Kommunalbestyrelsen skal sikre, at udviklingen på dagtilbudsområdet drøftes med udgangspunkt i, hvordan kommunens rammer for dagtilbud og eventuelle prioriterede indsatser for området bidrager til, at dagtilbuddene kan opfylde lovgivningen. Kommunalbestyrelsen beslutter, om der, som følge af drøftelsen, skal iværksættes tiltag såsom kompetenceudvikling, supervision m.v., som kan understøtte og kvalificere dagtilbuddenes arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer, der fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, jf. Dagtilbudsloven §3.
Formålet med den vedlagte handleplan; "Proceskvalitet i Dagtilbud" og bilaget "Strukturel kvalitet i Dagtilbud" er at beskrive, hvordan Børne- og Familieforvaltningen understøtter kvalitet i dagtilbud. Tilsammen udgør disse to dokumenter derfor grundlaget for den årlige politiske kvalitetsdrøftelse af dagtilbud. Udover disse to dokumenter indgår også dokumentet "Resultatkvalitet i Dagtilbud", som vedrører det årlige tilsyn; "Tilsyn 2021 på Dagtilbudsområdet" (behandlet på Børne- og Familieudvalgets møde den 15. marts 2022).
Dokumenterne er ikke en beskrivelse af, hvordan de enkelte dagtilbud arbejder med den pædagogiske læreplan, idet den nye dagtilbudslov lægger op til, at dagtilbuddene har en stor grad af frihed til selv at vælge metoder og værktøjer i arbejdet med kvalitet. Der er derimod tale om en overordnet ramme, som beskriver kvaliteten ud fra forskellige kvalitetsindikatorer på baggrund af formålet med den styrkede pædagogiske læreplan, udvalgt forskning om kvalitet i dagtilbud (udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut), samt James Heckmans og Brenda Taggarts forskning om dagtilbuddets betydning og kvalitet i dagtilbud.
Børne- og Familieforvaltningen har, via de årlige tilsyn, udarbejdet individuelle tilsynsrapporter, som beskriver de enkelte dagtilbud. Tilsynsrapporter på de enkelte daginstitutioner offentliggøres ligeledes på institutionernes hjemmeside.
Børne- og Familieforvaltningen evaluerer dagtilbudsområdet ud fra Danmarks Evalueringsinstituts forståelse af kvalitet i dagtilbud, hvor kvaliteten inddeles i tre elementer:
1: Strukturel kvalitet
Strukturel kvalitet omhandler de rammer og forhold den pædagogiske praksis arbejder inden for og er påvirket af, fx økonomi, organisering, ledelse m.m. i dagtilbuddet. Det er fx også dagtilbuddets fysiske rammer, normering og gruppestørrelse. Nøgletalshæftet omhandler i høj grad disse elementer. Vedlagt sagen som bilag.
2: Proceskvalitet
Proceskvalitet omhandler den kvalitet, der findes i det pædagogiske arbejde, og som opstår blandt andet i relationer mellem børn og voksne samt gennem læringsmiljøets stimulering af børns sprog, leg og læring. Handleplanen "proceskvalitet" omhandler i høj grad disse elementer. Vedlagt sagen som bilag.
3: Resultatkvalitet
Resultatkvalitet er udtryk for, hvad børnene får ud af at gå i dagtilbud, både her og nu og på længere sigt. Det gælder børns trivsel, læring og udvikling – kognitivt, socialt og motorisk. Tilsynsrapporten omhandler i høj grad disse elementer. Her henvises til den årlige tilsynsafrapportering.
Alle tre dokumenter kommer dog omkring alle tre elementer, idet pædagogiske tiltag m.v. ikke nødvendigvis kan adskilles.
Herunder uddybes det væsentlige nærmere, og danner rammen for den årlige politiske drøftelse.
Strukturel kvalitet i dagtilbud - nøgletalshæfte
Strukturel kvalitet i Dagtilbud er et dynamisk nøgletalshæfte, der opdateres årligt med de nyeste data på området. Dataene i dokumentet består af både data fra Kommunaløkonomisk forum samt interne udtræk.
Nøgletalshæftet indeholder blandt andet:
- Benchmarking og normering i dagtilbud
- Budgetter
- Uddannelsesniveau/kompetencedækning
- Sygefravær
- Kvalitetsniveauer m.m. (bygninger)
Mulige drøftelser vedr. Strukturel kvalitet.
Aftaleteksten vedrørende lovbundne minimumsnormeringer består af 10 initiativer, hvoraf et af disse omhandler uddannet pædagogisk personale i institutionerne. Dette initiativ handler om, at uddannet pædagogisk personale er en afgørende forudsætning for børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse, hvorfor aftalepartierne er enige om, at der, parallelt med indfasningen af minimumsnormeringer, skal sikres mere uddannet personale i institutionerne. Derfor afsættes der, sammen med de lovbundne minimumsnormeringer, en opkvalificeringspulje fra 2023 til 2030. For dog at få andel i midlerne skal kommunerne fremvise en plan for at opnå en uddannelsesdækning på 85% eller en plan for at forbedre uddannelsesdækningen med mindst 10 procentpoint. Puljen målrettes erfarne pædagogmedhjælpere, som ved hjælp af puljen kan opkvalificeres til pædagogiske assistenter og meritpædagoger.
På baggrund af ovenstående har forvaltningen valgt at opgøre fordelingen af det pædagogiske personale i tre niveauer herunder pædagog, pædagogisk assistent og pædagogmedhjælper. Af opgørelsen fremgår det, at fordelingen i 2021 har bestået af 56% pædagoger, 15% pædagogiske assistenter og 29% pædagogmedhjælpere. Dermed har Thisted kommunes daginstitutioner en samlet kompetencedækning på 71%.
Fra forskningen i dagtilbud ved man, at kompetence- og uddannelsesniveauet af personalet er en afgørende faktor for daginstitutionens kvalitet. Det er derfor relevant at drøfte Thisted Kommunes fremtidige uddannelsessammensætning på Dagtilbudsområdet, særligt set i forhold til aftaletekstens pulje til forøgelse af uddannelsesdækning.
Det er hertil relevant at få drøftet, om vi - jf. aftaleteksten - skal lave en plan for forøgelse af uddannelsesdækningen på 10% eller en plan for at opnå en samlet uddannelsesdækning på 85%? Det er i forlængelse af dette også relevant at få drøftet Thisted kommunes overordnede uddannelsessammensætning/normering i daginstitutionerne, som pt består i 60/40. Skal denne på sigt eventuelt ændres til 80/10/10 eller 70/20/10 eller noget tredje?
Udover institutionerne har forvaltningen også opgjort kompetenceniveauet over dagplejerne i nøgletalshæftet. Af denne fremgår det, at ca. 22,5% af dagplejerne har en pædagogisk uddannelse.
I Thisted kommune opkvalificerer vi årligt to dagplejere til pædagogiske assistenter. Det er hertil værd at bemærke, at ovenstående pulje til opkvalificering af erfarne pædagogmedhjælpere er målrettet daginstitutioner og dermed ikke dagplejen. Det er dog uanset dette relevant at drøfte, om vi fremadrettet skal opkvalificere yderligere i dagplejen.
I nøgletalshæftet er der også indsat en oversigt over de puljer, som vi modtager i Thisted kommune. Heraf fremgår det, at Thisted kommunes dagtilbud samlet (både private og kommunale institutioner) modtager 17.832.240 kr. i puljemidler. Dog tilfalder der kommunen midler via minimumsnormeringerne frem mod 2024, hvor normeringen på en pædagogisk personale pr. tre børn i vuggestuer og en pædagogisk personale pr. seks børn i børnehaver træder i kraft.
Ovennævnte beløb er inklusiv puljer, der udløb i 2021.
Proceskvalitet i dagtilbud
Handleplanen "Proceskvalitet i Dagtilbud" er et dynamisk pædagogisk værktøj, der revideres årligt på baggrund af politiske og lokale drøftelser, ny dagtilbudsviden, lovgivning, lokale tilsyn og generelle nøgletal. Som en del af dette bliver der hvert år fremhævet særlige fokuspunkter for Thisted Kommunes Kommunale Dagtilbud, og i 2021 var der fokus på:
Den styrkede pædagogiske læreplan stiller krav til, at dagtilbuddene etablerer en evalueringskultur, som skal udvikle og kvalificere dagtilbuddene. Det er ikke hensigten, at det enkelte barn skal evalueres. Fokus skal derimod være på sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Aktionslæring er en bærende del af vores kompetenceudvikling, som skal understøtte vores evalueringspraksis. Derved er der fortsat fokus på et højt uddannelses- og kompetenceniveau i vores dagtilbud.
Vi skal altid have fokus på børnesynet, og i 2021 tog vi fat på børnesyn ud fra et inklusionsperspektiv. Den styrkede pædagogiske læreplan understreger vigtigheden af at alle børn er en betydningsfuld del af børnefællesskaberne. Det gælder også børn i udsatte positioner, ligesom deres forældre også er en betydningsfuld del af forældrefælleskabet.
- Legepladsens læringsmiljøer
Med dagtilbudslovens krav om heldagslæringsmiljøer var det relevant at sætte fokus på om de udendørs læringsmiljøer understøtter alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse
I 2022 vil der være fokus på:
Den styrkede pædagogiske læreplan beskriver hvorledes børns leg både skal anerkendes og respekteres og gives betydelig plads i hverdagen i dagtilbuddet. Leg kan se ud, som om den opstår af sig selv. Men at lege kræver viden og erfaringer, og ikke alle børn oplever at kunne deltage. Derfor har det pædagogiske personale en central opgave i at støtte, guide og rammesætte børns leg og dagtilbuddets legekultur, så alle børn får de bedste muligheder for at øve sig i at lege og lege forskellige lege.
- Dannelse og Børneperspektiver:
Dagtilbuddene skal medtænke dannelse, ligestilling og demokrati i den daglige pædagogiske praksis, så børnene oplever at medvirke i og have indflydelse på udformningen af dagligdagen og aktiviteterne. Barndommen har værdi i sig selv og det pædagogiske læringsmiljø skal tage udgangspunkt i et børneperspektiv.
For at understøtte ovennævnte fokusområder vil de blive taget op på pædagogiske ledermøder og møder hos dagplejepædagogerne. Temaerne vil ligeledes blive flettet ind i temadage, faglige arrangementer m.m.
Herudover er der ekstra fokus på temaerne til årets tilsyn, hvor det vil blive drøftet hvordan dagtilbuddene forholder sig til dem og arbejder med dem.
Børne- og Familieforvaltningen ønsker en drøftelse af fokuspunkterne, der er udvalgt for 2022.
Forud for mødet i Børne- og Familieudvalget den 15. marts 2022 drøftes Proceskvalitet i dagtilbud på pædagogiske ledermøder og på personalemøde for dagplejepædagogerne.