Baggrund
Ressourceforløb blev indført i 2013, som en del af reform af førtidspension og fleksjob, og er et tilbud til borgere, der er i risiko for at få tilkendt førtidspension. Borgeren og dennes arbejdsevne skal være i centrum i et ressourceforløb med henblik på at hjælpe vedkommende på vej mod job eller uddannelse. Indsatsen i ressourceforløbet skal være tværfaglig, sammenhængende, målrettet og tilpasset den enkeltes behov. Det er kommunen, som træffer afgørelse om tildeling af ressourceforløb efter indstilling fra rehabiliteringsteamet.
Evalueringer har vist, at ressourceforløbsordningen på flere områder ikke fungerer optimalt og ej heller lever op til intentionen. Forligspartierne bag reformen af førtidspension og fleksjob (S, V, RV, SF, K og LA) har derfor i december 2020 indgået ”Aftale om bedre ressourceforløb”, hvilket medfører ændringer på centrale områder med henblik på at skabe bedre og kortere ressourceforløb med mere indhold til gavn for landets udsatte borgere.
Initiativerne knyttet til justeringer af ressourceforløb træder i kraft den 1. januar 2022.
Initiativer til justering af ressourceforløb
Forligspartierne er enige om en række initiativer til justering af ressourceforløb.
For det første reduceres den maksimale varighed af et ressourceforløb fra 5 år til 3 år. Formålet er at fokusere forløbene og fremme en tidlig indsats.
For det andet indføres en indsatsgaranti, som skal bidrage til at sikre borgere i ressourceforløb en tidlig og målrettet indsats, som hjælper dem videre, og som tager udgangspunkt i rehabiliteringsteamets indstilling. Intentionen er, at indsatsen igangsættes hurtigst muligt og senest inden for 6 måneder. Indsatsgarantien og de kortere ressourceforløb kan give en stigning i antallet af sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet. For eksempel skal en sag behandles i rehabiliteringsteamet igen, hvis ikke der efter 6 måneder er iværksat en beskæftigelsesindsats, social indsats eller kommunal sundhedsindsats. Det kan medføre øget ressourceforbrug for de afdelinger, som deltager i rehabiliteringsteamet.
For det tredje får borgere i ressourceforløb ret til en personlig jobformidler for at styrke den virksomhedsrettede indsats og med henblik på, at flere borgere kommer ud på en arbejdsplads som et led i indsatsen. Som udgangspunkt gælder denne ret i de sager, hvor rehabiliteringsteamet har indstillet til en virksomhedsrettet indsats. Borgerens mentor eller virksomhedskonsulent må gerne varetage opgaven som personlig jobformidler, mens opgaven ikke kan varetages af vedkommendes koordinerende sagsbehandler.
For det fjerde får borgere i ressourceforløb ret til en sundhedskoordinator, der kan rådgive i forhold til, hvorvidt et beskæftigelsesrettet tilbud tager tilstrækkeligt hensyn til borgerens helbredsmæssige situation. Kommunerne har således pligt til at vejlede borgeren om retten til sundhedskoordinator samt at inddrage sundhedskoordinatoren efter borgerens ønske.
Kommunen afholder udgiften til sundhedskoordinators rådgivning og aftaler vilkårene for rådgivningen med regionen.
For det femte lempes fradraget for lønindkomst i ressourceforløbsydelsen, hvilket skal være med til at øge motivationen for borgere i ressourceforløb til at have ordinære løntimer.
For det sjette afskaffes den statslige refusion af kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen i ressourceforløb. Dermed tilpasses ressourceforløbsområdet den økonomiske styring på de fleste øvrige ydelsesområder. Dette har til formål at understøtte, at indsatsen i ressourceforløb tilrettelægges efter den enkelte borgers behov frem for efter det nuværende økonomiske incitament til at vælge vejledning, opkvalificering og mentor. Dermed får kommunerne i højere grad incitament til at give borgeren den indsats, som bedst hjælper borgeren i job eller uddannelse.
Endeligt indrettes ressourceforløb i højere grad efter, hvor mange år man har tilbage på arbejdsmarkedet. Det skal sikre, at ressourceforløb målrettes borgere, der kan have mest gavn af en langsigtet og tværfaglig indsats.
For borgere under 40 år skal arbejdsevnen fortsat søges udviklet gennem ét eller flere ressourceforløb af en varighed på maksimalt tre år pr. forløb. Det skal ses i lyset af intentionen med reformen om, at borgere under 40 år i udgangspunktet ikke skal tilkendes førtidspension, men hjælpes videre, så de på sigt kan komme i arbejde eller uddannelse.
Borgere mellem 40 og 50 år kan fremover bevilges ét eller flere ressourceforløb af en varighed på maksimalt tre år pr. forløb. Dog således at den samlede varighed i ressourceforløb ikke kan overstige 5 år, medmindre borgeren selv ønsker det.
Borgere over 50 år kan fremadrettet få bevilget ét ressourceforløb af maksimalt 3 års varighed. Der er med andre ord reelt tale om en afklaringsgaranti, da der efter afslutningen af ressourceforløbet skal tages stilling til borgers forsørgelsesgrundlag. Det vil dog fortsat være muligt at iværksætte flere forløb for borgere over 50 år, hvis borgeren selv ønsker det.
Borgere med under 6 år til pensionsalderen kan fremover ikke tilkendes ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det, hvorfor ressourceforløbsordningen mere eller mindre afskaffes for seniorer.