været fremlagt hegn på 2 m.
  2. At udseendet af hegnet er i strid med lokalplanen, og at typen af hegn er valgt uden at inddrage naboerne. Herudover kommenteres på at hegnet kun beplantes, hvis det er muligt, hvilket er i strid med lokalplanen.
  3. Placeringen af hegnet. Placeringen afviger fra det, der er illustreret i lokalplanen, og der stilles spørgsmål til, om Tican har undersøgt andre placeringer til hegnet.
  4. At trafikken til Rensningsanlægget skal ske via rampen placeret øst for Tican. Her udtrykker naboerne bekymring i forhold til trafiksikkerhed og støj, og de stiller spørgsmålstegn ved, at hegnet opføres på den vestlige side af rampen og derfor ikke skærmer for støjen fra trafikken til Rensningsanlægget.

Bygherre har haft bemærkninger/indsigelser til kommentering (se bilag 6):

  1. Tican har med diverse tiltag, såsom støjskærm omkring stationære støjkilder, forsøgt at nedbringe støjen. Dog er den største støjkilde fra parkeringspladsen, når medarbejderne parkerer samt fra grisetransporter.
  2. Støjkortlægningen, der er udarbejdet i juni 2019 i samarbejde med COWI, konkluderede, at en høj støjskærm på 3,5 m langs Johnsens Allé med en støjabsorberende karakter, er nødvendigt for at kunne overholde støjkravet.
  3. Der har i samarbejde med COWI været undersøgt en lang række andre tiltag for at reducere højden på støjskærmen.
  4. Omfanget af denne støjskærm skal klarlægges i samarbejde med Thisted Vand.

Der er yderligere stillet spørgsmål i bemærkningerne til Thisted Kommune vedrører:

  1. Udvælgelse i naboorientering: Denne er baseret på afstand og hvilke naboer, der vurderes at blive påvirket som følge af dispensationen.
  2. Om vilkår i nedrivningstilladelser og dispensation: Disse er henholdsvis gældende i 1 og 3 år og indeholder ikke handlepligt.
  3. Anlæg af sti: Dette afklares i projektering.
  4. Sammenhæng mellem dispensation og øvrig planlægning og projekter i området (herunder Cold Hawaii Inland, Den Blå Løber): Der stilles vilkår om støjskærmens udseende ud mod offentlig vej.

Teknik og Erhverv indstiller, at der gives lov til opførelsen af det ansøgte hegn med vilkår om, at støjskærmen beklædes helt eller delvist med f.eks. lister og som minimum begrønnes ud mod Johnsens Allé.

Retsgrundlag

Lokalplan 1-002, § 7.4.

Byggeloven § 2.

Bygningsreglementet 2018, § 187

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019.

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at der meddeles dispensation i forhold til Lokalplan 1-002, §7.4 og at der stilles vilkår om, at støjskærmen beklædes helt eller delvist med f.eks. lister og som minimum begrønnes ud mod Johnsens Allé.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

185. Endelig vedtagelse af Lokalplan 4-002 - Boligområde Snedsted Syd samt Kommuneplantillæg nr. 6

Udskriv

Sagstema

Endelig vedtagelse af Lokalplan 4-002 – Boligområde Snedsted Syd samt forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2017-2029.

Redegørelse

Den 13. maj 2019 vedtog Klima-, Miljø- og Teknikudvalget at sende lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg for boligområdet øst for Enehøjvej i Snedsted i 4 ugers offentlig høring.

Kommuneplantillæg nr. 6 flytter blandt andet grænsen mellem de to rammeområder 4.B.18 og 4.R.12 omkring 50 m mod øst for at muliggøre realisering af Lokalplan nr. 4-002 (se bilag 1). Lokalplan 4-002 giver muligheden for at udstykke 11 parcelhusgrunde ved Enehøjvej for at imødekomme ønsker fra bl.a. børnefamilier, der gerne vil bosætte sig i byen. Lokalplanen er baseret på en bebyggelsesplan, som Teknik og Erhverv har udviklet i dialog med de byggeinteresserede.

Planforslagene var i offentlig høring fra den 21. maj til 20. juni 2019.

Indkomne bemærkninger og ændringer af lokalplanforslag

Der er indkommet fem høringssvar til planforslagene i høringsfasen. De fem høringssvar er indgivet af beboere i nærområdet.

De indkomne bemærkninger henviser til 5 emner:

  1. Forlængelse af Enehøjvej - tre naboer mener, at Enehøjvej ikke er egnet til tilslutning af 5 boliggrunde.
  2. Tunge køretøjer ved Enehøjvej - to naboer er bekymrede for, at Enehøjvej er for smal til at tåle tunge køretøjer.
  3. Vejføring ved Sigurd Müllersvej - en borger mener, at vejføring ved Sigurd Müllersvej bør ændres.
  4. Stisystem - en borger ønsker, at bestemmelserne vedr. stisystemet præciseres.
  5. Andet, åben grøft/rørledning - der henvises til en åben spildevandsledning.

De indkomne bemærkninger kan ses i deres helhed i bilag 2. Bemærkningerne er behandlet enkeltvist og vurderet i bilag 3.

Bemærkningerne til planforslagene medfører en ændring i lokalplan 4-002 i forhold til det offentliggjorte forslag. Teknik og Erhverv har i forbindelse med pkt. 4 præciseret bestemmelserne vedr. stierne og deres vedligeholdelse i § 8.3 og § 11.2.

Vedrørende pkt. 1 - Forlængelse af Enehøjvej - vurderer Teknik og Erhverv ikke, at trafikføring udelukkende via den nordlige vej er hensigtsmæssig og desuden, at det eksisterende vejforløb på Enehøjvej er egnet til, at det nye boligområdes delområde A kan kobles derpå. Pkt. 2 - Tunge køretøjer ved Enehøjvej - optages i planlægning af byggepladsen, da det i byggeperioden vil være mest hensigtsmæssigt med en midlertidig vejføring uden om boligområdet for at mindske gener for de nuværende beboere. Forhold vedrørende punkterne 3 og 5 reguleres ikke af lokalplanen. Dermed medfører disse bemærkninger ikke ændringer af planforslagene.

Der er herudover foretaget tre administrative ændringer i Lokalplan 4-002:

  • Bestemmelserne vedr. tinglysning: Der tilføjes en servitut under § 14.1, som skal ophæves for ikke at være en hindring for lokalplanens realisering.
  • Jf. Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets beslutning den 13. maj 2019 øges størrelsen af byggefelter for at øge lokalplanens fleksibilitet. Efter Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets beslutning blev der allerede inden offentliggørelse af planforslaget ændret § 5.3 således, at kun boligen skal opføres indenfor byggefelterne, og at sekundært byggeri også kan opføres udenfor byggefelterne.
  • For at sikre en tilstrækkelig forbindelse mellem de to rekreative områder sydøst og øst fra lokalplanområdet skæres ca. 190 m2 fra den sydøstlige grund i delområde A ("A4"). Formålet er, at der kan etableres en tilstrækkelig bred rekreativ sti syd for lokalplanområdet på Thisted Kommunes grund.

De to sidste ændringer medfører tilpasninger af diverse illustrationsplaner og kortbilag (se bilag 4).

Retsgrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at planforslagene vedtages endeligt med de nævnte ændringer.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

186. Endelig vedtagelse af Lokalplan 200-010 Solcelleanlæg ved Tved og Kommuneplantillæg nr. 13

Udskriv

Sagstema

Beslutning om endelig vedtagelse af Lokalplan 200-010 Solcelleanlæg ved Tved og Kommuneplantillæg nr. 13.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. maj 2019 at udsende forslag til Lokalplan 200-010 Solcelleanlæg ved Tved og Kommuneplantillæg nr. 13 i 4 ugers offentlig høring.

Kommuneplantillægget og lokalplanen udgør et areal på 57 ha langs Hanstholmvej nord/nordvest for lufthavnen ved Tved, se oversigtskortet i bilag 1. Planforslagene sikrer, at solcelleanlægget får en afstand mod Hamborgvej og nærmeste nabo på 350 m. Lokalplanforslaget sikrer ligeledes egnstypiske beplantningsbælter omkring solcelleanlægget med afsæt i områdets landskabelige karakter. Der sikres desuden vildt- og faunapassage omkring de økologiske forbindelser, der er i og omkring lokalplanområdet, og som er udpeget i kommuneplanen. Endelig sikrer lokalplanforslaget bestemmelser om retablering af området efter endt anvendelse af arealet til solcelleanlæg.

Planforslagene var i offentlig høring fra den 29. maj til 26. juni 2019.

Der er indkommet fire bemærkninger i høringsfasen. Samlet oversigt og ordlyd af bemærkninger - samt kommunens svar herpå - fremgår af bilag 2. Ingen af de fire indkomne bemærkninger giver anledning til ændringer i planforslagene.

1 Miljøstyrelsens bemærkning til Kommuneplantillæg nr. 13 om Bilag IV-arter

2 Miljøstyrelsen bemærkning til Kommuneplantillæg nr. 13 om økologiske forbindelser

3 Thy Motorsport Karting bemærkning til Lokalplan 200-010 om støj

4 Borger på Borupvej bemærkning til Lokalplan 200-010 om vej og trafik.

ad 1) og 2) Miljøstyrelsen konstaterer, at det ikke fremgår af kommuneplantillægget, at der er foretaget en vurdering af, om planen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, samt at der mangler en redegørelse for, hvilke konsekvenser planen eventuelt vil medføre for udpegningen af de økologiske forbindelser i Grønt Danmarkskort, herunder om funktionen af udpegningen kan opretholdes.

Teknik og Erhverv har oplyst Miljøstyrelsen, at der med screeningsnotatet, der er en del af de offentliggjorte planer, er foretaget en vurdering i forhold til bilag IV arter og til de økologiske forbindelser. Det er vurderet i screeningen, at der ikke vil være indvirkning i forhold til bilag IV arter, og de økologiske forbindelser er varetaget og redegjort for i lokalplanen.

ad 3) Thy Motorsport Kartings mener ikke, at lokalplanen tager tilstrækkeligt højde for mulige ændringer af støjudbredelse fra motorsportsanlægget som følge af etablering af solcelleanlægget. Thy Motorsport Kartings ønsker at få tilføjet en bestemmelse i lokalplanen, der sikrer dette. Alternativt ønsker Thy Motorsport Kartings, at der udføres målinger af kombinationen af støj fra motorbaneanlægget holdt sammen med solcelleanlæggets påvirkning heraf.

Støj fra solcelleanlægget i tilknytning til andre anlæg uden for lokalplanområdet – herunder Thy Motorsport Karting Centers baneanlæg – vurderes i kommende VVM-screening af projektet. I den sammenhæng har ansøger (European Energy) redegjort for solcelleanlæggets indvirkning på støjen i området. FORCE Technology har allerede oplyst, at i det konkrete tilfælde, hvor gokartbanen er skærmet med en jordvold ud mod solcellerne, og hvor afstanden fra gokartbanen til panelerne er stor, er deres påvirkning meget begrænset eller ikke eksisterende. Teknik og Erhverv vurderer, at Thy Motorsport Kartings ønske om at få støjforholdet undersøgt imødekommes i VVM-screeningen.

ad 4) Borger på Borupvej er bekymret for, om solcelleanlægget er for tæt på Thistedvej, og om dette kan blokere for forbedringer/opgradering af Thistedvej både for biler og cyklister til Thisted.

Teknik og Erhverv vurderer, at bemærkningen omhandler afstand til Hanstholmvej, som kommer til at forløbe "gennem" lokalplanområdet. Der er udlagt vejbyggelinjepå 20 m langs vejen på begge sider, som er medtaget i lokalplanens bestemmelser til sikring af oversigtsforhold og trafikken generelt.

Se det digitale Kommuneplantillæg nr. 13 her:

https://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/lokalplanid/933

Se den digitale Lokalplan 200-010 Solcelleanlæg ved Tved her:

https://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/40#/21392

PDF’er af planforslagene kan tilgås via linkene, og der er ikke foretaget ændringer i forhold til de endelige planer. De endelige PDF’er vil fremgå, når planerne er vedtaget.

Retsgrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Økonomiudvalget den 21. august 2019

Kommunalbestyrelsen den 27. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at Lokalplan 200-010 Solcelleanlæg ved Tved og Kommuneplantillæg nr. 13 vedtages endeligt uden ændringer.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

187. Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 1-028 Område til erhvervs- og centerformål ved Hanstholmvej i Thisted samt Kommuneplantillæg nr. 3

Udskriv

Sagstema

Endelig vedtagelse af Lokalplan 1-028 - Område til erhvervs- og centerformål ved Hanstholmvej i Thisted og Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2017-2029.

Redegørelse

Den 26. marts 2019 vedtog Kommunalbestyrelsen at sende planforslagene i 8 ugers offentlig høring, hvilket er sket i perioden den 29. marts - 24. maj 2019. Områderne omfattet af Kommuneplantillæg nr. 3 og Lokalplan 1-028 kan ses i bilag 1.

Kommuneplantillægget udlægger to nye rammer, 1.C.163 og 1.E.160, og centerområder, et lokalcenter og et område til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Kommuneplantillægget og lokalplanen giver sammen muligheder for etablering af én dagligvarebutik, to udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varegrupper, tankstation samt erhverv i området.

Se Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2017-2029 her:
https://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/40#/19003

Se den digitale Lokalplan 1-028 Område til erhvervs- og centerformål ved Hanstholmvej i Thisted her:
https://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/lokalplanid/919/17622

PDF'er af planforslagene kan tilgås via linkene, og der er ikke foretaget ændringer i forhold til de endelige planer. De endelige PDF'er vil fremgå, når planerne er vedtaget.

Der er indkommet i alt to bemærkninger til planforslagene i høringsfasen. De to bemærkninger er indgivet af henholdsvis ejer af matr. 2l Tingstrup by, Thisted, som ligger nord for planområdet, og Nors-Tved Borgerforening. Bemærkningerne til planforslagene medfører ingen ændringer i forhold til de offentliggjorte planforslag.

  1. Ejer af arealet matr. 2l, som er delvist omfattet af gældende Lokalplan 1-008, har indgivet indsigelse med ønske om, at hele Lokalplan 1-008 ophæves, dermed også den del, der omfatter matr. 2l. Indsiger ønsker ligeledes at arealet tilbageføres til landzone. Anmodningen blev behandlet i forbindelse med vedtagelse af kommuneplanen, og Teknik og Erhverv har givet afslag herpå, hvilket ikke er påklaget. Arealet kan fortsat anvendes til erhvervsformål i henhold til lokalplanen fra 2015. Det bemærkes endvidere, at ophævelse af lokalplanen ikke vil tilbageføre arealet til landzone. Da det pågældende areal ikke er omfattet af de aktuelle planforslag, medfører det ingen ændringer heraf.
  1. Nors-Tved Borgerforening har indgivet indsigelse mod mulighed for etablering af dagligvarebutik i lokalplanområdet med henvisning til, at det vil være ødelæggende for handlende i små byer, og at der er nok dagligvarebutikker i Thisted Kommune. Indsigelsen imødekommes ikke. Lokalplan 1-028 og Kommuneplantillæg ændrer ikke de nuværende planforhold for dagligvarebutikker. Tidligere planlægning har fastlagt muligheden for dagligvarebutik i området, og muligheden fastholdes ved denne planlægning. Der blev redegjort for placeringen af dagligvarebutik ved den tidligere planlægning.

De indkomne høringssvar fremgår af bilag 2.

Retsgrundlag

Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Økonomiudvalget den 21. august 2019

Kommunalbestyrelsen den 27. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at Lokalplan 1-028 Område til erhvervs- og centerformål ved Hanstholmvej i Thisted samt Kommuneplantillæg nr. 3 vedtages endeligt uden ændringer.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

188. Endelig vedtagelse af Lokalplan 1-034 Bevarende lokalplan for Thisted Midtby

Udskriv

Sagstema

Endelig vedtagelse af Lokalplan 1-034 Bevarende lokalplan for Thisted Midtby.

Redegørelse

Den 25. juni 2019 vedtog Thisted Kommunalbestyrelse at sende lokalplanforslag for Thisted Midtby i 4 ugers offentlig høring.

Lokalplan 1-034 Bevarende lokalplan for Thisted Midtby er en revision af den hidtil gældende Lokalplan 1-004 Bevarende lokalplan for Thisted bymidte, som havde vist sig at være mangelfuld og ufleksibel. Den nye Lokalplan 1-034 omfatter stort set samme område og fastholder anvendelsesmulighederne, se oversigtskort i bilag 1. Lokalplanen fastholder ligeledes bevarende bestemmelser for bygninger klassificeret med bevaringsværdi 1-3 og 4-6, og der er tilføjet bestemmelser gældende for bygninger med bevaringsværdi 7-9 og nybyggeri. Derudover indeholder lokalplanen blandt andet bestemmelser for særlige og identitetsskabende bymiljøer og skiltning.

Planforslaget var i offentlig høring fra den 26. juni til den 24. juli 2019.

Indkomne bemærkninger og ændringer af lokalplanforslag:

Der er indkommet i alt 9 høringssvar til planforslagene i høringsfasen. De indkomne bemærkninger kan ses i deres helhed i bilag 2. Bemærkningerne er behandlet enkeltvis og vurderet i bilag 3, og bilag 4 giver en oversigt over rettelser i lokalplanforslaget som følge af de indkomne bemærkninger.

Bemærkningerne refererer til 7 emner:

1. Ukorrekte oplysninger

2. Belægning

3. Bevaring

4. Udvidelse af lokalplanområde

5. Bebyggelsens omfang

6. Bebyggelsens udformning – ny bebyggelse: taghældning og materialer

7. Andre

Som følge af de indkomne bemærkninger foreslår Teknik og Erhverv følgende rettelser til lokalplanforslaget:

  • Oplysninger om arkitekt og byggeår for Thisted Banegård tilrettes, jf. bemærkning om forkerte oplysninger (emne 1).
  • Med baggrund i bemærkninger til bebyggelsesomfang (emne 5) foreslås det, at bestemmelser for maksimale bygningshøjder og etager for delområderne C tilpasses, så de er tilsvarende. Tilpasningerne foreslås med baggrund i nærmere vurdering af de enkelte områder og deres nuværende bygningsmasse, karakter, udtryk og betydning for byens samlede udtryk og skyline.

Konkret foreslås, at bestemmelserne for maksimal bygningshøjde i delområde C2 nedjusteres til 10 m, svarende til etageantal på 2 etager plus udnyttelig tagetage. Det foreslås yderligere at oprette et underdelområde C2a for området nord for Rosenkrantzgade, med samme bestemmelser som delområde C2, dog med tilpasning af etageantal til 3 etager med udnyttelig tagetage og maksimal bygningshøjde på 15 m. I sammenhæng foreslås delområde C4, der er beliggende op af underdelområde C2a ved Rosenkrantzgade, ligeledes tilpasset med maksimale etageantal til 3 plus udnyttelig tagetage, bedre tilsvarende den maksimale bygningshøjde på 15 m. De foreslåede rettelser vil medføre rettelser i bestemmelserne §§ 6.2 Bebyggelseshøjde og 6.3 Etager samt konsekvensrettelser i lokalplanens redegørelse, andre bestemmelser og kortbilag 2.

Ændringerne er nærmere beskrevet i bilag 3 - Behandling af indkomne bemærkninger i høringsfasen, bilag 4 - Rettelsesblad og bilag 5 - Delområdeændringer illustreret.

De øvrige forhold, der fremgår af de indkomne bemærkninger, medfører ikke ændringer af planforslaget. Emnerne nr. 2 og 7 reguleres ikke af lokalplanen. De øvrige bemærkninger om emne nr. 5 kan ikke imødekommes i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029, da denne fastsætter bebyggelseshøjder indenfor forskellige rammer, som de enkelte delområder er omfattet af. Bemærkning om emne nr. 4 imødekommes ikke på baggrund af nærmere aftale med indsiger om, at det konkrete ønske ikke kan opfyldes i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029. Bemærkninger vedrørende emne nr. 6 imødekommes ikke, da bestemmelserne vurderes at bidrage til planens formål: at sikre at nybyggeri tilpasses, og den eksisterende bygningskultur respekteres. Bemærkninger omkring bevaring og bevaringsværdier giver ikke anledning til ændringer.

Retsgrundlag

Lov om planlægning §§ 15 og 16, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Økonomiudvalget den 21. august 2019

Kommunalbestyrelsen den 27. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at Lokalplan 1-034 Bevarende lokalplan for Thisted Midtby vedtages endeligt med de ovennævnte ændringer.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

189. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 14 - Aflysning af planforhold for Solcelleanlæg ved Thistedvej, Hanstholm

Udskriv

Sagstema

Vedtagelse af forslag til Kommuneplantillæg nr. 14 - Aflysning af planforhold for solcelleanlæg ved Thistedvej, Hanstholm.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. marts 2019 at igangsætte processen for aflysning af gældende planforhold, der muliggør etablering af solcelleanlæg ved Thistedvej, Hanstholm.

Kommuneplantillæg nr. 14 aflyser de planforhold, der i Kommuneplan 2017-2029 giver mulighed for etablering af solcelleanlæg, herunder kommuneplanramme 200.T.32. Derudover konsekvensrettes kommuneplanens kapitel 4.2.3 om udlagte områder til solenergiproduktion. Området omfattet af Kommuneplantillæg nr. 14 kan ses på bilag 1.

Landskabsanalysen har udpeget området omfattet af ramme 200.T.32 og Lokalplan 3-003 som bevaringsværdigt landskab i Kommuneplan 2017-2029. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 14 redegør derfor for områdets udpegning som særligt bevaringsværdigt landskab, og at disse særlige bevaringsværdige landskaber, jf. Kommuneplan 2017-2029, skal friholdes for større tekniske anlæg. Yderligere redegøres der for, at Planloven tilsigter, at der skabes og bevares værdifulde landskaber. Området vurderes derfor ikke længere at være egnet til placering af solcelleanlæg, hvilket danner baggrund for aflysningen af planforholdene.

Se Kommuneplantillæg nr. 14 til Kommuneplan 2017-2029 her:

https://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/40#/22009

Lokalplan 3-003 vil blive aflyst ved administrativ beslutning efter 4 ugers høring af grundejere. Beslutningen vil blive truffet samtidig med endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 14.

Retsgrundlag

Lov om planlægning jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018.

Der foretages en screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer jf. Lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018, § 8, stk. 2, nr. 1.

Økonomiske konsekvenser

Det bemærkes, at såfremt der ikke foreligger en saglig begrundelse for planlægningen, kan en grundejer eventuel være berettiget til erstatning efter dansk rets almindelige regler. Erstatningsforpligtigelsen afhænger af en konkret vurdering. Erstatning vil som udgangspunkt kun omfatte de afholdte udgifter, grundejeren måtte have afholdt i god tro i perioden frem til forslaget til aflysning af planlægning. Erstatningen vil dog ikke omfatte den forventningsværdi, som grundejeren måtte miste som følge af, at potentialet for grunden forsvinder, når planlægning ophæves, men alene afholdte udgifter.

Der vurderes ikke at være grundlag for erstatning.

Andre konsekvenser

Aflysning af planforholdene, der giver mulighed for solenergianlæg, vil have konsekvenser for CO2-fortrængning og selvforsyningsgrad med vedvarende energi (VE) i Thisted Kommune.

El fra solceller fortrænger typisk andre fossile brændsler i energisystemet på grund af koblingen til det nordiske el-marked og resten af det europæiske elnet. Den potentielle CO2-fortrængning for et idriftsat solcelleanlæg i planområdet er beregnet til ca. 5.800 ton CO2 ved 1 års drift i år 2019/2020. Dette svarer til 0,13 ton fortrængt CO2 pr. borger i Thisted Kommune i 2019. I 2019 er det samlede CO2-aftryk fra energiforbrug pr. borger beregnet til 4,7 ton CO2 (opgjort med residual-el-metoden fra Energistyrelsens vejledning om Strategisk Energiplanlægning).

I 2019 har Thisted Kommune en selvforsyningsgrad med VE på 52,7 %. Procentsatsen er et mål for hvor meget af det samlede energiforbrug i Thisted Kommune, på tværs af sektorer og brændsler, der stammer fra VE. En idriftsætning af solcelleparken vil med nuværende solcelleteknologier betyde en stigning på VE-selvforsyningen med 0.9 procentpoint.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Økonomiudvalget den 21. august 2019

Kommunalbestyrelsen den 27. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at forslag til Kommuneplantillæg nr. 14 - Aflysning af planforhold for solcelleanlæg ved Thistedvej, Hanstholm vedtages og sendes i 4 ugers offentlig høring.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

190. Grøn mobilitet i Thisted Kommune

Udskriv

Sagstema

Udmøntning af Budgetforlig 2019 vedr. Grøn mobilitet i Thisted Kommune.

Redegørelse

I forbindelse med budgetforliget for 2019 aftalte partierne bag forliget at:

"Prioritere 0,5 mio. kr. til at udvikle grøn mobilitet i Thisted Kommune i 2019."

Forligspartierne bedes drøfte udmøntningen af puljen og tilkendegive, hvilke tiltag der forventes iværksat.

Retsgrundlag

Budgetforliget for 2019.

Økonomiske konsekvenser

Til effektuering af de besluttede tiltag er der i forliget afsat 500.000,- kr.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 3. december 2018

Økonomiudvalget den 12. december 2018

Kommunalbestyrelsen den 18. december 2018

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at der træffes beslutning om, hvilke tiltag der skal iværksættes for at udvikle grøn mobilitet i Thisted Kommune.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 3. december 2018, pkt. 246:

Indstilles til godkendelse, at eksterne rådgivere inviteres til udvalgets møde i januar måned 2019, hvorefter sagen genoptages.

Sagens behandling

Niras og JAJA Architects deltager i Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets møde den 14. januar 2019 kl. 14.30.

Ny høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 14. januar 2019

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 14. januar 2019, pkt. 3:

Tilbagesendes Teknik og Erhverv med henblik på yderligere undersøgelser.

Fornyet sagsbehandling

I løbet af foråret og forsommeren 2019 har der været mange overvejelser om, hvilke tiltag det kan anbefales at arbejde videre med, da de afsatte 500.000 kr. ikke rækker til de store 1:1 forsøg, men måske snarere kan være med til at initiere en procesplan med et tilhørende budget.

I forbindelse med arbejdet i Energi- og Ressourcestrategien og et innovationsarrangement, som Drifts- og Anlægsafdelingen afholdte kort før sommerferien, er nedenstående emner blevet drøftet:

  • En flådeanalyse af, hvordan Thisted Kommune billigst kan komme i mål med reduktionen af CO2-udledningen
    • Herunder undersøge muligheden for omstilling af alle Thisted Kommunes køretøjer til el-drift
    • Eventuelt en udbygning af borgerservicebus til at kunne tilbyde flere ydelser, så borgerne ikke behøver at køre til eksempelvis Thisted
  • Vil fleksibel arbejdstid, ultimativ en 4-dages uge, kunne give et positivt bidrag til Thisted Kommunes CO2-regnskab?
  • Analyse af potentialet for brintopladning af erhvervstransport ved Hanstholm Havn
  • Oprettelse af en tilskudspulje til grønne delebiler, som skal kunne søges af foreninger, boligforeninger og lignende
  • Udarbejdelse af et forslag til en lade infrastruktur til el-cykler, el-løbehjul mv. Forslaget skal udarbejdes i et samarbejde med erhvervsinteressenter
    • Herunder forslag til udbygning af cykelstinettet
  • Understøtte Nordjyllands Trafikselskabs arbejde med ”knudepunkter”
  • Omlæggelse af den kollektive trafik til biogasdrift
  • Gratis shuttelbus mellem Thisted Station og Campusområdet
  • Forundersøgelse til et forsøgsprojekt med induktion i vejbanen til selvopladning af køretøjer i samarbejde med universiteter, industrien og EU.

Ovenstående er, som det ses, enkeltstående projekter, der ville kunne samles i tre spor:

1. Øget tilgængelighed til den offentlig transport og udbredelse af delebilisme.

2. Grøn lade-infrastruktur.

3. Reduktion af drivhusgasser i den offentlige transport samt kommunens (som organisation) egen flåde.

Forslag til tiltag, og dermed hvilke målgrupper de er rettet imod, vil groft kunne opdeles i

  • Tiltag målrettet mod borgere og virksomheder i kommunen generelt og her kan det tænkes at indgå partnerskaber med interessenter, såsom erhverv og turisme
  • Thisted Kommune som organisation og her inddrages de berørte enheder i arbejdet for at kvalificeret forslagene bedst muligt.

Ny høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

  1. Udvalget drøfter, i hvilken retning pkt. 1, 2 eller 3 man ønsker, at arbejdet med grøn mobilitet skal foregå, herunder også at beslutte om arbejdet skal målrettes borgere og virksomheder generelt eller Thisted Kommune specifikt som organisation.
  2. Teknik og Erhverv bemyndiges til at benytte eksterne rådgivere, i det omfang det er nødvendigt.

Beslutning

Ad 1.

Godkendt, at der arbejdes videre med pkt. 1 og 3.

Ad 2:

Godkendt.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

191. Ansøgning om etablering af antennemast på Kærupvej 9, Bjerget

Udskriv

Sagstema

Beslutning om eventuel igangsætning af planlægningsproces for at muliggøre etablering af en 42 m høj antennemast i Bjerget.

Redegørelse

Den 30. maj 2019 fik Teknik og Erhverv en ansøgning om byggetilladelse for en 42 m høj gittermast ved Bjerget. På masten skal der monteres antenner for at levere mobilt bredbånd til området nord fra Bjerget, som på nuværende tidspunkt ikke lever op til Erhvervsstyrelsens krav om infrastruktur for mobilt bredbånd. Mastens højde er nødvendig for at opnå tilstrækkelige sende-/modtageforhold i området (se bilag 1).

Der er oprindeligt ansøgt om en placering på Gl. Aalborgvej 91, nord for Bjerget by, som vurderes at være landskabeligt uhensigtsmæssig på grund af afstanden til en markant skrænt mod vest og, at masten på denne placering vil påvirke det omkringliggende landskab væsentligt negativt. Jævnfør kommuneplanens retningslinjer for Det åbne land og beskyttede landskaber samt eksisterende klagenævnspraksis skal det tilsigtes at placere antennemasten i tilknytning til bymæssig bebyggelse. Landskabelige hensyn skal efter klagenævnets praksis vægtes højere end nabohensyn ved placering af antennemaster. Mulighederne for en placering i tilknytning til bymæssig bebyggelse er afsøgt og grundet kirkebyggelinje samt lodsejerinteresser, er der ansøgt om en placering ved Bjerget Efterskole, som ligger nordligt i Bjerget (se bilag 2 og visualiseringer i bilag 3). Placeringen af masten i området omkring den nordlige del af bakkeknolden Bjerget er begrundet i terrænets højde i forhold til det omkringliggende landskab. Ved placering af en antennemast højt i terræn kan der opnås den ønskede dækning i området.

Teknik og Erhverv har sendt projektforslaget i naboorientering, og der er i den forbindelse indkommet ét samlet svar fra i alt 20 husstande. De indkomne bemærkninger vedrører en bekymring for anvendelse af masten til et 5G-netværk og den stråling, som udsendes i denne forbindelse, bekymring for om masten vil virke skæmmende på byen og for værditab af husene i byen. De indkomne bemærkninger er besvaret af ansøger. Her præciseres det, at teleoperatørerne skal overholde gældende grænseværdier fastsat af Sundhedsstyrelsen, samt at sundhedsrisici hverken indgår i bygge- og planloven eller masteloven, som ansøgningen skal behandles efter. Der henvises til, at masten netop er flyttet nærmere bymæssig bebyggelse for at skåne det omkringliggende landskab for skæmmende påvirkning samt, at en bedre dækning for mobiltelefoni og internet kan have en positiv indvirkning på huspriserne.

Bjerget Efterskole har som lodsejer indgået en aftale med ansøger om opførelsen af masten og er dermed positive overfor placeringen.

Den omhandlede masteplacering er omfattet af Lokalplan 5.11 Lild - Bjerget Efterskole, som ikke tillader etablering af tekniske anlæg i en højde som den ansøgte antennemast. Det betyder, at etablering af masten vil kræve et tillæg til lokalplan 5-11 og et kommuneplantillæg.

Det bemærkes, at hvis der ikke kan opsættes en antennemast i området, medfører det, at der ikke kan opnås tilstrækkelige sende-/modtageforhold for mobilt bredbånd i området.

Teknik og Erhverv forventer, at der i efteråret og fremover vil indkomme flere lignende ansøgninger om antennemast placeringer.

Retsgrundlag

Planloven samt Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalg tager stilling til, hvorvidt antennemastprojektet skal fremmes på baggrund af de indkomne bemærkninger, og om der skal igangsættes tillæg til lokalplan 5-11 og kommuneplantillæg.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

192. Tillægsbevilling til anlægsbevilling - Pulje til landsbyfornyelse - Indsats mod farlige og forfaldne ejendomme i Thisted Kommune 2019.

Udskriv

Sagstema

Tillægsbevilling til anlægsbevilling - Pulje til landsbyfornyelse - Indsats mod farlige og forfaldne ejendomme i Thisted Kommune 2019.

Redegørelse

Ved pulje til landsbyfornyelse er der hjemtaget 1.200.000 kr. mere i refusion end forventet. Årsagen er, at der i en periode har været en forhøjet refusionsprocent til opkøb og nedrivning af ejendomme samt indretning af offentlige tilgængelige byrum. Derudover har Thisted Kommune modtaget tilskud til KulTHYvator 1, kunst på nedrivningsgrunde.

Der er stadig en markant opgave med nedrivning af dårlige ejendomme både i byerne og langs hoved- og landevejene. Flere steder er der, efter nedrivning, opstået mulighed for at gøre noget for at højne kvaliteten af byrummene i byerne, blandt andet projektet KulTHYvator 2 i Hørdum, Bedsted og Vestervig, hvor byerne i samarbejde med tre kunstnere er ved at omdanne nedrivningsgrunde til kunstneriske byrum. Både i Koldby og Bedsted er der lavet en ny bymidte efter nedrivning af bygninger. I Frøstrup er der lavet en flot legeplads midt i byen i stedet for den gamle, der lå gemt væk bag købmanden.

I foråret 2019 købte Thisted Kommune "Døgnkiosken" på gågaden i Hurup til nedrivning. På den tomme grund laves en passage til anlægget, der er under renovering som en del af områdefornyelsen. I Snedsted er der købt tre sammenhængende bygninger til nedrivning, hvor der laves en plads i tilknytning til den nyetablerede bymidte. Bymidten er lavet som en del af den igangværende områdefornyelse. De to projekter kan dog ikke laves i år indenfor den nuværende bevilling.

Thisted Kommune har en statslig ramme til refusion for 2018 på 2.400.000 kr., der endnu ikke er udnyttet. Der er 60 % refusion fra staten og ved at geninvestere de 1.200.000 kr., kan der hjemtages 1.800.000 kr. i refusion, derved er der 3.000.000 kr. til opkøb, nedrivning og indretning af offentlige byrum.

Retsgrundlag

Byfornyelsesloven.

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en tillægsbevilling til XA-915 - Indsats mod farlige/forfaldne ejendomme 2019 på 3.000.000 kr. Tillægsbevillingen kan finansieres af tilskuddet til kulTHYvator 1 og overskydende refusion på i alt 1.200.000 kr. samt den herefter hjemtagne refusion på 1.800.000 kr.

Anlægsbevillingen XA-915 - Indsats farlige/forfaldne ejendomme 2019, kan herefter specificeres således:

Nuværende anlægsbevilling

XA-915

Tillægsbevilling til anlægsbevilling

XA-915

Ny anlægsbevilling i alt

XA-915

Udgifter

4.675.000 kr.

3.000.000 kr.

7.675.000 kr.

Indtægter

-2.912.000 kr.

-3.000.000 kr.

-5.912.000 kr.

Netto (Kommunal medfinansiering)

1.763.000 kr.

0 kr.

1.763.000 kr.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen:

Nej

Påvirkning renter og afdrag:

Ingen

Påvirkning anlægsrammen:

Ja, beløbet på 3,0 mio. kr. er ikke indregnet i den oprindelige ramme

Omprioritering indenfor anlægsrammen

Nej, der er ikke, i overensstemmelse med Direktionens beslutning af 11. december 2018, foretaget en tilsvarende reduktion i andre anlægsudgifter

Afledte driftsudgifter:

Minimal

Fremadrettede driftsbesparelser:

Nej

Øvrige bemærkninger:

Ingen

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 5. august 2019

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Økonomiudvalget den 21. august 2019

Kommunalbestyrelsen den 27. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at der gives en tillægsbevilling til XA-915 Indsats mod farlige og forfaldne ejendomme 2019, som anlægsudgiftsbevilling på 3.000.000 kr. og anlægsindtægtsbevilling på 3.000.000 kr. Kassen påvirkes ikke.

Tidligere besluttet

Direktionen, 5. august 2019, pkt. 4:

Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

193. Debatoplæg om ændring af projekt vindmøller ved Tagmark

Udskriv

Sagstema

Beslutning om igangsætning af VVM-processen og godkendelse af debatoplæg forud for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport for projektændring af projektet Vindmøller ved Tagmark.

Redegørelse

Teknik og Erhverv har modtaget ansøgning om ændring af projektet Vindmøller ved Tagmark. Det oprindelige projekt blev sammen med Kommuneplantillæg nr. 47 og Lokalplan nr. 300-005 endeligt vedtaget den 20. marts 2018 af Kommunalbestyrelsen.

Projektændringen skyldes, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) har fundet en beregningsfejl i beregningerne af det hindringsfrie plan til Thisted Lufthavn. Den nye beregning af det hindringsfrie plan betyder, at 5 ud af de 8 vindmøller er placeret inden for hindringsplanet. Se bilag 1 Kortbilag - projektændring Vindmøller Tagmark.

TBST har den 6. juni 2019 meddelt dispensation til opstilling af vindmøller inden for det hindringsfrie plan til Thisted Lufthavn. I dispensationen stilles nye krav til belysning på 5 ud af de 8 vindmøller. På baggrund af de nye krav har ansøger den 6. juni 2019 søgt om ændring af det allerede vedtagne projekt fra 2018. Projektændringen omfatter flere slags afmærkende belysning end godkendt i det vedtagne projekt fra 2018. Dertil er der tale om mere intensiv samt blinkende belysning både i dag- og nattetimerne.

Helt konkret består projektændringen i, at de 5 vindmøller inden for hindringsplanet skal have hvidt blinkende lys på møllehuset af mellem intensitet (20.000 cd) i dagtimerne og rødt blinkende lys af mellem intensitet (2.000 cd) i nattetimerne. På selve mølletårnet skal der være fast rødt lys af lav intensitet (32 cd) hele døgnet. I det vedtagne projekt, som stadig gælder for de 3 vindmøller uden for hindringsplanet, skal møllehuset have fast rødt lys af lav intensitet (10 cd) hele døgnet.

Teknik og Erhverv vurderer, at den ændrede lysafmærkning, særligt de blinkende lys på møllehuset, vil være en væsentlig ændring af projektet og med en påvirkning, som vurderes at kunne være til væsentlig gene. Om natten vurderes lysafmærkningen at ville bryde det mørke rum og tilføre nattemørket et markant teknisk element, som vil kunne virke generende for naboer.

Teknik og Erhverv kan på den baggrund ikke udelukke, at der kan være en væsentlig påvirkning af miljøet ved det ændrede projekt og har derfor truffet afgørelse om, at det ændrede projekt er VVM-pligtigt. VVM-processen skal begynde med en debatfase, hvor der indkaldes forslag og idéer til miljøkonsekvensrapporten. Teknik og Erhverv har udarbejdet en debatfolder, se bilag 2, og indstiller, at processen indledes med en høringsfase på 4 uger.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018 om Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Økonomiudvalget den 21. august 2019

Kommunalbestyrelsen den 27. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at VVM-processen igangsættes, og at debatoplægget sendes i offentlig høring i 4 uger.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

194. Vangvej 16, Klitmøller -Thisted Bolig - Skema A

Udskriv

Sagstema

Thisted Bolig ansøger om godkendelse af Skema A for opførelse af 14 nye almene familieboliger på Vangvej i Klitmøller.

Redegørelse

Projektet er udført som tæt lav bebyggelse.

Der vil være tale om 5 stk. type 1 boliger på 85 m² og 9 stk. type 2 boliger på 108 m².

Det gennemsnitlige støtteberettigede boligareal er 100 m² og det samlede boligareal 1.400 m².

Forventet start: November 2019

Forventet aflevering: August 2020

Det forventes, at projektet udbydes som begrænset udbud i enten hoved- eller fagentreprise.

Projektets anlægsøkonomi

Boligselskabet har udfyldt Skema A med et byggebudget, som ligger på niveau med rammebeløbet gældende for familieboliger 2019.

Den samlede anlægsramme er på 28.056.000 kr.

Projektets finansiering

Finansieringen af almene boliger efter 1. januar 2019, med et gennemsnitligt boligareal på mellem 90 – 105 m², er som følger:

88 % kreditforeningslån 24.689.928 kr.

10 % kommunal grundkapital 2.805.600 kr.

2 % beboerindskud 561.120 kr.

Pr. juli 2019 er antallet af ledige andelsboliger i Thisted Kommune 1,1 %

Kommunen kan kun godkende nyt alment byggeri, hvis der er under 2 % ledige boliger.

Projektets huslejeniveau

Den skitserede driftsøkonomi for boligerne giver en månedlig husleje for store lejligheder på 8.937 kr. og for små lejligheder 7.034 kr.

Retsgrundlag

Kommunestyrelsesloven § 41 i forhold til garantistillelsen.

Almenboligloven § 118a i forhold til grundkapital-lån og § 115 stk. 7 i forhold til lejeledighed.

Økonomiske konsekvenser

Thisted Bolig har ikke valgt realkreditinstitut og kan ikke informere os om størrelsen på den kommunale garanti. Ud fra tidligere sager forventes den kommunale garanti at være ca. 72 % af realkreditlånet 24.689.928 kr., svarende til en garanti på ca. 17,8 mio. kr.

Sker der ændringer i forudsætningerne under projektforløbet, vil der tilsvarende ske ændringer i garantibeløbet.

Thisted Kommune skal yde et lån på ca. 2,8 mio. kr. i form af kommunal grundkapital. Beløbet finansieres af kassen.

Kommunegarantiens og grundkapitallånets størrelse vil kunne ændres under projektforløbet, hvis forudsætningerne bag projektet ændres.

Center for Økonomi og Løn (CØL) bemærker, at en vurdering af boligbehovet er relevant i vurderingen af kommunens økonomiske risiko ved projektet, og at der fra boligselskabets side ikke er redegjort tilstrækkeligt for boligbehovet.

CØL bemærker desuden, at forudsat de nye 14 nye almene boliger på Vangvej i Klitmøller er fuldt udlejede, vurderes risikoen for effektuering af kommunegarantien og tab på grundkapitallånet at være meget begrænset. Mange faktorer påvirker imidlertid efterspørgslen efter de 14 boliger i perioden, hvor garantien og grundkapitallånet eksisterer, og det er især vanskeligt at vurdere efterspørgslen efter boligerne på lang sigt. Risikovurderingen er derfor vanskelig at foretage. Thisted Boligs disponible del af dispositionsfonden udgjorde knap 6 mio. kr. ultimo 2018, hvorfor boligorganisationen vurderes at have økonomisk styrke til at yde tilskud til lejetab i boligselskabets afdelinger af en vis størrelse. CØL har ikke yderligere bemærkninger.

Andre konsekvenser

Et endeligt tilsagn kan betyde udgifter til boligstøtte mv.

Høring og sagsgang

Direktionen den 5. august 2019

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Økonomiudvalget den 21. august 2019

Kommunalbestyrelsen den 27. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

  1. Skema A godkendes.
  2. Der betales en kommunal grundkapital på 10 % af anlægssummen svarende til 2.805.600 kr. Beløbet finansieres af kassen.
  3. Der stilles en kommunal garanti på 17,8 mio. kr.
  4. Det godkendes, at der udbydes i indbudt licitation.

Tidligere besluttet

Direktionen, 5. august 2019, pkt. 5:

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Beslutning

Ad 1-4. Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

195. Trafiksikkerhedsplan for Thisted Kommune

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af trafiksikkerhedsplanog udførelse af trafiksikkerhedsmæssige tiltag 2019.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen bevilligede den 20. marts 2018 0,5 mio. kr. til revidering af trafiksikkerhedsplanen med tilhørende bilag. Der er nu lavet en ny trafiksikkerhedsplan, se bilag 1. Nedenfor er et resume af arbejdet og resultatet heraf.

Trafiksikkerhedsplanen 2019-2020 udpeger en række indsatsområder og konkrete fysiske tiltag, som kan forbedre trafiksikkerheden i Thisted Kommune. De fysiske tiltag er beskrevet i projektkataloget, bilag nr. 7. Trafiksikkerhedsplanen med tilhørende projektkatalog fungerer som arbejdsredskab til prioritering af indsatsen.

Der er primært analyseret på kommunevejene, men uheld på statsveje er også omtalt.

De forskellige forslag til forbedringer, som projektkataloget indeholder, er kommet igennem 3 indgange:

1) Uheldsregistrering

Der er besigtiget 12 lokationer i kommunen, hvor der er sket flere uheld end det kan forventes (såkaldt sort plet eller grå strækning). Analysen fra disse lokationer har bidraget til flere løsningsforslag til forbedring af trafiksikkerheden, bilag nr. 7, side 3 - 16. Læsevejledning fremgår af side 2.

2) Borgerinddragelse

894 borgere har svaret igennem en online borgerundersøgelse. Dette har resulteret i, at 38 lokationer er besigtiget med tilhørende løsningsforslag til forbedring af trafiksikkerheden, bilag nr. 7, side 82 - 121.

3) Skoleelever fra 0-10 klassetrin

2.715 elever fra kommunens fri- og kommunale skoler har svaret på en online elevundersøgelse om trafiksikkerhed. Alle 26 skoler er efterfølgende besigtiget sammen med skolens personale. Dette har resulteret i 62 lokationer med forslag til forbedringer af trafiksikkerheden, bilag nr. 7, side 17-81.

Prioritering af løsninger

Der er udarbejdet en prioriteringsmodel, se bilag 8,der skal understøtte arbejdet med at vælge, hvilke løsninger der skal igangsættes. I prioriteringsmodellen er der opsat forskellige parametre, som hjælper med at udpege de steder, som giver mest trafiksikkerhed pr. krone, som investeres. Parametrene er bl.a.:

  1. Tilskadekommende/dræbte
  2. Trafikfarlig skolevej
  3. Høj hastighed og
  4. Omkostninger.

Hvordan ser det ud med trafiksikkerheden i Thisted Kommune?

Der arbejdes konstant på reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken.

Antallet af tilskadekommende falder både på landsplan og i Thisted Kommune. Det viser, at de forskellige indsatser har effekt. Indsats dækker over mange delelementer som f.eks. oplysning og kampagner, undervisning i daginstitutioner og skoler, ombygning af veje, færdselskontrol, adfærd, teknologiske løsninger, lovgivning og planlægning.

Foruden det menneskelige tab er det også omkostningsfuldt for samfundet at behandle en tilskadekommen. Så det giver god mening at investere i trafiksikkerhed.

På kommunevejene er antallet af uheld stigende i perioden 2013-2017, mens antallet af personskadeuheld er faldende (se bilag 1, side 8). Der er registreret 182 personskader på kommunevejene i perioden 2013-2017. I samme periode er der registreret 102 personskader på statsvejene i Thisted Kommune (se bilag 5, side 10).

Tendenslinjen for personskadeuheld for Thisted Kommune er stejlere end på landsplan (se bilag 1), hvilket betyder, at at antallet af personskader reduceres mere end på landsplan.

Thisted Kommune har fortsat for mange uheld men med den fortsatte investering i forbedringer af eksisterende og nye veje samt udbygning af vejnettet til bløde trafikanter, kan vi styrke trafiksikkerheden yderligere.

Retsgrundlag

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Den 26. februar 2019 bevilligede Kommunalbestyrelsen 1,3 mio. kr. til trafiksikkerhedsmæssige tiltag. Teknik og Erhverv anbefaler, at der som udgangspunkt udføres trafiksikkerhedsmæssige investeringer med højeste indeks, se bilag nr. 10.

Det forventes, at de 19 projektforslag, oplistet på bilag 10, kan realiseres for den frigivne anlægsbevilling.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Økonomiudvalget den 21. august 2019

Kommunalbestyrelsen den 27. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller:

  1. At trafiksikkerhedsplanen (bilag 1) og tilhørende bilag godkendes.
  2. At Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkender, at den frigivne anlægsbevilling benyttes til at realisere de foreslåede projekter oplistet på bilag 10 således, at projekter med højest indeks realiseres først.

Beslutning

Ad 1.

Indstilles til godkendelse.

Ad 2:

Godkendt, men projekt 10 i bilag 10 fjernes af listen, og øvrige relevante projekter prioriteres jf. bilag 9. Det skal bemærkes, at det er fordi, der er vedtaget en rundkørsel i Vourupør i 2019/2020.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

196. Café Cocio mod Thisted Kommune - Fejl på hælning af belægninger

Udskriv

Sagstema

Til udvalgets orientering fremlægges byretsdom samt modpartens ankestævning.

Redegørelse

Efter flytningen af Café Cocio i efteråret 2016 har der været mange diskussioner om, hvorvidt belægningsarbejderne foran den nye placering af Café Cocio er udført mangelfuldt. Da diskussionerne i løbet af 2017 ikke førte til konstruktive løsninger, resulterede det i, at Thisted Kommune den 14. november 2017 blev stævnet af Café Cocio.

Den 3. december 2018 blev der afholdt syn- og skønsforretning med efterfølgende hovedforhandling i Byretten i Holstebro den 3. juni 2019.

Dommen blev afsagt den 1. juli 2019 med frifindelse af Thisted Kommune, og Café Cocio skal betale Thisted Kommunes sagsomkostninger på 40.281,13 kr., bilag 1.

Efterfølgende har Café Cocio den 12. juli 2019 anket sagen til Vestre Landsret med påstand om, at Thisted Kommune skal ændre belægningerne eller betale 75.000 kr. i erstatning til Café Cocio, bilag 2.

I løbet af august-september 2019 udarbejder Thisted Kommunes advokat et ankesvarskrift, herefter afventes Vestre Landsrets beramning af sagen.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

197. Cykelstier langs statsveje

Udskriv

Sagstema

Ønsker til nye cykelstier og stikrydsninger på statsvejnettet.

Redegørelse

Vejdirektoratet vil opdatere listen over ønsker til cykelstier og stikrydsninger på statsvejnettet.

I den forbindelse har Vejdirektoratet behov for kommunernes input til mulige fremtidige cykelprojekter og stikrydsninger på statsvejnettet.

Det fremgår af høringsbrevet fra Vejdirektoratet, at de løbende har fokus på ønsker til krydsninger og cykelstier fra trafikanter, borgere og kommuner. Den sidste store høring af cykelstiønsker blev lavet i 2014. Vejdirektoratet vil gerne have kommunens tilbagemelding senest 1. september 2019.

Den nuværende ønskeliste fremgår af bilag 1.

Projektinformationer for nuværende ønsker fremgår af bilag 2.

Teknik og Erhverv har lavet oplæg til opdateret ønskeliste, se bilag 3 og 4.

Den opdaterede liste er udarbejdet på baggrund af uheldsudtræk (de seneste 5 år), sammenhængende stier og skiltede cykelruter.

En ny stiplan for Thisted Kommune er under udarbejdelse, planen ligger derfor ikke til grund for prioriteringerne.

Alle ønsker fra den nuværende liste er videreført med undtagelse af ønsket om en stiforbindelse mellem Hjardemål og Ræhr. Den nationale cykelrute 1 Vestkyststien er omlagt, og det vurderes, at der ikke er tilstrækkeligt behov for stien længere.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at ønskerne til nye cykelstier og stikrydsninger, oplistet på bilag 3, sendes til Vejdirektoratet.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

198. Omklassificering af vandløb - ensretning af offentlige vandløb i Thisted Kommune

Udskriv

Sagstema

Igangsættelse af første fase af regulativrevisionen – omklassificering af vandløb. Udvalget skal tage stilling til, hvilke udvalgte vandløb i Thisted Kommune, der fremadrettet skal være henholdsvis offentlige og private.

Redegørelse

Med vedtagelse af budgetforlig 2018 har Kommunalbestyrelsen besluttet at afsætte midler til forbedring af vandmiljøet/vandregulering og klimatilpasning. Som en del af dette indgår revision af kommunes vandløbsregulativer. Omklassificering er et led i processen i forbindelse med at ensrette vandløbsregulativerne i Thisted Kommune.

Ifølge vandløbsloven inddeles vandløb i offentlige og private vandløb, og kommunen er myndighed for begge typer, mens kommunen kun vedligeholder de offentlige vandløb. De private vandløb vedligeholdes af de tilstødende lodsejere. Som vandløbsmyndighed kan kommunen beslutte at optage private vandløb som offentlige, og kan omvendt beslutte, at offentlige vandløb eller dele af disse skal omklassificeres til private. De private vandløb er typisk de mindre vandløb, der primært tjener private formål, mens de offentlige vandløb har større fælles interesse, herunder natur- og miljømæssig interesse eller afvandingsmæssig interesse for en større kreds.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har den 3. september 2018 godkendt kriterierne for omklassificering af vandløb i Thisted Kommune - se Bilag 3. På den baggrund har Teknik og Erhverv udpeget 33 offentlige og private vandløbsstrækninger til omklassificering. Udpegningen har været i høring i 8 uger hos de berørte lodsejere.

Udvælgelsen til op- eller nedklassificering

Et offentligt vandløb kan nedklassificeres til privat vandløb, hvis det primært tjener private formål, og kommunen skal tilstræbe, at sammenlignelige vandløb er ensartet klassificeret.

Det enkelte vandløb er med baggrund i kriterierne udvalgt til nedklassificering fordi:

  • det er sammenligneligt med andre vandløb i kommunen, som allerede er private (Lighedsprincippet).
  • vandløbet tjener primært til afvanding af arealer med private formål.
  • tilløb fra offentlige, befæstede arealer udgør under 25% af vandløbets maksimale vandføring.

Der er i denne sammenhæng typisk tale om grøfter og kanaler i kommunens flade områder med ringe biologisk og naturmæssig værdi.

Det enkelte vandløb er med baggrund i kriterierne udvalgt til opklassificering fordi:

  • vandløbet har en betydelig miljø- og naturmæssig værdi eller potentiale.
  • vandløbet har gennemgået vandløbsrestaurering i forbindelse med vandområdeplanerne.
  • vandløbet er udpeget til vandløbsrestaurering jf. vandområdeplanerne.

Der er kommet to høringssvar til vandløb, der indstilles til at blive optaget som offentlige vandløb. For vandløb, der privatiseres, er der kommet høringssvar til 19 vandløb. Ud over de sendte høringssvar har nogle lodsejere, ved møder eller telefonisk, givet udtryk for, at de ikke ønsker vandløbene privatiseret.

I vedlagte Bilag 1 (Hvidbog) følger en opsummering af høringssvarene for hvert vandløb, samt kommunens bemærkninger. Der er i Bilag 2 (Redegørelsen) redegjort for de enkelte vandløb og fremsat, hvilke kriterier der begrunder Teknik og Erhvervs indstilling.

Vandløb der indstilles til at blive nedklassificeret til private vandløb

Vandløb der indstilles til at blive opklassificeret til offentlige vandløb

Den videre proces

På baggrund af en udvalgsbeslutning om omklassificering, træffer administrationen enkeltafgørelser herom med klagemulighed til Miljø- og Fødevareklagenævnet for de berørte lodsejere ved de enkelte vandløb (4 ugers klagefrist). Vandløbet overdrages i regulativmæssig stand ved en overdragelsesforretning mellem lodsejerne og kommunen.

Retsgrundlag

Vandløbsloven. Lovbekendtgørelse nr. 127 af 26. januar 2017 om vandløb.

Bekendtgørelse nr. 838 af 27. juni 2016 om klassifikation og registrering af vandløb.

Økonomiske konsekvenser

Nettoomkostningerne til vedligeholdelse afhænger af den endelige fordeling mellem private og offentlige vandløb, men det vurderes, at de samlede ændringer vil resultere i lavere driftsomkostninger. Engangsudgifter i forbindelse med ændrede udpegninger er dækket af de afsatte midler i budgetforlig 2018.

Andre konsekvenser

Lodsejere til nedklassificerede vandløb vil overtage vedligeholdelsen af de pågældende vandløb. I forbindelse med overdragelse, opfylder kommunen sin vedligeholdelsesforpligtigelse i henhold til de gældende vandløbsregulativer og herunder de gældende vedligeholdelsesterminer.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. juni 2019.

Udpegningen af vandløb til omklassificering har været i høring i 8 uger hos de berørte lodsejere, interesseorganisationer samt på kommunens hjemmeside.

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at udpegningerne af de pågældende vandløb til ned- eller opklassificering godkendes.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 11. juni 2019, pkt. 168:

Udsættes til næste møde.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 11. juni 2019:

Preben Holler og Kaj Kirk

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

199. Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2016-2021. Enehøjvej, Snedsted. Endelig vedtagelse

Udskriv

Sagstema

Vedtagelse af forslag til tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2016-2021 - Enehøjvej, Snedsted.

Redegørelse

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget vedtog den 13. maj 2019 at sende forslag til tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2016-2021 i høring. Tillægget vedrører fastsættelse af kloakeringsform for nyt boligområde ved Enehøjvej, kloakopland V351B. Tillægget sikrer overensstemmelse mellem spildevandsplanen og den nye lokalplan 4-002 for området.

Tillægget har været i offentlig høring i 8 uger, og der er ikke indkommet bemærkninger i offentlighedsfasen. Projektet forventes påbegyndt i efteråret 2019. Tillæg nr. 7 til spildevandsplanen er vedlagt som bilag.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelseslovens § 32.

Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitler 3 og 4.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til etablering og drift af det nye separatsystem afholdes af Thisted Vand A/S. Udgifter til etablering og drift af regnvandssystem inden for egen grund afholdes af grundejer.

Andre konsekvenser

I forbindelse med arbejdet kan der være trafikgener i området, mens arbejdet står på.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2016-2021, separatkloakering af kloakopland V351B, Thisted, vedtages.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

200. Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2016-2021. Vangvej 16A, Klitmøller. Forslag

Udskriv

Sagstema

Vedtagelse af forslag til tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2016-2021 - Vangvej 16A, Klitmøller.

Redegørelse

Forslag til tillæg nr. 9 til spildevandsplanen vedrører fastsættelse af kloakeringsform for nyt boligområde på Vangvej 16A, kloakopland KKI13C. Tillægget sikrer overensstemmelse mellem spildevandsplanen og lokalplan 8-003 for området. Projektet forventes påbegyndt i løbet af 2019 og 2020. Forslag til Tillæg nr. 9 til spildevandsplanen er vedlagt som bilag.

Retsgrundlag

Miljøbeskyttelseslovens § 32.

Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitler 3 og 4.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til etablering og drift af det nye spildevandssystem afholdes af Thisted Vand A/S. Udgifter til etablering og drift af regnvandssystem inden for egen grund afholdes af grundejer. Der betales ikke tilslutningsbidrag til Thisted Vand A/S for regnvand, da anlæggene etableres, drives og vedligeholdes af lodsejer og regnvandslaug for henholdsvis delområde B1 og delområde B2 + B3.

Andre konsekvenser

I forbindelse med arbejdet kan der være trafikgener i området, mens arbejdet står på.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at forslag til tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2016-2021, separatkloakering med privat regnvandshåndtering af nyt kloakopland KKI13C ved Vangvej 16A, Klitmøller, vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

201. Budget 2020, I/S Modtagestation for farligt affald Thy-Mors

Udskriv

Sagstema

Ifølge vedtægter for I/S Modtagestation for farligt affald Thy-Mors, § 8, skal det vedtagne budget fremsendes til interessenterne til orientering. I følge § 11 skal interessenternes kommunalbestyrelser i fællesskab fastsætte efterbetalingsprisen, og Bestyrelsen for I/S Modtagestation for farligt affald Thy-Mors skal afgive indstilling herom.

Redegørelse

Bestyrelsesmedlemmerne for I/S Modtagestation for farligt affald Thy-Mors godkendte den 21. juni 2019 budgettet for 2020.

Retsgrundlag

Interessentskabets budget udformes i overensstemmelse med de regler, der gælder for formen for kommunernes årsbudget.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet for 2020 viser indtægter på 2.950.000 kr., som hovedsagligt kommer fra modtaget affald, salg af emballage og indtægter fra interessentkommunerne.

Budgettet for 2020 viser udgifter på 2.950.000 kr., som hovedsagligt går til køb af emballage, behandling og bortskaffelse af affald samt lønninger.

Efterbetalingsprisen for interessentkommunerne er budgetteret til i 2020 at blive 4 kr. pr. indbygger. Endelig opgørelse og afregning finder sted efter regnskabsårets udløb.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Økonomiudvalget den 21. august 2019

Kommunalbestyrelsen den 27. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

  1. Efterbetalingsprisen for interessentkommunerne på 4 kr. godkendes, og
  1. at budgettet tages til efterretning.

Beslutning

Ad 1:

Indstilles til godkendelse.

Ad 2.

Taget til efterretning.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

202. Budget 2020, I/S Thyra

Udskriv

Sagstema

Ifølge vedtægter for I/S Thyra, §§ 10 og 13, skal det vedtagne budget fremsendes til interessenterne til orientering samt interessenternes kommunalbestyrelser skal i fællesskab fastsætte afgiften for modtagelse af affald, og bestyrelsen skal afgive indstilling herom.

Redegørelse

Bestyrelsen for I/S Thyra godkendte på sit møde den 21. juni 2019 budgettet for 2020.

Retsgrundlag

Interessentskabets budget udformes i overensstemmelse med de regler, der gælder for formen for kommunernes årsbudget.

Økonomiske konsekvenser

Der er for 2020 budgetteret med en forventet omsætning på 6.317.500 kr., som hovedsagligt kommer fra forbrænding af affald fra interessentkommunerne inkl. administrationsbidrag.

Prisen pr. ton leveret affald er sammensat således:

Forbrænding inkl. statsafgift

351 kr.

Administration

10 kr.

I alt

361 kr.

Forbrændingsprisen inkl. statsafgift er ændret til 361 kr. i 2020 mod 359 kr. i 2019.

Der er budgetteret med en forventet forbrænding af i alt 17.500 tons affald fra de 2 interessentkommuner.

De samlede omkostninger er i 2020 budgetteret til 6.317.500 kr., som hovedsagligt går til forbrænding af affald på I/S Kraftvarmeværk Thisted.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Økonomiudvalget den 21. august 2019

Kommunalbestyrelsen den 27. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

  1. Forbrændingsprisen godkendes, og
  2. Budgettet tages til efterretning.

Beslutning

Ad 1:

Indstilles til godkendelse.

Ad 2:

Taget til efterretning.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

203. Projektforslag. Kollektiv varmeforsyning. Fjernvarmeforsyning af Vester Vandet, Holmegård-Lamdal og Skinnerup.

Udskriv

Sagstema

Vedtagelse af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vester Vandet, Holmegård-Lamdal og Skinnerup.

Redegørelse

Thisted Varmeforsyning (TV) har i 2018 etableret en fjernvarmeforsyningsledning fra Thisted til Klitmøller. TV ønsker at udvide forsyningsområdet langs forsyningsledningen i områderne Vester Vandet, Holmegård-Lamdal og Skinnerup. Fjernvarmeselskabet har fremsendt et projektforslag, der redegør for, at fjernvarmeforsyning til områderne er den samfunds-, selskabs- og forbrugerøkonomiske mest fordelagtige opvarmningsform. Ved etablering af fjernvarmeforsyning til områderne kan TV fremover sikre høj forsyningssikkerhed og levere miljørigtig fjernvarme til nye forbrugere i områderne. I området er der 110 ejendomme, hvoraf 79 ejendomme på forhånd har vist interesse for at blive forsynet med fjernvarme.

Projektforslaget er udarbejdet af PlanEnergi på vegne af TV, og beregningerne er vurderet i forhold til et alternativ, hvor områderne er udlagt til individuel opvarmning. Projektforslaget indeholder 2 alternativer for udvidelse af forsyningsnettet samt referencen (Alternativ 0), hvor fjernvarmens forsyningsområde ikke udvides. Alternativ 1 tager udgangspunkt i fjernvarmeforsyning af de 79 interesserede husstande i de tre områder. Alternativ 2 tager udgangspunkt i fjernvarmeforsyning af alle 110 husstande i de tre områder. Projektforslaget er vedhæftet som bilag 1, hvor projektområdet kan observeres.

Projektforslaget har været i 4 ugers høring, hvortil HMN-gasnet havde mindre bemærkninger vedrørende:

  1. Uoverensstemmelse i opvarmningsformen på visse adresser
  2. Korrektion af naturgaskunders forbrug
  3. Alternative opvarmningsformer for oliefyr på adresser, hvor reinvestering ikke er en mulighed.

PlanEnergi har ud fra HMNs bemærkninger udarbejdet et tillægsblad for ovennævnte alternativer med opdaterede selskabs- og samfundsøkonomiske beregninger. Heraf fremgår det, at fjernvarmeforsyning fortsat er det samfundsøkonomiske mest fordelagtige løsning, samt at projektforslagets samfundsøkonomiske resultat er positivt og robust. Tillægsbladet kan ses i bilag 2. Tillægsbladets alternativ 5 viser det største samfundsøkonomiske overskud på ca. 4,91 mio. kr. over 20 år. Alternativ 5 i tillægsbladet er det ovenfor beskrevne alternativ 2, med opdaterede beregningsforudsætninger, og forudsætter en udvidelse af forsyningsområdet til alle 110 husstande.

Tillægsbladet har været i to ugers høring ved HMN, hvilket ikke gav anledning til yderligere bemærkninger.

TV anmoder på denne baggrund Thisted Kommune om at godkende projektforslaget, herunder at forsyningsområdet udvides.

Teknik og Erhverv vurderer på baggrund af det indsendte projektforslag, at udvidelse af fjernvarmens forsyningsområde til alle 110 huse i projektområdet, som beskrevet i alternativ 5, er den samfunds-, selskabs- og forbrugerøkonomiske mest optimale løsning. Resultatet af den samfundsøkonomiske analyse omfatter en samlet vurdering af energimæssige, samfundsøkonomiske og miljømæssige forhold.

Der er ikke tilslutningspligt til nye kollektive forsyningsområder, hvilket betyder, at tilslutning til varmeforsyningsnettet er frivilligt. Med godkendelse af projektforslagets alternativ 5 vil TV have forsyningspligt for alle 110 huse i projektområdet.

Retsgrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning nr. 64 af 21. januar 2019. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 1792 af 27. december 2018.

Økonomiske konsekvenser

Thisted Kommune har mulighed for men er ikke forpligtet til, at stille en garanti for en privat virksomhedsoptagelse af lån til etablering og drift af anlæg, med henblik på produktion af varme til kollektiv varmeforsyning. Hvis Thisted Varmeforsyning A.m.b.a. anmoder om en kommunegaranti, vil det blive behandlet i en separat sagsfremstilling.

Andre konsekvenser

Hvor nødvendigt vil forsyningsledningen etableres efter ”gæsteprincippet”. Med gæsteprincippet forstås det forhold, at ledningsejer har fået tilladelse til vederlagsfrit at placere ledninger i vejarealet. Til gengæld skal ledningsejeren selv gennemføre og afholde udgifterne til arbejder på egne ledninger, herunder flytning af ledningerne, hvis det er nødvendigt af hensyn til gennemførelse af et arbejde, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at projektforslagets alternativ 5 godkendes herunder, at forsyningsområdet for kollektiv varmeforsyning udvides.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

204. Thisted Sejlklub - ny mastehal

Udskriv

Sagstema

Thisted Sejlklub ønsker at opføre en ny mastehal. Den nye mastehal opføres delvist på eksisterende lejet grund samt på del af Thisted Kommunes grund.

Jfr. lejekontrakten skal Havneudvalget (nu Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - KMTU) godkende, at byggeriet kan gennemføres på arealet. KMTU's godkendelse er derfor en forudsætning for byggetilladelsen.

Redegørelse

Lokalplan for området blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19. december 2017 (bilag 1). Det ansøgte byggeri om ny mastehal er i overensstemmelse med lokalplanen.

Thisted Sejlklub mangler plads i den nuværende mastehal. Tanken er, at den eksisterende mastehal skal anvendes til juniorafdelingen. Ny mastehal skal anvendes til de samme formål som den eksisterende mastehal.

Ny mastehal skal være 10 x 40 meter, og den østlige gavl på bygningen skal ligge 30 m væk fra de eksisterende haller for at sikre adgang med master op til 25 m længde (bilag 2).

Den nye mastehal tænkes placeret på det areal, der lejes i dag (bilag 3) samt på del af matrikel 1257 (bilag 4), der ønskes lejet til formålet.

Nuværende lejemål (bilag 3) skal dermed udvides. Arealet, som lejemålet skal udvides med, er ca. 900 m2.

Mastehal placeres på grunden således, at der på et senere tidspunkt kan etableres p-pladser nord for den ny mastehal.

Der ønskes endvidere beslutning om lejens størrelse. Thisted Sejlklub betaler i dag 54.372 kr. årligt for 6.473 m2 svarende til 8,40 kr. pr. m2, hvilket er 12 % af grundværdien. Med en forøgelse af arealet på ca. 900 m2 vil den fremtidige leje af de samlede arealer være på ca. 7.373 m2 á 8,40 kr. pr. m2 i alt ca. 62.000 kr. pr. år.

I forhold til fremtidigt areal foreslår Teknik og Erhverv ligeledes, at lejen beregnes således, at den svarer til 12 % af grundværdien.

Retsgrundlag

Kommunalfuldmagten samt lejekontrakt med Thisted Sejlklub.

Økonomiske konsekvenser

Afhænger af lejens størrelse.

Andre konsekvenser

Jorden, der udlejes, kan ikke anvendes til andre formål i lejekontraktens løbetid.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget 12. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

  1. Thisted Kommune udvider lejeaftalen med de ønskede ca. 900 m2 på matr. 1257 til opførelsen af en mastehal.
  2. Teknik og Erhverv bemyndiges til at udfærdige den endelige lejeaftale, når der foreligger en byggetilladelse.
  3. Lejen af det nye areal fastsættes til 12 % af grundværdien pr. m2 svarende til nuværende arealleje, jf. gældende lejekontrakt.

Beslutning

Ad 1:

Godkendt af flertallet, idet det bemærkes, at parkeringspladser skal etableres samtidig. Jørgen Andersen ønsker bygningen placeret syd/nord af hensyn til fremtidige parkeringspladser.

Ad 2:

Godkendt.

Ad 3:

Godkendt.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

205. Anlægsbevilling til byggemodning af boliggrunde i Klitmøller

Udskriv

Sagstema

Anlægsbevilling (frigivelse af rådighedsbeløb) til byggemodning af 12 boliggrunde i Klitmøller på tidligere Klitmøller Camping, se bilag 1.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. januar 2018 at meddele ekspropriationsbeslutning i forbindelse med erhvervelse af Klitmøller Camping til byggemodning. Thisted Kommune har ejendomsretten over det eksproprierede areal.

Den 18. december 2018 besluttede Kommunalbestyrelsen at give en anlægsbevilling på 3.400.000 kr. til ekspropriationen, så der kunne udbetales aconto erstatning til tidligere ejer. Endeligt ekspropriationsomfang og erstatningsfastsættelse er endnu ikke fastlagt.

Den 30. april 2019 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Thisted Kommune skal arbejde videre med byggemodning af område B2 og B3 i Lokalplan 8-003. Teknik og Erhverv har udarbejdet forslag til udstykningsplan, hvor der byggemodnes 12 boliggrunde, se bilag 1.

Vejforløbet er forberedt til forlængelse mod vest, hvis der på et senere tidspunkt bliver mulighed og behov for dette.

Der etableres i forbindelse med områdefornyelsesprojektet for Klitmøller en sti langs åen. Anlægsudgiften til stien afholdes af områdefornyelsesprojektet.

I byggemodningen etableres stiforbindelser til åen fra område B2 og B3.

I spildevandsplan 2016 - 2021 er området spildevandkloakeret, dvs. at overfladevand skal nedsives. Teknik og Erhverv har fået foretaget boreprøver på området, og de viser, at grundvandet ligger mellem 60 til 80 cm. under terræn. Derfor vurderes det, at det er svært at nedsive regnvandet. Teknik og Erhverv laver prøvegravninger for at undersøge muligheden for at nedsive. Efterfølgende afholdes møde med Thisted Vand.

Arealet byggemodnes således, at byggegrundene kan udbydes til salg primo 2020.

Retsgrundlag

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Byggemodningsomkostningerne er anslået til 3.800.000 kr. excl. moms.

Det forventes, at grundene kan sælges til en gennemsnitspris på 400.000 kr. excl. moms, svarende til en indtægt på 4.800.000 kr. for de 12 grunde.

Der søges om enanlægsudgiftsbevilling på 3.800.000 kr. og anlægsindtægtsbevilling på 4.800.000 kr.

Udgifterne og indtægterne til byggemodningen afholdes i 2019 og 2020 og kan finansieres af de afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten i 2019 og 2020 i det vedtagne budget for 2019 på XA-274 Byggemodning - pulje.

Beløbene fordeles således:

XA-274 - Pulje - Byggemodning

2019

XA-274 - Pulje - Byggemodning

2020

Anlægsbevilling

Byggemodning Klitmøller

I ALT

Anlægsudgifter

1.163.000 kr.

2.637.000 kr.

3.800.000 kr.

Anlægsindtægter

-4.682.000 kr.

-118.000 kr.

-4.800.000 kr.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen:

Ingen - beløbene i 2019 og 2020 er afsat i det vedtagne budget for 2019

Påvirkning renter og afdrag:

Ingen

Påvirkning anlægsrammen:

Ingen, beløbet er indregnet i den oprindelige ramme

Afledte driftsudgifter:

Minimal

Fremadrettede driftsbesparelser:

Ingen

Øvrige bemærkninger:

Ingen

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Økonomiudvalget den 21. august 2019

Kommunalbestyrelsen den 27. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

  1. Der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.800.000 kr. og en anlægsindtægtsbevilling på 4.800.000 kr. til byggemodningen ved Klitmøller Camping, fordelt og finansieret som nævnt i ovenstående tabel af rådighedsbeløbene på XA-274 Byggemodning - pulje i 2019 og 2020.
  2. Teknik og Erhverv bemyndiges til at antage lavestbydende entreprenør.

Beslutning

Ad 1-2: Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

206. Forslag til fremtidig strategi for bygningsoptimering i Thisted Kommune

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af 'Strategi for ejendomsadministration' i Thisted Kommune.

Redegørelse

Projektet for bygningsoptimering i Thisted Kommune bestående af en behovs-, funktions- samt en bygningsanalyse er nu afsluttet med en strategi for ejendomsadministration i Thisted Kommune.

Strategien er udmøntet i 3 modeller, som kan anvendes i den fremtidige udvikling på området for ejendomsadministration.

Model 1 - Status Quo

Den nuværende eksisterende bygningsvedligeholdelsesordning som omfatter samlet teknisk ansvar for institutionernes klimaskærm og basale bygningsinstallationer i Drift og Anlæg, resten ligger ude hos institutionerne selv.

Fordelen ved denne model er: Der er en klar opdeling mellem de opgaver, som Teknik og Erhverv har kompetencen til, og hvilke opgaver som institutionen har kompetencen til.

Ulemper: Der skal løbende ske en koordinering af de udvendige og indvendige bygningsvedligeholdelsesarbejder for ikke at udføre dobbeltarbejde. Der bliver anvendt mange forskellige håndværkere, og der er ingen fælles koordinering af indkøb, hvilket fordyrer indkøbene generelt for Thisted Kommune som helhed.

Model 2 - Implementering af Strategi for Ejendomsadministration

Det centrale i denne model er, at alle elementer i bygningsvedligeholdelsesopgaverne samles i sektionen Affald og Ejendomme. Det vil sige, at indvendig- og udvendig vedligeholdelse samt afholdelse af energiudgifterne samles i sektionen Affald og Ejendomme.

Fordele: Udbud af et samlet større område og dermed mulighed for mere priskonkurrence. Større ensartethed også når det gælder den indvendige vedligeholdelse af bygningerne. Fælles styring af serviceaftaler og alarmanlæg m.v.

Ulemper: Institutionerne mister det lokale ejerskab til budgetterne og vil derfor være mere tilbøjelige til at kæmpe for at få sin andel af det "store" fælles budget. Indledningsvis kan der være problemer med hængepartier på vedligeholdelsesområdet, som kræver opretninger, forinden vedligeholdelsesopgaverne kan sættes i system, og en stordrift kan realiseres.

Model 3. - Implementering af samtlige Facility Management-funktioner

Denne model samler og centraliserer rengøring, pedelområdet og vedligeholdelse af udearealer sammen med elementerne i model 2.

Ud over fordele og ulemper, som beskrevet i model 2, vil der være følgende:

Fordele: Den enkelte pedels spidskompetence vil kunne udnyttes bedre. Ved centralisering af pedel- og rengøringsfunktionen vil der være bedre mulighed for afløsere ved uddannelse samt i ferie- og sygdomsperioder.

Ulemper: Der vil blive et mindre tilhørsforhold til den enkelte institution. Interessen for at få udført opgaver via frivillig indsats, kan risikere at blive reduceret. Der skal udarbejdes fælles standarder for rengørings- og pedelområdet således, at standarden er ens for de enkelte institutioner.

Strategien foreslår endvidere, at der i model 2 og 3 oprettes en ejendomsadministrationsgruppe, der forankres i Teknik og Erhverv, som på tværs af forvaltningerne tager sig af opgaverne i forbindelse med til- og afgange af bygningskvadratmeter, anvendelsesmuligheder, sambrug, ombygnings- samt moderniseringsbehov.

Retsgrundlag

Budgetforlig 2018.

Økonomiske konsekvenser

De i budgetforliget for 2019 indmeldte besparelser på 2 mio. kr. årligt vil være en del af potentialet i forbindelse med stordrift og samordning i Model 2.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 13. november 2018

Chefgruppen (Niveau 3) den 29. -30. november 2018

Udvalg for Sammenhængende Anlæg 10. december 2018

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 14. januar 2019

Økonomiudvalget den 23. januar 2019

Kommunalbestyrelsen den 29. januar 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at

1. Model 2 implementeres løbende i 2019. Model 2 er fuldt implementeret pr. 1. januar 2020i Thisted Kommune.

2. Der nedsættes en ejendomsadministrationsgruppe med deltagere fra samtlige forvaltninger. Arbejdsgruppen forankres i Drift og Anlæg -Ejendomme.

3. Ordningen revideres efter at have været fuldt implementeret og i brug et år.

Tidligere besluttet

Direktionen, 13. november 2018, pkt. 4:

Ad. 1-3 indstilles til godkendelse med bemærkning om, at ejendomsadministrationsgruppen samtidig analyserer fordele og ulemper ved indførelse af model 3 på sigt.

Chefgruppen (Niveau 3) den 29. -30. november 2018

Drøftet.

Udvalget for Sammenhængende Anlæg, 10. december 2018, pkt. 17:

Esben Oddershede, Mette Kjærulff og Niels Jørgen Pedersen anbefaler model 2, men ikke med henblik på implementering af model 3.

Casper Søe-Larsen og Jens Otto Madsen anbefaler en decentral model, hvor ansvar for drift ligger lokalt.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 14. januar 2019, pkt. 26:

Udsættes til næste møde med henblik på høring af kommunens institutioner og relevante MED.

Område-MED Skoler, 23. januar 2019, pkt. 2:
Område-MED Skoler sender sagen i Lokal-MED.

Fraværende i Område-MED Skoler - 23. januar 2019:

Philip Lehn Brand, Laila Lynge Vestergaard

Lokal-MED-udvalg for Jobcenter Thisted, 18. februar 2019, pkt. 8:

Strategien er drøftet.

Afbud: Henriette Christensen

Område-MED Handicap og Psykiatri, 26. februar 2019, pkt. 5:

Udsættes til næste møde, da lokale MED-udvalg ikke har kunnet nå at drøfte sagen.

Fraværende i Område-MED Handicap og Psykiatri - 26. februar 2019:

Leo Jørgensen, Lene Drejer, Lise Thure, Inge Lise Andersen, Anne-Mette Dieckmann

Område-MED Dagtilbud, PPR, Integration og Familie, 19. marts 2019, pkt. 6:

Område-MED tilkendegiver at det er svært at få et overblik over de forskellige høringssvar, idet de ikke indgår som bilag på sagen.

Område-MED er derfor bekymret for om at alle parter er blevet hørt i sagen.

Fraværende i Område-MED Dagtilbud, PPR, Integration og Familie - 19. marts 2019:

Karin Bjerre, Birgitte Breum, Kathrine Sørensen

Område-MED Skoler, 19. marts 2019, pkt. 6:

Model 1 bibeholdes, hvilket tages til efterretning.

Område-MED Drift og Anlæg, 19. marts 2019, pkt. 6:

Strategiens fordele og ulemper blev drøftet.

Fraværende i Område-MED Drift og Anlæg - 19. marts 2019:

Brian Beck

Område-MED Sundhed og Ældre, 25. marts 2019, pkt. 5:

Drøftet. Område-MED tilslutter sig model 1, som også lyder til at være den, § 17, stk. 4-udvalget vedrørende sammenhængende anlæg anbefaler. Område-MED er bekymret over, at der igangsættes en sådan proces uden at inddrage ældreområdet i videre udstrækning, fordi ældreområdet dels har en stor bygningsmasse og et stort antal biler og cykler.

Fraværende i Område-MED Sundhed og Ældre – 25. marts 2019:

Mette Kristensen

Område-MED Handicap og Psykiatri, 26. marts 2019, pkt. 5:

I forhold til model 2 og 3: Der er en bekymring for kamp om ressourcer og synlighed omkring økonomi og prioritering, herunder at APV har højeste prioritet. Ligeledes er der bekymring for faglige hensyn. Der er behov for økonomi til hurtige løsninger i forhold til borgernes behov.

Fraværende i Område-MED Handicap og Psykiatri - 26. marts 2019:

Lene Drejer, Bente Møller

Område-MED Administration, 27. marts 2019, pkt. 5:

Sagen blev drøftet. Det vurderes, at de decentrale institutioner i større omfang er påvirket af ændringerne, end de administrative funktioner.

Fraværende i Område-MED Administrationen den 27. marts 2019:

Jan Bendix Jensen, Marianne Davidsen Galsgaard, Henriette Christensen

Lokal-MED-udvalg for Teknik og Erhverv (park og vej), 25. april 2019, pkt. 4:

Indstillingen blev drøftet, men der er ikke nogen konkret anbefaling.

Område-MED Kultur og Fritid, 15. maj 2019 (Mail fra Peder Hanghøj)

Indstillingen blev drøftet med Område-MED Kultur og Fritid; Vi har læst punktet og mener helt sikkert at model 1 er at fortrække, der er for mange ulemper ved de andre modeller.

Det er vigtig at vi kender vores rengøring og service personale, da der tit kan opstå situationer, der kræver tæt samarbejde med disse. Derfor skal det være service der kende huset og personalet, ellers vil der blive brugt for mange ressourcer på at oplære en ny hver gang.

Hoved-MED-udvalget, 18. juni 2019, pkt. 8:

Taget til efterretning.

Fraværende i Hoved-MED den 18. juni 2019:

Søren Grøndberg, Karin Engholm Bjerre, Martin Bagger, Charlotte Holst Høybye

Ny sagsgang

Direktionen den 5. august 2019

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Økonomiudvalget den 21. august 2019

Kommunalbestyrelsen den 27. august 2019

Direktionen, 5. august 2019, pkt. 6:

Direktionens indstilling af 13. november 2018 fastholdes. Det bemærkes samtidig, at fastholdes model 1, skal besparelse på 2 mio kr. årligt udmøntes forholdsmæssigt på hver institution.

Beslutning

Direktionens indstilling indstilles til godkendelse med den bemærkning, at der ikke skal analyseres på model 3.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

207. Anlægsregnskab - Udvikling Agger Havn

Udskriv

Sagstema

Anlægsregnskab - Udvikling Agger Havn.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen godkendte den 20. november 2012 en anlægsbevilling til udvikling af Agger Havn.

Anlægsregnskabet for XA-545 Udvikling Agger Havn er således:

Projektet har blandt andet lavet uddybning af sejlrende, ny jollebro i inderhavn, velfærds- og publikumsfaciliteter og generelt givet Agger Havn et løft. De sidste omkostninger til skiltning og informationstavler er afholdt i maj 2019, og derfor afsluttes anlægsregnskabet nu.

Retsgrundlag

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn har gennemgået sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Økonomiudvalget den 21. august 2019

Kommunalbestyrelsen den 27. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

208. Anlægsregnskab - Etablering af nyt Genbrugscenter Hanstholm

Udskriv

Sagstema

Anlægsregnskab - Etablering af nyt Genbrugscenter i Hanstholm.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen bevilligede den 19. december 2017 17,5 mio. kr. til etablering af et nyt Genbrugscenter i Hanstholm.

Projektet omfattede: grundkøb, projektering, jordarbejde, befæstede arealer, afløb for spildevand og overfladevand, mandskabsbygning, genbrugsbutik, lagerhal, støttemure, el, vand, varme samt indhegning.

Mandskabsbygning og genbrugsbutik er etableret efter energikravene i Bygningsreglementet 2020.

Pladsen er indrettet således, at trafikken af brugere og transportører til afhentning af affald er adskilt.

Arbejdet med etablering af Genbrugscentret i Hanstholm er nu afsluttet.

Anlægsregnskab XA-851 - Nyt Genbrugscenter Hanstholm er således:

Retsgrundlag

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn har gennemgået sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Økonomiudvalget den 21. august 2019

Kommunalbestyrelsen den 27. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

209. Lukket punkt: Salg af areal

Til toppen

210. Lukket punkt: Salg af jord

Til toppen

211. Referat fra Det Grønne Råd

Udskriv

Sagstema

Referat fra mødet i Det Grønne Råd den 29. maj 2019.

Redegørelse

Referater fra Det Grønne Råds møder skal forelægges til orientering for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Retsgrundlag

Forretningsorden for Det Grønne Råd, afsnittet rådets opgaver, hvor det står skrevet, at referater fra rådets møder forelægges til orientering for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Indstilling

Til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

212. Regnskab 2018, I/S Skovsted Losseplads

Udskriv

Sagstema

Ifølge vedtægter for I/S Skovsted Losseplads, § 8, skal årsregnskabet med revisionens bemærkninger og bestyrelsens vedtagelse fremsendes til interessentkommunerne til orientering.

Redegørelse

Bestyrelsen for I/S Skovsted Losseplads behandlede og godkendte den 12. april 2019 regnskabet for 2018 samt revisionsberetning nr. 33.

Retsgrundlag

Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med "Lov om kommunernes Styrelse" og reglerne i "Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget og Regnskabssystem for Kommuner".

Økonomiske konsekvenser

Indtægter i alt 358.763 kr.

Hovedparten af indtægterne er salg af maskiner og udlejning af arealer.

Udgifter i alt 743.079 kr.

Hovedparten af udgifterne er gået til reetablering og lukning af I/S Skovsted Losseplads.

Driftsresultat før renter udviser et underskud på 384.316 kr.

Resultatet i alt udviser et underskud på 362.766 kr.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Økonomiudvalget den 21. august 2019

Kommunalbestyrelsen den 27. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at regnskab 2018 samt tilhørende revisionsberetning nr. 33 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

213. Budget 2020, I/S Skovsted Losseplads

Udskriv

Sagstema

Ifølge vedtægter for I/S Skovsted Losseplads, § 8, skal det vedtagne budget fremsendes til interessenterne til orientering.

Redegørelse

Bestyrelsen for I/S Skovsted Losseplads godkendte på sit møde den 21. juni 2019 budgettet for 2020.

Retsgrundlag

Interessentskabets budget udformes i overensstemmelse med de regler, der gælder for kommunernes årsbudget.

Økonomiske konsekvenser

Der er i 2020 budgetteret med en samlet omsætning på 100.000 kr., som er indtægter ved udlejning af arealer.

Finansielle indtægter er i 2020 budgetteret med 15.000 kr., som er forrentning af mellemværende med Thisted Kommune.

De samlede omkostninger er i 2020 budgetteret til 492.500 kr., som hovedsagligt går til reetablering og lukning af I/S Skovsted Losseplads.

Årets finansielle resultat er således budgetteret til et underskud på 377.500 kr.

Der er budgetteret med afskrivninger på i alt 32.125 kr., så årets resultat er budgetteret til et underskud på 409.625 kr.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Økonomiudvalget den 21. august 2019

Kommunalbestyrelsen den 27. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at budgettet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

214. Regnskab 2018, I/S Modtagestation for farligt affald Thy-Mors

Udskriv

Sagstema

Ifølge vedtægter for I/S Modtagestation for farligt affald Thy-Mors, § 8, skal årsregnskabet med revisionens bemærkninger og bestyrelsens vedtagelse fremsendes til interessentkommunerne til orientering.

Redegørelse

Bestyrelsen for I/S Modtagestation for farligt affald Thy-Mors behandlede og godkendte den 12. april 2019 regnskabet for 2018 samt revisionsberetning nr. 23.

Retsgrundlag

Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med "Lov om kommunernes Styrelse" og reglerne i "Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget og Regnskabssystem for Kommuner".

Økonomiske konsekvenser

Indtægter i alt 3.213.649 kr.

Hovedparten af indtægterne kommer fra modtaget affald, salg af emballage og indtægter fra interessentkommunerne.

Udgifter i alt 3.213.649 kr.

Hovedparten af udgifterne er gået til køb af emballage, behandling og bortskaffelse af affald samt lønninger.

Driftsresultat i alt 0 kr.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Økonomiudvalget den 21. august 2019

Kommunalbestyrelsen den 27. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at regnskab 2018 samt tilhørende revisionsberetning nr. 23 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

215. Regnskab 2018, I/S Thyra

Udskriv

Sagstema

Ifølge vedtægter for I/S Thyra, § 10, skal årsregnskabet med revisionens bemærkninger og bestyrelsens vedtagelse fremsendes til interessentkommunerne til orientering.

Redegørelse

Bestyrelsen for I/S Thyra behandlede og godkendte den 12. april 2019 regnskabet for 2018 samt revisionsberetning nr. 42.

Retsgrundlag

Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med "Lov om kommunernes Styrelse" og reglerne i "Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget og Regnskabssystem for Kommuner".

Økonomiske konsekvenser

Indtægter i alt 6.187.098 kr.

Indtægterne kommer fra forbrænding af affald fra interessentkommunerne inkl. administrationsbidrag.

Udgifter i alt 6.190.830 kr.

Hovedparten af udgifterne er gået til forbrænding af affald på I/S Kraftvarmeværk Thisted.

Resultatet giver et underskud på 3.732 kr., som vil blive opkrævet af interessenterne i forhold til indvejet affald for 2018.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Økonomiudvalget den 21. august 2019

Kommunalbestyrelsen den 27. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at regnskab 2018 samt tilhørende revisionsberetning nr. 42 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

216. CO2 regnskab 2018 for Thisted Kommune som organisation

Udskriv

Sagstema

Orientering om CO2-regnskabet 2018 for Thisted Kommune som organisation.

Redegørelse

Thisted Kommune indgik i 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) om at blive ”Klimakommune”. Thisted Kommune har med aftalen forpligtiget sig til at reducere organisationens CO2-udslip med 3 % om året frem til 2025. Thisted Kommune sender årligt regnskabet til DN, og Teknik og Erhverv fremlægger regnskabet til politisk orientering.

CO2-regnskabet opgør udledningen af drivhusgasser fra kommunens bygninger og anlæg samt transportområdet. CO2-regnskabet for Thisted Kommune 2018 viser, at CO2-udledningen er reduceret med 274 tons for de kommunale bygninger og anlæg, hvilket er en besparelse på 3,4% i forhold til 2017. Regnskabet viser, at der er sket en besparelse på transportområdet på 47 tons CO2 fra 2017 til 2018, hvilket er en besparelse på 1,5 %.

De seneste par år er der i Teknik og Erhverv arbejdet med bedre afrapportering om energiforbrug samt at fremskaffe bedre datagrundlag. Det forbedrede datagrundlag betyder, at CO2-opgørelsen for år 2017 er justeret siden seneste opgørelse. Ændringerne i datagrundlag samt CO2-niveauet for 2017 med henholdsvis den nye og gamle opgørelse er beskrevet i bilag 1.

CO2-regnskabet for 2018, som Teknik og Erhverv sender til DN, er vedhæftet som bilag 1. Her er besparelserne fra år 2017 til 2018 beskrevet i detaljer, og udledningen fra de forskellige sektorer er oplistet i kategorier.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at CO2-regnskabet for 2018 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

217. Sagsbehandlingstider - Teknik og Erhverv

Udskriv

Sagstema

Status for sagsbehandlingstider i Teknik og Erhverv.

Redegørelse

Sagsbehandlingstiderne opgøres månedsvis i henhold til lovbundne, centralt aftalte og af kommunen fastsatte servicemål. Opgørelserne vedrører byggetilladelser, miljøgodkendelser (industri og husdyr) og behandling af overtrædelsessager på naturområdet affødt af den opdatering, som staten har foretaget på området.

Sagsbehandlingstiderne fremgår af bilaget, og opgøres ved udgangen af hver måned. Der, hvor der er lovbundne eller centralt aftalte (Regering og KL) servicemål, er de angivet i kolonnen mærket "A". De måltal, der er angivet i kolonnerne mærket "Q" er de mål, Teknik og Erhverv har fastsat.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 12. august 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen

218. Lukket punkt: Politianmeldelse

Til toppen

219. Orientering fra formanden, medlemmerne og direktør

Udskriv

Sagstema

A. Formanden

B. Øvrige medlemmer

C. Direktøren

Beslutning

A. Formanden:

Intet.

B. Medlemmerne:

Intet.

C. Direktøren:

Intet.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 12. august 2019:

Kaj Kirk

Til toppen