25. jun 2019

Deltagere:

  • Casper Søe-Larsen (I)
  • Esben Oddershede (V)
  • Henning Holm (A)
  • Henrik Gregersen (V)
  • Ib Poulsen (O)
  • Ida Pedersen (A)
  • Jane Rishøj (A)
  • Jens Kristian Yde (C)
  • Jens Otto Madsen (Ø)
  • Joachim Plaetner Kjeldsen (Å)
  • Jørgen Andersen (C)
  • Kaj Kirk (O)
  • Kristian Tilsted (V)
  • Lene Kjelgaard Jensen (C)
  • Mette Kjærulff (A)
  • Morten Bo Bertelsen (F)
  • Niels Jørgen Pedersen (V)
  • Per Skovmose (C)
  • Peter Larsen (V)
  • Peter Skriver Nielsen (A)
  • Peter Sørensen (O)
  • Peter Uno Andersen (A)
  • Preben Dahlgaard (A)
  • Preben Holler (A)
  • Søren Kanne Zohnesen (V)
  • Torben Overgaard (C)
  • Ulla Vestergaard (A)

131. Godkendelse af dagsorden

Udskriv

Sagstema

Godkendelse af dagsorden til dagens møde i Kommunalbestyrelsen.

Redegørelse

Ifølge forretningsordenen skal dagsorden godkendes som første punkt på dagsordenen.

Retsgrundlag

Forretningsordenen for Kommunalbestyrelsen § 5.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019

Indstilling

Til godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

132. Dagtilbud - forældrebetalingstakster 2019

Udskriv

Sagstema

Evt. tilbagebetaling til forældrene på daginstitutionsområdet.

Redegørelse

Vi har modtaget nedenstående henvendelse fra Morten Bo Bertelsen dateret den 30. maj 2019:

"Kommunalbestyrelsens stillingtagen ønskes til følgende forslag:

Hvis loftet for egenbetaling på daginstitutionsområdet på 25% overskrides i 2019, skal der ske tilbagebetaling til forældrene, således loftet på 25% overholdes".

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019.

Indstilling

Til drøftelse.

Beslutning

For stemte:

Morten bo Bertelsen, Kaj Kirk, Jens Otto Madsen og Casper Søe-Larsen.

Imod stemte:

Jørgen Andersen, Peter Uno Andersen, Preben Dahlgaard, Henrik Gregersen, Preben Holler, Henning Holm, Lene Kjelgaard Jensen, Mette Kjærulff, Peter Larsen, Peter Skriver Nielsen, Esben Oddershede, Torben Overgaard, Ida Pedersen, Niels Jørgen Pedersen, Jane Rishøj, Per Skovmose, Kristian Tilsted, Ulla Vestergaard, Jens Kr. Yde og Søren Kanne Zohnesen.

Joachim P. Kjeldsen undlader at stemme.

Forslaget er ikke godkendt.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

133. Anlæg - omprioritering af rådighedsbeløb i 2019 på Social- og Sundhedsudvalgets område

Udskriv

Sagstema

Rådighedsbeløb for 2019 på politisk vedtagne anlægsprojekter på Social- og Sundhedsudvalgets område omprioriteres og indgår i anlægsprioriteringen til budget 2020 og overslagsårene.

Redegørelse

I Thisted Kommune udarbejdes der i henhold til kommunens anlægsprocedure to hovedbudgetopfølgninger samt månedlige budgetopfølgninger, hvor projektlederne indberetter forventet årsforbrug. Anlægsproceduren blev vedtaget af Direktionen den 11. december 2018 og er udarbejdet for at sikre den løbende anlægsstyring, overholdelse af anlægsrammen, styring af likviditeten samt sikre rum til strategiske overvejelser.

Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 indgår i henhold til anlægsproceduren som grundlag for budgetlægningen i forbindelse med Direktionens forslag til investeringsoversigt. Formålet er at anvende information fra budgetopfølgningen i budgetlægningen.

Thisted Kommunes anlægsramme for 2019 udgør ca. 146 mio. kr., og pr. 31. marts 2019 beløb bruttoanlægsbudgettet sig til 243 mio. kr., dvs. anlægsrammen på budgetsiden var overskredet med 97 mio. kr. Overskridelsen skyldes omprioritering af rådighedsbeløb og overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb fra 2018 til 2019 med i alt 96 mio. kr. samt tillægsbevillinger til nye projekter finansieret af kassen i løbet af 2019 på 1 mio. kr. Dette demonstrerer, at overførsler af rådighedsbeløb fra tidligere år giver nogle udfordringer i forhold til at overholde anlægsrammen for 2019.

I april 2019 har repræsentanter fra Center for Økonomi og Løn (CØL) afholdt et hovedbudgetopfølgningsmøde med Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen med deltagelse af ledelsesrepræsentanter, hvor forvaltningens anlægsprojekter blev gennemgået. Mødet tog afsæt i budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019, som projektlederne havde indmeldt til CØL. På mødet blev der blandt andet taget stilling til, hvorvidt der skal flyttes rådighedsbeløb fra 2019, der skal indgå i anlægsprioriteringen til budget 2020 og overslagsårene, således at rådighedsbeløbene i de enkelte år tilpasses til det forventede forbrug. Desuden blev der drøftet ønsker til investeringsoversigten for 2020.

På Social- og Sundhedsudvalgets område ønskes anlægsbudgettet i 2019 på projekt XA-849 "Nyt omsorgssystem - CURA, Ældre" reduceret med 685.000 kr. og projekt XA-855" Nyt omsorgssystem - CURA, Handicap" reduceret med 1,4 mio. kr. Reduktionen af rådighedsbeløbene udgør dermed i alt 2.085.000 kr., som tilføres kassen i 2019 og indgår i anlægsprioriteringen via investeringsoversigten til budgetlægningen for 2020. Dernæst fremgår det af afsnittet om økonomiske konsekvenser i en sag om deponering af midler i forbindelse med indgåelse af lejemål af lagerplads på handicapområdet, der behandles i Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2018, at der tilføres 284.700 kr. til projekt XA-855" Nyt omsorgssystem - CURA, Handicap" i 2020, og dette ønske er medtaget i nærværende sag omkring omprioritering af rådighedsbeløb.

Vedhæftede viser en oversigt over den samlede omprioritering i 2019, der indgår i anlægsprioriteringen til budget 2020.

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til økonomistyringsregulativet træffe afgørelse i denne sag, idet Kommunalbestyrelsen skal godkende tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdningen.

Retsgrundlag

Thisted Kommunes anlægsprocedure.

Thisted Kommunes økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsbudgettet på Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsudvalgets område reduceres med 2.085.000 kr. i 2019, og beløbet tilføres kassebeholdningen og indgår i anlægsprioriteringen til budget 2020 og overslagsårene.

Sagen nedbringer overskridelse af anlægsrammen for 2019 på budgetsiden med 2.085.000 kr.

CØL har ikke øvrige bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 28. maj 2019

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Økonomiudvalget den 19. juni 2019

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at:

  1. Anlægsbudgettet i 2019 på projekt XA-849 "Nyt omsorgssystem - CURA, Ældre" og XA-855 "Nyt omsorgssystem - CURA, Handicap" omprioriteres med henholdsvis 685.000 kr. og 1,4 mio. kr., som tilføres kassebeholdningen.
  2. Kassetilførslen i indstillingspunkt nr. 1 indgår i anlægsprioriteringen til budget 2020 og overslagsårene.
  3. Der indgår 284.700 kr. i anlægsprioriteringen til budget 2020 til projekt XA-855 "Nyt omsorgssystem - CURA, Handicap".

Tidligere besluttet

Direktionen, 28. maj 2019, pkt. 3:

Ad 1 - 3. Indstilles til godkendelse.

Social- og Sundhedsudvalget, 11. juni 2019, pkt. 120:

Ad 1 - 3. Indstilles til godkendelse.

Økonomiudvalget, 19. juni 2019, pkt. 148:

Ad 1 - 3. Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget - 19. juni 2019 :

Ib Poulsen

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

134. Organisationsændring i akutfunktionen

Udskriv

Sagstema

Kommunalbestyrelsen afsatte i budgetforliget for budget 2019 0,5 mio. kr. årligt fra 2019 og fremefter til én indgang for borgere/pårørende med livstruende sygdom. Forvaltningen indstiller, at midlerne udmøntes til udvikling af akutfunktionen i forbindelse med en omorganisering af akutfunktionen med virkning fra 1. januar 2020.

Redegørelse

Sundheds- og ældreområdet står i disse år over for store omvæltninger, som afstedkommes af et stigende antal ældre og kronikere samt et tiltagende behov for at varetage mere komplekse sundhedsfaglige opgaver i kommunalt regi. Disse tendenser er nationale, og derfor er sandsynligheden stor for, at der inden for en nærmere fremtid kommer nationale reformer på området. Samtidig udvikles sundhedsaftalesamarbejdet, som er det aftalegrundlag, der skal danne rammerne for det tværsektorielle samarbejde mellem sundhedsvæsenets parter i Nordjylland. Sundhedsaftalerne er blandt andet med til at sikre, at der er et aftalegrundlag for udvikling af de indsatser, som er af tværsektoriel karakter, fx når der er tale om placering af behandlingsansvar efter udskrivelse til en akutfunktion.

Der er med andre ord stor udvikling på hele området, og akutfunktionen er kommunens spydspids for denne udvikling. Akutfunktionen er i dag organiseret sammen med Kristianslyst. Baggrunden for, at akutfunktionen står forrest i udviklingen af det nære sundhedsvæsen, er den karakter, opgaverne i akutfunktionen har. Akutfunktionen er et tilbud under sundhedsloven til borgere med sygdom eller svækkelse, som med en hurtig og koncentreret sygeplejefaglig indsats i forhold til udredning, observation, pleje og behandling samt afklaring af fremtidige behov vil kunne undgå indlæggelse på sygehuset. Akutfunktionen er ligeledes en mulighed for, at de praktiserende læger som en del af udredningen kan sende en specialiseret kommunal sygeplejerske hjem til en borger. På denne måde er akutfunktionens virke central for borgere, der har risiko for mange kontakter til sundhedsvæsenets forskellige parter. Sundhedsstyrelsen udgav i 2017 kvalitetsstandarder for de kommunale akutfunktioner, som anviser både hvilke kvalifikationer, hvilket udstyr og hvilke opgaver, de kommunale akutfunktioner skal rumme.

Budgetforlig for budget 2019

Kommunalbestyrelsen afsatte i budgetforliget for budget 2019 0,5 mio. kr. årligt fra 2019 og fremefter til én indgang for borgere/pårørende med livstruende sygdom. I Thisted Kommune er akutfunktionen allerede i dag som beskrevet en central funktion for borgere med livstruende sygdom. Denne rolle forventes kun at blive større de kommende år med den udvikling, området står over for. Sandsynligheden er stor for, at kommunerne i stigende grad vil have et større ansvar for borgere med livstruende sygdom, og her forventes akutfunktionen at skulle løfte en væsentlig opgave. Derfor indstilles, at midlerne til én indgang, som er afsat i budgettet for 2019 og fremefter, udmøntes til udvikling at tilbuddet i akutfunktionen.

Nuværende organisering af akutfunktionen i Thisted Kommune

Akutfunktionen er i dag som nævnt organiseret sammen med plejecentret Kristianslyst. Kristianslyst har tre fløje, hvoraf de to af fløjene hver indeholder 20 plejeboliger til faste beboere (somatiske pladser), mens den sidste fløj indeholder 16 midlertidige pladser og 4 akutstuer. Derudover indeholder akutfunktionen et udkørende team af akutsygeplejersker, som i udgangspunktet tager sig af mere komplekse og/eller akut opståede sygeplejefaglige opgaver end hjemmesygeplejen hos borgere i eget hjem. Betegnelsen "akutfunktion" dækker altså over både de 4 akutpladser og det udkørende team. Kristianslyst og akutfunktionen har én leder på niveau 4 og to teamledere på niveau 5, som er fordelt således, at akutfunktionen og de midlertidige pladser har egen teamleder, og de somatiske pladser har egen teamleder.

Med Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder, som kommunerne skulle leve op til fra januar 2018, blev der i begyndelsen af 2018 lavet en mindre organisatorisk ændring, som betød, at akutfunktionen også skulle have dækning af akutsygeplejersker i nattetimerne - både i det udkørende team og på akutpladserne. Førhen har akutfunktionen kun været bemandet af akutsygeplejersker i dag- og aftentimerne, mens hjemmesygeplejen har dækket nattetimerne som tilkald. Organisationsændringen betød, at normeringen til sygepleje om natten blev flyttet fra hjemmesygeplejen til akutfunktionen, mens hjemmesygeplejen i stedet fik normering til social- og sundhedsassistenter, som varetager de mindre komplekse opgaver om natten hos hjemmeboende borgere. Er der behov for sygepleje i borgerens hjem om natten, som social- og sundhedsassistenterne ikke kan varetage, tilkaldes i dag den udkørende akutsygeplejerske.

Udfordringsbillede for akutfunktionen

Samlet set står akutfunktionen over for 5 konkrete udfordringer de kommende år. Det drejer sig om følgende:

  • Opholdsbetaling: I efteråret 2018 vurderede kammeradvokaten, at kommunerne ikke må opkræve betaling for mad og rengøring, når borgere ligger på en kommunal akutplads.
  • Udvikling af det nære sundhedsvæsen: Udviklingen som beskrevet i det foregående kræver i stigende grad ledelsesmæssig fokus.
  • Et stigende antal opgaver: Opgaverne i akutfunktionen er som beskrevet stigende og under konstant udvikling.
  • Geografi: Der er politisk bekymring for responstiden, når der kun er én akutsygeplejerske om natten. Geografien gør, at borgere potentielt kan komme til at vente på besøg fra en akutsygeplejerske om natten.
  • Rekruttering: Det er i stigende grad en udfordring at rekruttere tilstrækkeligt faglært personale. Især potentielle ansøgere til akutfunktionen søger typisk andre steder, hvor de enten kan få mere specialiserede opgaver (på hospitalet), eller hvor de ikke behøver at have aften-, natte- og weekendvagter (i almen praksis, på ambulatorier eller på plejecentre).

I det følgende beskrives, hvordan man kan imødegå den kommende udvikling for akutfunktionen samt forslag til udmøntning af midlerne til én indgang for borgere/pårørende med livstruende sygdom.

Opholdsbetaling på akutpladserne

Med aftalen om finansloven for 2019 er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at sikre, at opkrævningen af egenbetaling for kost, linned, tøjvask og lignende ved ophold på en kommunal akutplads stoppes. På den baggrund bliver regelgrundlaget for den kommunale hjemmesygepleje præciseret i en ny bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om hjemmesygepleje, at kost, linned, tøjvask og lignende indgår i det vederlagsfrie tilbud om hjemmesygepleje, når tilbuddet gives ved en kommunal akutfunktion, der er organiseret som en kommunal akutplads. Der opkræves i Thisted Kommune udelukkende for mad.

Konkret for Thisted Kommune betyder det, at borgere, der ligger på én af de fire akutpladser, ikke må opkræves opholdsbetaling, mens man opkræves opholdsbetaling, såfremt man ligger på en midlertidig plads. Akutpladserne har særlig visitation i den forstand, at både læge, hospital og kommunale sygeplejersker kan visitere til en akutplads i samarbejde med personalet på akutfunktionen. I modsætning hertil kan kun Visitationen visitere til midlertidige pladser. Det betyder også, at der på akutpladserne kan visiteres på alle tider af døgnet og alle ugens dage - i modsætning til midlertidige pladser, hvor man kan visiteres i almindelig arbejdstid. Mange borgere visiteres til akutpladserne om aftenen. Der kan maksimalt visiteres til 5 dages ophold på akutpladser, og hvis en borger stadig er for dårlig til at komme hjem, kan vedkommende visiteres til en midlertidig plads. Konkret flyttes borgeren fra én stue til en anden.

At der nu er forskel på, hvorvidt der opkræves opholdsbetaling, giver forvirring for borgere indlagt på akutpladser og de midlertidige pladser, fordi der ikke fysisk er nogen forskel på pladserne. Samtidig vil kommunen miste en budgetlagt indtægt på 141.773 kr. årligt fra opkrævningen af opholdsbetalingen.

Derfor indstilles, at de fire akutpladser ommærkes til midlertidige pladser med særlig visitation, således at der stadig er pladser, som læger, hospital og hjemmesygepleje kan visitere til. Ommærkningen vil gøre det nemmere at navigere i for borgerne og samtidig give mulighed for ens opkrævning af opholdsbetaling for alle de 20 pladser. I Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder er der ikke noget krav om, at kommunerne skal have akutpladser - men derimod blot en akutfunktion.

En ommærkning vil kræve, at der laves en aftale med hospitalet om behandlingsansvaret for pladserne. Der er i regi af sundhedsaftalerne lavet en aftale om behandlingsansvar for borgere på kommunale akutpladser, og denne vil forvaltningen skulle arbejde på at få udvidet til at gælde midlertidige pladser.

Udvikling af det nære sundhedsvæsen og stigning i antal af opgaver

Udviklingen af akutfunktionen kræver særligt ledelsesmæssigt fokus og prioritering i de kommende år. Både sundhedsaftalesamarbejdet, samarbejdet med almen praksis og samarbejdet med det lokale hospital i Thisted om udvikling af nye måder at arbejde på og nye opgaver, der med fordel kan varetages af akutfunktionen, kalder på et stort ledelsesmæssigt behov. På længere sigt er det også sandsynligt, at der bliver behov for flere ruter i det udkørende team og en generel udvidelse af akutfunktionen, eftersom efterspørgslen er stigende. For nuværende er det imidlertid primært i forhold til ledelse, at der er behov for ekstra tilførsel af kapacitet. Derfor indstilles, at midlerne til én indgang for borgere/pårørende med livstruende sygdom prioriteres til at finansiere en selvstændig organisering af akutfunktionen og de midlertidige pladser.

I selve tildelingen vil de to nye enheder få færre timer til teamledelse og flere timer til plejen. Forskellen kommer af de gældende principper for tildeling til plejecentre, hvor små enheder under 20 pladser får en højere tildeling til plejen og en lavere tildeling til ledelse. Samlet set svarer den budgetmæssige forskel imidlertid nogenlunde til, at der skal findes finansiering til en ekstra leder på niveau 4.

Geografi

Der er en politisk bekymring for responstiden fra den udkørende akutfunktion om natten. I øjeblikket er der normering til én udkørende akutsygeplejerske om natten, og det kan give længere responstider på grund af kommunens geografi. En øget normering om natten vil give en kortere responstid til gavn for borgerne.

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner tilsiger, at hele akutfunktionen, det vil sige både akutpladser og det udkørende team, skal bemandes af akutsygeplejersker døgnet rundt. Såfremt det godkendes, at akutpladserne ommærkes til midlertidige pladser, er der ikke noget krav om, at disse lever op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder, hvormed det bliver muligt at flytte normeringen fra akutpladserne til det udkørende team.

En sådan ændring vil have to konsekvenser:

  1. Den sygeplejerske, der dækker akutpladserne om natten, flyttes til det udkørende team, hvorfor pladserne skal bemandes med en social- og sundhedsassistent, således at der er bemanding på stuerne om natten.
  2. Der vil være to udkørende akutsygeplejersker til at varetage opgaver om natten. Bemandingen i Hjemmeplejen vil derfor skulle nedskaleres.

Ændringen af normeringen om natten i det udkørende akutteam vil derfor kunne gøres udgiftsneutral ved at flytte normeringen til en social- og sundhedsassistent om natten fra hjemmeplejens budget til akutfunktionens. To sygeplejersker i det udkørende team om natten vil styrke akutteamet i tilfælde, hvor der er terminale patienter, som har behov for sygepleje. Det udkørende akutteam vil i så fald om natten skulle servicere de 4 pladser med særlig visitation, ligesom de i dag servicerer de resterende institutioner om natten.

Rekruttering

Social- og Sundhedsudvalget orienteres løbende om de udfordringer, der er med at rekruttere faglært arbejdskraft på ældreområdet. Dette vedrører også akutfunktionen, og behovet for medarbejdere, der både er kvalificerede og ønsker at arbejde i aften-, natte- og weekendvagter, er svært at dække. Generelt er det imidlertid lidt nemmere at rekruttere til den udkørende funktion end til de faste akutpladser, hvorfor der er en forhåbning om, at rekrutteringen vil kunne forbedres.

Opsamling

På denne baggrund anbefaler forvaltningen, at de konkrete udfordringer på området imødekommes på følgende måde:

Udfordring

Uddybning

Anbefaling til håndtering

1. Opholdsbetaling:

I efteråret 2018 meldte kammeradvokaten, at kommunerne ikke må opkræve betaling for mad og rengøring, når borgere ligger på en kommunal akutplads.

Kommunen mister en indtægt på ca. 140.000 kr./år.

Akutpladserne ommærkes til midlertidige pladser med særlig visitation.

2. Udvikling af det nære sundhedsvæsen:

Udviklingen som beskrevet i det foregående kræver i stigende grad ledelsesmæssigt fokus.

De midlertidige pladser og akutfunktionen gøres til en selvstændig enhed med selvstændig ledelse på niveau 4. Midlerne fra budgetforliget til én indgang prioriteres til at dække restfinansieringsbehovet.

3. Et stigende antal opgaver:

Opgaverne i akutfunktionen er som beskrevet stigende og under konstant udvikling.

I øjeblikket er der ikke behov for flere ruter, men opgavemængden følges tæt.

4. Geografi:

Der er politisk bekymring for responstiden, når der er én akutsygeplejerske om natten. Geografien gør, at borgere potentielt kan komme til at vente på besøg fra en akutsygeplejerske om natten.

Normeringen til en sygeplejerske på akutpladserne om natten flyttes til en udkørende rute i akutteamet. Normeringen til en social- og sundhedsassistent flyttes fra Hjemmeplejen til akutfunktionen, så der er bemanding om natten på de midlertidige pladser.

5. Rekruttering:

Det er i stigende grad en udfordring at rekruttere tilstrækkeligt faglært personale. Især potentielle ansøgere til akutfunktionen søger typisk andre steder, hvor de enten kan få mere specialiserede opgaver (på hospitalet), eller hvor de ikke behøver at have aften-, natte- og weekendvagter (i almen praksis, på ambulatorier eller på plejecentre).

Adresseres som punkt 4.

Tidsplan og finansiering:

Såfremt ovenstående forslag til at imødekomme udfordringerne på området besluttes, anbefaler forvaltningen, at de nye tiltag først træder i kraft pr. 1. januar 2020. Baggrunden for denne anbefaling er, at endnu en ændring af organiseringen i akutfunktionen og normeringen om natten vil kalde på en proces, hvor MED-systemet høres og inddrages i processen. Derudover er der behov for tid til, at nye aftaler om behandlingsansvaret for borgere på midlertidigt ophold på Kristianslyst kan aftales. Aftaler om behandlingsansvaret er afgørende for midlertidige ophold af kort varighed, som det gør sig gældende på disse pladser, fordi uklarhed om behandlingsansvaret kan give uklarhed om indsatsen, som i sidste instans kan være fatalt for borgerne.

Med hensyn til finansiering foreslås som nævnt, at de 500.000 kr. til én indgang for borgere/pårørende med livstruende sygdom udmøntes til finansiering af den nye organisering. Såfremt man gør Kristianslyst til to selvstændige enheder med henholdsvis somatiske pladser i den ene og midlertidige pladser samt akutfunktion i den anden, vil de to institutioner ud fra tildelingskriterierne have et budgetbehov på 613.236 kr., hvorfor de 500.000 kr. ikke vil dække hele behovet, men efterlade et finansieringsbehov på 113.000 kr. Der peges på finansiering fra Sundheds- og Ældreafdelingens fællesområde i 2020, indtil der findes en mere permanent finansiering.

Retsgrundlag

Sundhedsloven

Serviceloven

Nationale kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner

Økonomiske konsekvenser

Kristianslyst dækker i dag både de 40 somatiske pladser samt 16 midlertidige pladser og 4 akutpladser. På baggrund af tildelingskriterierne for plejecentre giver det et årligt budget på 23.762.614 kr. fordelt på bl.a. pleje, sygepleje og ledelse.

Gør man Kristianslyst til to selvstændige enheder med henholdsvis 40 somatiske pladser i den ene og 20 midlertidige pladser samt en udkørende akutfunktion i den anden, vil de to institutioner ud fra tildelingskriterierne give følgende budgetbehov:

Kristianslyst 40 somatiske pladser

11.947.909 kr.

Kristianslyst 20 midlertidige pladser samt udkørende funktion

12.427.941 kr.

Total

24.375.850 kr.

Finansiering fra Kristianslyst

23.762.614 kr.

Restfinansieringsbehov

-613.236 kr.

Finansiering fra budgetforlig

500.000 kr.

Rest

-113.236 kr.

Restbeløbet på 113.236 kr. i 2020 vil kunne finansieres af Sundheds- og Ældreafdelingens fællesområde i 2020, indtil der findes en mere permanent finansiering.

Budgetændringer i Hjemmeplejen, såfremt normeringen til en social- og sundhedsassistent i nattevagt flyttes til akutfunktionen, og såfremt fordelingsnøgle på 50/50 til henholdsvis Hjemmeplejen Syd og Nord benyttes:

Finansieringsbehov til opnormering om natten på akutfunktionen med en social- og sundhedsassistent

797.343 kr.

Budgetændring for Hjemmeplejen Nord (50 pct.)

-398.672 kr.

Budgetændring for Hjemmeplejen Syd (50 pct.)

-398.672 kr.

Total udgift

0 kr.

Opholdsbetaling:

Såfremt akutpladserne ikke ommærkes, vil indtægten til opholdsbetaling forsvinde. Det drejer sig om 141.773 kr. årligt. Det er muligt, at der kommer midler til at dække den manglende indtægt med LC-programmet i 2019, men det vides først, når LC-programmet kommer medio 2019. Såfremt LC-programmet ikke indeholder midler til at dække den manglende indtægt, vil det skulle finansieres på anden vis.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Lokal-MED på Kristianslyst - høring - den 4. juni 2019

Lokal-MED i Hjemmeplejen Nord - høring - den 4. juni 2019

Lokal-MED i Hjemmeplejen Syd - høring - den 4. juni 2019

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Ældre-/Seniorrådet - orientering - den 18. juni 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

  1. Akutpladserne ommærkes til midlertidige pladser med særlig visitation
  2. De midlertidige pladser og akutfunktionen gøres til en selvstændig enhed med selvstændig ledelse på niveau 4 med virkning fra 1. januar 2020.
  3. Lønbudget og budget til øvrige personaleudgifter vedrørende de midlertidige pladser og akutfunktionen udskilles fra Kristianslyst og vil stå som sit eget budgetområde med virkning fra 1. januar 2020.
  4. Midlerne fra budgetforliget til én indgang prioriteres til at dække restfinansieringsbehovet i forbindelse med organisationsændringen fra 1. januar 2020.
  5. Normeringen til en sygeplejerske på akutpladserne om natten flyttes til en udkørende rute i akutteamet. Normeringen til en social- og sundhedsassistent flyttes fra Hjemmeplejen til akutfunktionen, så der er bemanding om natten på de midlertidige pladser.
  6. Restfinansieringen til en leder på niveau 4 findes på sundheds- og ældreområdets fællesområde i 2020.

Tidligere besluttet

Social- og Sundhedsudvalget, 11. juni 2019, pkt. 122:

Et flertal i Social- og Sundhedsudvalget godkender ad 1 til 6.

Peter Sørensen stemmer imod.

Peter Sørensen begærer sagen til behandling i Kommunalbestyrelsen.

Ældre-/Seniorrådet, 18. juni 2019, pkt. 6:

Taget til efterretning. Ældre-/Seniorrådet udtrykker bekymring for, om ændringen fra akutpladser til midlertidige pladser betyder en faglig forringelse af kvaliteten på de 4 pågældende pladser, hvis der ikke fast er tilknyttet en sygeplejerske til de 4 pladser om natten.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

135. Etablering af sundhedshus i Hanstholm

Udskriv

Sagstema

Thisted Kommune har fået tilsagn på puljeansøgningen til Sundheds- og Ældreministeriet på 11.720.000 kr. til et sundhedshus i Hanstholm. Kommunen har modtaget tilsagn på det fulde ansøgte beløb, og forvaltningen indstiller, at beløbet samt en kommunal medfinansiering på 3 mio. kr. afsættes til projektet i perioden 2019-2021.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen godkendte den 30. april 2019, at der blev sendt en ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet om tilskud til etablering af et sundhedshus i Hanstholm. 70 af landets kommuner har søgt om puljemidlerne, og 38 af ansøgerne har fået tildelt midler.

Thisted Kommune har fået tilsagn på puljeansøgningen til Sundheds- og Ældreministeriet på 11.720.000 kr. til et sundhedshus i Hanstholm – altså præcis det ansøgte beløb. Projektets samlede budget er 14.720.000 kr., hvorfor Thisted Kommune står over for en egenfinansiering på 3 mio. kr. Forvaltningen peger på Sundheds- og Ældreafdelingens udviklingspulje, XA-569, til finansiering af de resterende 3 mio. kr.

Midlerne er søgt til at etablere et sundhedshus i det gamle rådhus i Hanstholm, hvor der både vil blive plads til lægeklinik, kommunale sygeplejeklinikker, træningsfaciliteter og faciliteter til foreninger i lokalområdet. Ambitionen er at skabe et hus, hvor praktiserende læger, kommunale sundhedstilbud og lokale aktiviteter i foreningsregi kan skabe et mere sammenhængende sundhedstilbud for borgerne i lokalområdet og dertil være med til at styrke sundheden i området.

Tilskuddet fra Sundheds -og Ældreministeriet skal bruges senest den 15. marts 2021, hvorfor projektet skal sættes i gang senest i efteråret 2019. Forud for projektering tages et eksternt arkitektfirma ind til at sikre et optimalt flow og indretning af huset. Forvaltningen indstiller derudover, at der nedsættes et byggeudvalg med politisk deltagelse, ligesom det er gjort i forbindelse med etableringen af læge- og sygeplejeklinikken på Trye. Deltagerne foreslås at være formanden for henholdsvis Social- og Sundhedsudvalget og formanden for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget samt sundheds- og ældrechefen.

Retsgrundlag

Finansloven.

Økonomiske konsekvenser

Projektets samlede budget er 14.720.000 kr. Sundheds- og Ældreministeriet har givet tilsagn på 11.720.000 kr., og de resterende 3 mio. kr. finansieres af Sundheds- og Ældreafdelingens udviklingspulje, XA-569, på investeringsoversigten, med henholdsvis 1,5 mio. kr. i 2020 og 1,5 mio. kr. i 2021. Der skal afsættes rådighedsbeløb til en udgift på 14.720.000 kr., herunder 500.000 kr. i 2019, 11.220.000 kr. i 2020, 3 mio. kr. 2021. De 500.000 kr. i 2019 afsættes til projektering samt assistance fra et eksternt arkitektfirma.

Derudover må der fremadrettet forventes øgede driftsudgifter for Teknik og Erhverv i forbindelse med bl.a. nye servicekontrakter samt vedligehold af bygningen, nogle af omkostningerne vil kunne pålægges de fremtidige huslejer.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen

I hvert af årene 2019, 2020 og 2021 er der kassepåvirkning, mens der ingen kassepåvirkning er samlet set. Kassetilførslen i 2019 udgør netto 11,22 mio. kr., mens kassetrækket i 2020 og 2021 udgør hhv. 9,72 mio. kr. og 1,5 mio. kr.

Påvirkning af renter og afdrag

Ingen

Påvirkning af anlægsrammen

Ja, sagen medvirker til en samlet overskridelse af anlægsrammen på 11,72 mio. kr., heraf 9,72 mio. kr. i 2020 og 1,5 mio. kr. i 2021.

Ifølge den forretningsgang for anlæg, som Direktionen besluttede den 11. december 2018, skal tillægsbevillinger til rådighedsbeløb finansieres af en tilsvarende reduktion i andre rådighedsbeløb.

Omprioritering inden for anlægsrammen

Kun delvist (med 3 mio. kr.), idet 11,72 mio. kr. ikke omprioriteres.

Afledte driftsudgifter

Der ventes driftsudgifter i forbindelse med vedligeholdelse af bygningen.

Fremadrettede driftsbesparelser

Ingen

Øvrige bemærkninger

Ingen

CØL har ikke yderligere bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 11. juni 2019

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. juni 2019

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Økonomiudvalget den 19. juni 2019

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

  1. Orienteringen tages til efterretning.
  2. Der afsættes rådighedsbeløb til en udgift på 14,72 mio. kr., herunder 0,5 mio. kr. i 2019, 11,22 mio. kr. i 2020 og 3 mio. kr. i 2021.
  3. Der afsættes rådighedsbeløb til en indtægt på 11,72 mio. kr. i 2019.
  4. Den kommunale medfinansiering på 3 mio. kr. finansieres af rådighedsbeløb på Sundheds- og Ældreafdelingens udviklingspulje XA-569 med 1,5 mio. kr. i 2020 og 1,5 mio. kr. i 2021.
  5. Der gives en anlægsbevilling på 14,72 mio. kr. og indtægtsbevilling på 11,72 mio. kr.

Tidligere besluttet

Direktionen, 11. juni 2019, pkt. 7:

Ad 1. Taget til efterretning med bemærkning om, at der hurtigst muligt udarbejdes et driftsbudget.

Ad 2 - 5. Indstilles til godkendelse.

Social- og Sundhedsudvalget, 11. juni 2019, pkt. 121:

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2 - 5. Indstilles til godkendelse.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 11. juni 2019, pkt. 171:

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2 - 5. Indstilles til godkendelse, men udvalget anmoder om, at der snarest udarbejdes samlet driftsbudget til efterfølgende politisk behandling.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 11. juni 2019:

Preben Holler og Kaj Kirk

Økonomiudvalget, 19. juni 2019, pkt. 149:

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2 - 5. Indstilles til godkendelse, men udvalget anmoder om, at der snarest udarbejdes samlet driftsbudget til efterfølgende politisk behandling.

Fraværende i Økonomiudvalget - 19. juni 2019 :

Ib Poulsen

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

136. Luftrensere - røgfrit arbejdsmiljø

Udskriv

Sagstema

Der ansøges om anlægsbevilling til indkøb af luftrensere som indsats til forbedring af arbejdsmiljøet i forhold til tobaksforurenet luft på plejecentre og i Hjemmeplejen.

Redegørelse

Sundheds- og Ældreafdelingen ønsker at sætte ind over for den arbejdsmiljøproblematik, der er forbundet med, at medarbejderne udsættes for passiv rygning i borgernes hjem. Problemstillingen har været drøftet i MED-systemet og er i april 2019 drøftet på ledermøde. Det er et ønske på tværs af plejecentre, Hjemmeplejen og Visitationen at sætte fælles ind i forhold til skadevirkninger fra tobaksrøg.

Tobaksforurenet luft

Sundhedsstyrelsen er de senere år gået fra at tale om passiv rygning til at tale om tobaksforurenet luft. Denne betegnelse er mere præcis, fordi det er dokumenteret, at der, selv om den synlige røg er væk fra et lokale, er rester fra røgen på fx vægge og møbler. Resterne fra tidligere røg akkumuleres i lokaler, hvor der ryges, og det ser ikke ud til at forsvinde ved udluftning, almindelig rengøring eller ventilation. De skadelige stoffer efter tidligere rygning kan optages gennem huden, gennem lungerne og gennem fordøjelsen. Der er bevist en sammenhæng mellem risikoen for lungekræft og hjertekarsygdomme og udsættelsen for tobaksforurenet luft. Tilstedeværelsen i rum, hvor der tidligere har været røget, er således potentielt sundhedsskadeligt (Tobaksforurenet luft, Sundhedsstyrelsen, 2016).

Sundhedsrisici

Medarbejdere, der kommer i "rygerhjem" for f.eks. at løse sundhedslovsydelser eller servicelovsydelser, er således i risiko for at udvikle sygdomme og lidelser som direkte følge af deres arbejde. Ud over de sundhedsskadelige effekter oplever medarbejderne gener, som at tøj og hår lugter efter et besøg hos en borger, der ryger. Thisted Kommune følger pt. Arbejdsmiljøloven og de retningslinjer, der er angivet af Arbejdstilsynet. Rygende borgere informeres om, at de ikke må ryge, mens medarbejderen er i borgerens hjem, og at de skal lufte ud mindst 1 time før, at medarbejderen ankommer. I pjecen "Dit hjem - min arbejdsplads", som uddeles til borgere, der modtager hjemmepleje, er dette samarbejde beskrevet. Desværre oplever både ledere og medarbejdere, at problemet ikke er løst ved dette samarbejde alene, da nogle borgere ikke kan efterleve retningslinjerne. Dertil kommer som beskrevet ovenfor, at udluftning ikke renser den tobaksforurenede luft for sundhedsskadelige stoffer. Det kan således af flere grunde være nødvendigt at supplere med en anden løsning for at sikre arbejdsmiljøet.

Luftrensere som del af løsningen

Mange kommuner anvender luftrensere, der opsættes i borgerens hjem og renser luften for skadelige partikler. Morsø Kommune afvikler pt. et pilotprojekt, hvor midtvejsevalueringen viser, at brug af luftrensere medfører en væsentlig forbedring af indeklimaet.

Arbejdsmiljø-hjælpemiddel

Det er et fælles ønske i Sundheds- og Ældreafdelingen, at problematikken vedrørende tobaksforurenet luft fremadrettet tilgås ensartet og løses ved, at luftrensere indkøbes og ved behov udlånes som et "arbejdsmiljø-hjælpemiddel". Sundheds- og Ældreafdelingen har lavet en behovsafdækning, der angiver, at der er brug for at indkøbe 35-40 luftrensere. Forvaltningen anbefaler, at der indkøbes 35-40 luftrensere, og at der efterfølgende laves en model, hvor disse kan søges hos Visitationen og Hjælpemiddeldepotet som arbejdsmiljø-hjælpemiddel af både plejecentre og hjemmepleje. Driftsomkostningen for den enkelte luftrenser vil følge maskinen og afholdes således af det center eller den hjemmeplejeafdeling, der har den i anvendelse.

Retsgrundlag

Lov 512 om Røgfri Miljøer.
§ 11.På plejehjem, døgninstitutioner, botilbud og lignende institutioner kan den enkelte beboer beslutte, om der må ryges i det værelse eller den bolig, der tjener som den pågældendes private hjem.
Stk. 2. Det kan pålægges beboere ikke at ryge i værelset eller boligen i det tidsrum, hvor personalet opholder sig der.
§ 12.I private hjem, hvor der modtages en offentlig serviceydelse i form af personlig og praktisk hjælp, kan det som forudsætning for ydelsen pålægges beboere ikke at ryge i det tidsrum, hvor personalet opholder sig i boligen.

Arbejdsmiljøloven

§ 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Økonomiske konsekvenser

Der er et finansieringsbehov på 300.000 kr. Disse foreslås prioriteret og bevilget fra Sundheds- og Ældreområdets udviklingspulje på investeringsoversigten, XA-569.

Driftsomkostningen for den enkelte luftrenser vil følge maskinen og afholdes således af det center eller den hjemmeplejeafdeling, der har den i anvendelse. Driften afholdes inden for eksisterende økonomiske ramme.

Udgifter til strøm dækkes af den pågældende beboer. Tre potentielle leverandører oplyser, at udgiften til strøm er henholdsvis 12,50 kr. pr. måned, 8 kr. pr. måned og 43 kr. pr. måned.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen

Nej

Påvirkning af renter og afdrag

Ingen

Påvirkning af anlægsrammen

Nej

Omprioritering indenfor anlægsrammen

Ja

Afledte driftsudgifter

De afledte driftsudgifter afholdes af ældrecentrenes driftsbudgetter

Fremadrettede driftsbesparelser

Ingen

Øvrige bemærkninger

Ingen

CØL har ikke øvrige bemærkninger.

Andre konsekvenser

Luftrenserne forbedrer generelt indeklimaet og er også virksom ved f.eks. lugt fra sår, afføring, husdyr mv. Fjernelse af diverse lugtgener kommer ikke kun medarbejdere i Thisted Kommune til gavn. Pårørende, netværk og borgeren selv vil også opleve, at indeklimaet forbedres, og for nogle ældre kan det betyde, at pårørende i højere grad kommer på besøg. Således kan indsatsen også understøtte Værdighedsstrategien.

Høring og sagsgang

Direktionen den 11. juni 2019

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Ældre-/Seniorrådet - orientering - den 18. juni 2019

Økonomiudvalget den 19. juni 2019

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

  1. Der gives en anlægsbevilling på 300.000 kr. til indkøb af luftrensere.
  2. Anlægsbevillingen finansieres af rådighedsbeløbet i 2019 på XA-569 "Udviklingspulje" på Sundheds- og Ældreområdet.
  3. Driftsomkostningerne følger maskinen og afholdes således af det plejecenter eller hjemmeplejeområde, der har den i anvendelse.

Tidligere besluttet

Direktionen, 11. juni 2019 - pkt. 8:

Ad 1 - 3. Indstilles til godkendelse.

Social- og Sundhedsudvalget, 11. juni 2019, pkt. 126:

Indstilles til godkendelse.

Økonomiudvalget, 19. juni 2019, pkt. 150:

Ad 1 - 3. Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget - 19. juni 2019 :

Ib Poulsen

Ældre-/Seniorrådet, 18. juni 2019, pkt. 5:

Taget til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

137. Anlæg - omprioritering af rådighedsbeløb i 2019 på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets område

Udskriv

Sagstema

Rådighedsbeløb for 2019 på politisk vedtagne anlægsprojekter på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets område omprioriteres grundet ændrede tidsforløb og indgår i anlægsprioriteringen til budget 2020 og overslagsårene.

Redegørelse

I Thisted Kommune udarbejdes der i henhold til kommunens anlægsprocedure to hovedbudgetopfølgninger samt månedlige budgetopfølgninger, hvor projektlederne indberetter forventet årsforbrug. Anlægsproceduren blev vedtaget af Direktionen den 11. december 2018 og er udarbejdet for at sikre den løbende anlægsstyring, overholdelse af anlægsrammen, styring af likviditeten samt sikre rum til strategiske overvejelser.

Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019 indgår i henhold til anlægsproceduren som grundlag for budgetlægningen i forbindelse med Direktionens forslag til investeringsoversigt. Formålet er at anvende information fra budgetopfølgningen i budgetlægningen.

Thisted Kommunes anlægsramme for 2019 udgør ca. 146 mio. kr., og pr. 31. marts 2019 beløb bruttoanlægsbudgettet sig til 243 mio. kr., dvs. anlægsrammen på budgetsiden var overskredet med 97 mio. kr. Overskridelsen skyldes omprioritering af rådighedsbeløb og overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb fra 2018 til 2019 med i alt 96 mio. kr. samt tillægsbevillinger til nye projekter finansieret af kassen i løbet af 2019 på 1 mio. kr. Dette demonstrerer, at overførsler af rådighedsbeløb fra tidligere år giver nogle udfordringer i forhold til at overholde anlægsrammen for 2019.

I maj 2019 har repræsentanter fra CØL afholdt et hovedbudgetopfølgningsmøde med Teknik og Erhverv med deltagelse af ledelsesrepræsentanter og direktør, hvor forvaltningens anlægsprojekter blev gennemgået. Mødet tog afsæt i budgetopfølgningen pr. 31. marts 2019, som projektlederne havde indmeldt til CØL. På mødet blev der blandt andet taget stilling til, hvorvidt der skal flyttes rådighedsbeløb fra 2019, der skal indgå i anlægsprioriteringen til budget 2020 og overslagsårene, således at rådighedsbeløbene i de enkelte år tilpasses til det forventede forbrug.

På Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets område ønskes anlægsbudgettet i 2019 netto reduceret med 10.046.000 kr. Vedhæftede bilag viser en oversigt over den samlede omprioritering i 2019, der indgår i anlægsprioriteringen til budget 2020.

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til økonomistyringsregulativet træffe afgørelse i denne sag, idet Kommunalbestyrelsen skal godkende tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdningen.

Retsgrundlag

Thisted Kommunes anlægsprocedure.

Thisted Kommunes økonomistyringsregulativ.

Økonomiske konsekvenser

Nettoanlægsbudgettet på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets område, der fortsat er relevant, reduceres med 10.046.000 kr. i 2019 fordelt med 39.586.000 kr. i udgiftsreduktioner og 29.540.000 kr. i indtægtsreduktioner. Nettobeløbet tilføres kassebeholdningen og indgår i anlægsprioriteringen til budget 2020 og overslagsårene.

Anlægsbudgettet på projekter uden aktivitet i projektperioden reduceres med 44.500 kr. i 2019, hvilket fordeler sig med en reduktion på 45.000 kr. på projekt XA-438 "Hanstholm Havn - understøtte udbygning" og en forøgelse på 500 kr. på projekt XA-659 "Agger-Thyborøn færge - nyt færgeleje" i 2019. Den samlede reduktion i rådighedsbeløbet på 44.500 kr. i 2019 tilføres kassebeholdningen.

Sagen nedbringer overskridelse af anlægsrammen for 2019 på budgetsiden med 39.630.500kr.

CØL har ikke øvrige bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 28. maj 2019

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. juni 2019

Økonomiudvalget den 19. juni 2019

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at:

  1. Nettoanlægsbudgettet på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets område, der fortsat er relevant, omprioriteres med 10.046.000 kr. i 2019 fordelt med 39.586.000 kr. i udgifter og 29.540.000 kr. i indtægter, og at nettobudgetreduktionen tilføres kassebeholdningen.
  2. Kassetilførslen i indstillingspunkt nr. 1 indgår i anlægsprioriteringen til budget 2020 og overslagsårene.
  3. Anlægsbudgettet på projekter uden aktivitet i projektperioden omprioriteres med 44.500 kr. 2019, som tilføres kassebeholdningen.

Tidligere besluttet

Direktionen, 28. maj 2019, pkt. 4:

Ad 1 - 3. Indstilles til godkendelse.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 11. juni 2019, pkt. 151:

Ad 1 - 3: Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 11. juni 2019:

Preben Holler og Kaj Kirk

Økonomiudvalget, 19. juni 2019, pkt. 154:

Ad 1 - 3. Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget - 19. juni 2019 :

Ib Poulsen

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

138. Tillægsbevilling til anlægsbevilling Områdefornyelse Hurup - Donation

Udskriv

Sagstema

Tillægsbevilling til anlægsbevilling - Områdefornyelse Hurup - donation på 500.000 kr. fra Lars Larsen, JYSK.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. februar 2018 at give en anlægsbevilling til Områdefornyelse Hurup og godkendte den 4. maj 2018 programmet for områdefornyelsen, som forløber frem til udgangen 2021.

Den samlede bevilling udgør:

I ALT

Udgifter til projektet - brutto

5.250.000 kr.

Indtægt - brutto (Statslige midler)

-1.750.000 kr.

Kommunal medfinansiering

3.500.000 kr.

Der er fire delprojekter i områdefornyelsen. Et af delprojekterne er fornyelse af Anlægget i Hurup, blandt andet med etablering af et ca. 2.700 m³ regnvandsbassin. Der er i alt afsat 1.800.000 kr. af de 5.250.000 kr. til dette delprojekt. Udgiften til etablering af regnvandsbassinet afholdes af Thisted Vand, mens omgivelserne hører ind under områdefornyelsen. Teknik og Erhverv har i samarbejde med Thisted Vand ansøgt Lars Larsen, JYSK, om en donation til en bro over søen, kaldet Søtrappen. Udover at skabe forbindelse på tværs af søen, danner Søtrappen også et opholdsareal midt i søen. Lars Larsen, JYSK, har bevilliget beløbet, som vil tilgå Thisted Kommune.

Retsgrundlag

Byfornyelsesloven.

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Projektets udgifter forøges i 2019 med 500.000 kr., som finansieres ved en donation fra Lars Larsen, JYSK.

Der søges derfor i 2019 om en anlægsudgiftsbevilling (rådighedsbeløb) på 500.000 kr. og en anlægsindtægtsbevilling (rådighedsbeløb) på 500.000 kr. til XA-789 Områdefornyelse Hurup.

Projektets samlede anlægsbevilling er således:

Nuværende bevilling

Tillægsbevilling

Samlet bevilling

Udgiftsbevilling

5.250.000 kr.

500.000 kr.

5.750.000 kr.

Indtægtsbevilling

- 1.750.000 kr.

- 500.000 kr.

- 2.250.000 kr.

Netto (kommunal medfinansiering)

3.500.000 kr.

0 kr.

3.500.000 kr.

Den fremtidige drift af Anlægget forventes at være udgiftsneutral. Thisted Vand forestår driften af regnvandsbassin.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen:

Beløbet er ikke afsat i budget 2019

Påvirkning renter og afdrag:

Ingen

Påvirkning anlægsrammen:

Ja, med 500.000 kr., da beløbet ikke er indregnet i den oprindelige ramme

Omprioritering indenfor anlægsrammen

Nej, der er ikke i overensstemmelse med Direktionens beslutning af 11. december 2018, foretaget en tilsvarende reduktion i andre anlægsudgifter

Afledte driftsudgifter:

Ingen

Fremadrettede driftsbesparelser:

Ingen

Øvrige bemærkninger:

Ingen

Andre konsekvenser

Anlægget i Hurup får med regnvandsbassin og Søtrappen en markant opgradering som rekreativt grønt område i umiddelbar tilknytning til gågaden og bymidten, til glæde for Hurups borgere og besøgende. Anlægget vil dermed kunne bidrage til at øge byens attraktion for bosætning, handelsliv og turisme.

Høring og sagsgang

Direktionen den 28. maj 2019

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. juni 2019

Økonomiudvalget den 19. juni 2019

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at der i 2019 gives en anlægsudgiftsbevilling (rådighedsbeløb) på 500.000 kr. og en anlægsindtægtsbevilling (rådighedsbeløb) på 500.000 kr. til XA-789 Områdefornyelse Hurup.

Tidligere besluttet

Direktionen, 28. maj 2019, pkt. 5:

Indstilles til godkendelse.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 11. juni 2019, pkt. 162:

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 11. juni 2019:

Preben Holler og Kaj Kirk

Økonomiudvalget, 19. juni 2019, pkt. 155:

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget - 19. juni 2019 :

Ib Poulsen

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

139. Tillægsbevilling til anlægsbevilling, Områdefornyelse Klitmøller - Tilskud fra Realdania samt budgetændringer

Udskriv

Sagstema

Tillægsbevilling til anlægsbevilling - Områdefornyelse Klitmøller - Tilskud fra Realdania til Ny Foreningsvej i Klitmøller samt budgetændringer.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. august 2016 at give en anlægsbevilling til Områdefornyelse i Klitmøller. Områdefornyelsen foregår i perioden 2016 - 2020.

Den samlede bevilling udgør:

I ALT

Udgifter til projektet - brutto

4.500.000 kr.

Indtægter - brutto - (Statslige midler)

-1.500.000 kr.

Kommunal medfinansiering

3.000.000 kr.

Det er besluttet, på baggrund af byfornyelsesprogrammet, at arbejde med tre indsatsområder:

  • Indsatsområde 1 - Indfaldsveje: Trafikdæmpende foranstaltninger på Vangvej og Vangsåvej.
  • Indsatsområde 2 - Ørhageområdet: Indretning af "shared-space" område med fokus på de bløde trafikanter og begrænsning af bilkørsel i den vestligste del af Ørhageområdet, samt ændring af bus- og parkeringsplads foran Restaurant Niels Juul med henblik på at opnå bedre trafikløsning og flere parkeringspladser.
  • Indsatsområde 3 - Ny Foreningsvej: En sti langs Klitmøller Å med rekreative opholdsmuligheder på strækningen fra Spar til Klitmøller Friskole (ca. 800 m.)

(Se kortbilag 1 og https://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/45#/ )

Det er lykkedes at få tildelt 1.6 mio. kr. fra Realdanias ”Stedet Tæller” kampagne. Beløbet skal anvendes til indsatsområde 3 – Ny Foreningsvej, hvilket medfører følgende ændringer i budgettet:

  • Indsatsområde 1 - Indfaldsveje:

For at opnå finansiering af en gang- og cykelsti på strækningen Johnsvej - Trøjborgvej langs Vangsåvej (ca. 550 m.) flyttes der 200.000 kr. fra indsatsområde 2 til indsatsområde 1. Stien understøtter intentionerne i helhedsplan for Klitmøller om opprioritering af de bløde trafikanter i byen. Trafikdæmpende foranstaltninger på Vangvej og Vangsåvej og stien etableres i år.

  • Indsatsområde 2 - Ørhageområdet:

Afgiver samlet set 670.000 kr. til indsatsområde 1 og indsatsområde 3, idet en ændring af bus- og parkeringsplads ved Niels Juul ikke er muligt.

  • Indsatsområde 3 - Ny Foreningsvej:

Tilskuddet fra Realdania på 1.600.000 kr. indgår i dette indsatsområde. For at opnå samme finansiering fra Thisted Kommune flyttes der 470.000 kr. fra indsatsområde 2

Det reviderede anlægsbudget ser således ud:

Anlægsbevilling

Tillæg

Fradrag

Samlet bevilling

Projektudvikling mv

1.300.000 kr.

1.300.000 kr.

Indsatsområde 1

600.000 kr.

200.000 kr.

800.000 kr.

Indsatsområde 2

1.470.000 kr.

-670.000 kr.

800.000 kr.

Indsatsområde 3

1.130.000 kr.

1.600.000 kr.

470.000 kr.

3.200.000 kr.

Udgifter i alt

4.500.000 kr.

2.270.000 kr.

-670.000 kr.

6.100.000 kr.

Kommunal

3.000.000 kr.

.

3.000.000 kr.

Ministeriets tilskud

1.500.000 kr.

1.500.000 kr.

Realdania

1.600.000 kr.

1.600.000 kr.

Indtægter i alt

4.500.000 kr.

1.600.000 kr.

0 kr.

6.100.000 kr.

Til orientering har Thisted Kommune ansøgt Nordea Fonden om 450.000 kr. til medfinansiering af en forlængelse og formidling af Ny Foreningsvej. Thisted Kommune har i den forbindelse indgået en samarbejdsaftale med Nationalpark Thy om fælles formidling på strækningen Ørhage til Vandet Sø (ca. 5,5 km.). Såfremt ansøgningen imødekommes, vil denne skulle medfinansieres med tilsvarende beløb, som også tages fra indsatsområde 2.

Det forventes, at restsummen under indsatsområde 2 anvendes på etablering af "shared space" mellem Bavnbak og Æ Redningshus, på den vestligste del af Ørhagevej.

Retsgrundlag

Byfornyelsesloven.

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Projektets udgifter forøges i 2019 med 1.600.000 kr., som finansieres ved et tilskud fra Realdania.

Der søges derfor i 2019 om en anlægsudgiftsbevilling på 1.600.000 kr. (rådighedsbeløb) og en anlægsindtægtsbevilling (rådighedsbeløb) på 1.600.000 kr. til XA-771 Områdefornyelse Klitmøller 2017 - 2021.

De nævnte budgetændringer er udgifts- og indtægtsneutrale i forhold til den samlede anlægsbevilling.

Projektets samlede anlægsbevilling er således:

Nuværende bevilling

Tillægsbevilling

Samlet bevilling

Udgiftsbevilling

4.500.000 kr.

1.600.000 kr.

6.100.000 kr.

Indtægtsbevilling

1.500.000 kr.

- 1.600.000 kr.

3.100.000 kr.

Netto (kommunal medfinansiering)

3.000.000 kr.

0 kr.

3.000.000 kr.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen:

Beløbet er ikke afsat i budget 2019

Påvirkning renter og afdrag:

Ingen

Påvirkning anlægsrammen:

Ja, med 1.600.000 kr., da beløbet ikke er indregnet i den oprindelige ramme

Omprioritering indenfor anlægsrammen

Nej, der er ikke i overensstemmelse med Direktionens beslutning af 11. december 2018, foretaget en tilsvarende reduktion i andre anlægsudgifter

Afledte driftsudgifter:

Ingen

Fremadrettede driftsbesparelser:

Ingen

Øvrige bemærkninger:

Ingen

Andre konsekvenser

Det reviderede områdefornyelsesprojekt imødekommer mange af ønskerne i "Helhedsplan for Klitmøller" og understøtter byens ønsker om en udvikling, der skaber større trafikmæssig sikkerhed og flere alternative trafikforbindelser for de bløde trafikanter samt øget adgang til byens rekreative arealer, primært langs Klitmøller Å.

Høring og sagsgang

Direktionen den 28. maj 2019

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. juni 2019

Økonomiudvalget den 15. juni 2019

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

  1. Der gives en anlægsudgiftsbevilling (rådighedsbeløb) på 1.600.000 kr. og en anlægsindtægtsbevilling (rådighedsbeløb) på 1.600.000 kr. til indsatsområde 3 - Ny Foreningsvej under områdefornyelse Klitmøller.
  2. De foreslåede budgetændringer i øvrigt tages til efterretning.

Tidligere besluttet

Direktionen, 28. maj 2019, pkt. 7:

Ad 1. Indstilles til godkendelse.

Ad 2. Taget til efterretning.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 11. juni 2019, pkt. 163:

Ad 1: Indstilles til godkendelse.

Ad 2: Taget til efterretning.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 11. juni 2019:

Preben Holler og Kaj Kirk

Økonomiudvalget, 19. juni 2019, pkt. 156:

Ad 1: Indstilles til godkendelse.

Ad 2: Taget til efterretning.

Fraværende i Økonomiudvalget - 19. juni 2019 :

Ib Poulsen og Niels Jørgen Pedersen

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

140. Skema B - opførelse af 8 almene familieboliger på Hortensiavej

Udskriv

Sagstema

Opførelse af 8 almene familieboliger (Hortensiaparken afsnit 3) på adressen Hortensiavej 24, Thisted – behandling og godkendelse af skema B.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 18. december 2018 skema A for ovennævnte projekt og dermed et projekt med samlet anlægsbudget på 15.153.000 kr.

Byggearbejderne har nu været i licitation, og Viborg Amts Boligselskab har fremsendt oplysninger på skema B niveau, som beskriver det endelige anlægsbudget og et stipuleret driftsbudget.

Det samlede anlægsbudget på skema B niveau ligger på 15.153.000 kr. Et beløb, som ligger på niveau med det gældende rammebeløb for familieboliger i 2018.

Projektet omfatter 8 boliger opført på adressen Hortensiavej 24, matr. nr. 8DQ Fårtoft by, Thisted.

4 boliger på hver 101 m2 - 3 rums boliger med mulighed for opdeling, så det bliver 4 rums boliger.

4 boliger på hver 91 m2 - 3 rums boliger.

Det samlede boligareal bliver således på 768 m2. Hertil kommer carport/udhus til hver bolig på 31 m2.

Det fremgår af de medfølgende skitser, at boligerne opføres i samme stil, som de øvrige boliger, der pt. er under opførelse.

Anskaffelsessummen finansieres således:

88 % kreditforeningslån

13.335.000 kr.

10 % kommunal grundkapital

1.515.000 kr.

2 % beboerindskud

303.000 kr.

I alt

15.153.000 kr.

For 2019 udgør grundkapitallånet for almene familieboliger 10 % af anskaffelsessummen for boliger mellem 90 m2 og 104 m2.

Driftsbudget

Der er skitseret et driftsbudget, som ekskl. forbrug udgør 840 kr. pr. m2 pr. år.

En lejlighed på 91 m2 koster

6.370 kr. / måned ekskl. forbrug.

En lejlighed på 101 m2 koster

7.070 kr. / måned ekskl. forbrug.

Hertil kommer leje af carport, som udgør 125 kr. pr. måned.

Retsgrundlag

Kommunestyrelsesloven § 41 og almenboligloven § 127 i forhold til garantistillelsen og almenboligloven § 118 a i forhold til grundkapitallån.

Økonomiske konsekvenser

Det kommunale garantibeløb og størrelsen af grundkapitallånet fastlægges endeligt, når ejendommen er opført og vurderet. På skema B tidspunktet er der dog stipuleret en garantisum på 67,05 % af realkreditlånet svarende til 8.941.000 kr.

Thisted Kommune skal yde et lån på ca. 1.515.000 kr. i form af kommunal grundkapital, der finansieres af kassen.

Center for Økonomi og Løn (CØL) har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 28. maj 2019

Klima-, Miljø-, og Teknikudvalget den 11. juni 2019

Økonomiudvalget den 19. juni 2019

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

  1. Skema B godkendes.
  2. Der stilles en kommunal grundkapital på 10 % af anskaffelsessummen på skema B tidspunktet på 1.515.000 kr. Beløbet finansieres af kassen.
  3. Der stilles en kommunal garanti på 8.941.000 kr. på skema B tidspunktet.

Tidligere besluttet

Direktionen, 28. maj 2019, pkt. 6:

Ad 1 - 3. Indstilles til godkendelse.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 11. juni 2019, pkt. 166:

Ad 1 - 3: Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 11. juni 2019:

Preben Holler og Kaj Kirk

Økonomiudvalget, 19. juni 2019, pkt. 158:

Ad 1 - 3: Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget - 19. juni 2019 :

Ib Poulsen

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

141. Anlægsbevilling - Ny hal Tigervej 6, Thisted

Udskriv

Sagstema

Anlægsbevilling til opførelse af ny maskinhal på Tigervej 6, Thisted til erstatning for nedbrændt maskinhal Glentevej 7, Thisted.

Redegørelse

Til erstatning for Park og Vejs nedbrændte maskinhal på Glentevej 7, Thisted, ønskes opført en ny maskinhal på Tigervej 6, Thisted. (Se bilag over situationsplan, plan, facader og snit).

Hallen bruges til opbevaring af sommer/vinter materiel, der ikke er i brug.

Ved at genopføre den nedbrændte maskinhal på den eksisterende materielgård på Tigervej 6 opnås en større synergieffekt i det daglige samarbejde med Nyttecenteret, end hvis hallen genopføres på Glentevej 7.

Forsikringsselskabet udbetaler en erstatning på 1.100.000 kr. til opførelse af en ny maskinhal.

Opførelse af en ny hal på 505 m2 vil koste 2.284.000 kr.

Finansieringen af den ny hal er således:

Forsikringssum

1.100.000 kr.

Anlægsprojekt - Medfinansiering P-fond

934.000 kr.

Anlægsprojekt - Grønne og folkelige performancerum

250.000 kr.

I alt

2.284.000 kr.

Retsgrundlag

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til den nye hal er 2.284.000 kr., men der søges kun om anlægsbevilling på 1.184.000 kr., idet den resterende del på 1.100.000 kr. finansieres af forsikringssummen.

Anlægsbevillingen finansieres af restrådighedsbeløb på XA-283 - Medfinansiering til P-fond med 934.000 kr. og ved en omdisponering af den allerede givne anlægsbevilling til XA-616 - Grønne og folkelige performancerum på 250.000 kr.

Center for Økonomi og Løns (CØL) bemærkninger til de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen:

Påvirkning af kassen:

Ingen

Påvirkning renter og afdrag:

Ingen

Påvirkning anlægsrammen:

Ingen, forbruget er medregnet.

Omprioritering indenfor anlægsrammen

Ja, der er i overensstemmelse med Direktionens beslutning af 11. december 2018 foretaget en tilsvarende reduktion i andre anlægsudgifter

Afledte driftsudgifter:

Minimal

Fremadrettede driftsbesparelser:

Minimal

Øvrige bemærkninger:

Der søges ikke om anlægsbevilling til forsikringserstatningen på 1,1 mio. kr., idet den både indtægtsføres og udgiftsføres på projektet og betales via forsikringen.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 13. maj 2019

Økonomiudvalget den 22. maj 2019

Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2019

Indstilling

Teknik & Erhverv indstiller, at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.184.000 kr. til opførelse af ny hal på Tigervej 6, finansieret af rådighedsbeløbet på XA-283 Medfinansiering til P-fond med 934.000 kr. og ved en omdisponering af den allerede givne anlægsbevilling på 250.000 kr. til XA-616 Grønne og folkelige performancerum.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 13. maj 2019, pkt. 134:

Indstilles til godkendelse.

Økonomiudvalget, 22. maj 2019, pkt. 130:

Sagen udsættes af flertallet med henblik på yderligere afklaring.

Ib Poulsen følger indstillingen.

Genoptagelse af sag.

Til uddybning af sagen kan Teknik & Erhverv orientere om, at bygningsskaden ved branden på Glentevej 7, Thisted er opgjort til ca. 1.300.000 kr., såfremt bygningen genopføres på eksisterende sokkel. Hvis Thisted Kommune ønsker at flytte skadessummen til en opførelse af ny bygning på Tigervej 6, Thisted, kan der overføres et beløb 1.100.000 kr. Ved at genopføre den nedbrændte maskinhal på den eksisterende materielgård på Tigervej 6 opnås en større synergieffekt i det daglige samarbejde med Nyttecenteret samt en bedre overvågning af bygningerne, end hvis hallen genopføres på Glentevej 7.

Oprindeligt er ejendommen på Glentevej erhvervet med nedrivning for øje i forbindelse med opkøb af jord til erhvervsudvikling.

Den eksisterende hal, der erstattes af den nye hal, er i en meget ringe stand og ville indenfor en overskuelig årrække alligevel skulle totalrenoveres.

I forhold til finansiering af anlægsbevillingen er det udelukkende af Thisted Kommunes budget. Midlerne i parkeringsfonden berøres ikke.

P-fonden.

Det er angivet i ”Regulativ for P-fond i Thisted Kommune”, at bidraget til p-fonden reduceres til 50 %, hvis p-pladsen må benyttes af offentligheden. Derfor er der behov for medfinansiering fra kommunen, hvis der anlægges parkeringspladser. Såfremt Thisted Kommune ikke har anlagt parkeringspladser senest 5 år efter, at der er indbetalt til parkeringsfonden, frigives garantien/tilbagebetales beløbet. Saldo i P-fonden er dags dato 577.812,70 kr.

Beløbet indbetalt af private/virksomheder til parkeringsfonden kan ikke anvendes til andet end parkeringspladser. Beløbet afsat på kommunens investeringsoversigt kan anvendes til de formål, som Kommunalbestyrelsen ønsker.

Regulativet kan findes her:

https://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/63#/17846

Høring og sagsgang:

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. juni 2019

Økonomiudvalget den 19. juni 2019

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019

Indstilling:

Tidligere indstilling fastholdes.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 11. juni 2019, pkt. 153:

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 11. juni 2019:

Preben Holler og Kaj Kirk

Økonomiudvalget, 19. juni 2019, pkt. 161:

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget - 19. juni 2019 :

Ib Poulsen og Niels Jørgen Pedersen

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

142. Udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen - muligheder for omplacering af sommerhusområder

Udskriv

Sagstema

Resultat af analysen af muligheder for omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen og beslutning om, at der ikke udarbejdes en ansøgning.

Redegørelse

Thisted Kommunalbestyrelse er på mødet den 28. maj, som punkt 127 orienteret om mulighederne for at søge om omplacering af sommerhusområder jf. Erhvervsministeriets brev af den 4. februar 2019, hvor kommunalbestyrelserne i landets kystkommuner er inviteret til at ansøge om udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen inden den 1. december 2019.

Kriterierne for at søge om omplacering af sommerhusområder er:

  • Sommerhusene skal være beliggende i sammenhængende områder, og sommerhusområderne skal placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder, hvor der er et turistmæssigt potentiale.
  • Den enkelte kommune skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen der kan tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det er muligt.
  • Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således at både borgere og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster.
  • Der kan ikke udlægges nye sommerhusgrunde inden for områder beskyttet af naturbeskyttelsesloven, strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede områder.
  • Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige landskabsinteresser og naturbeskyttelsesinteresser og må ikke være i strid med væsentlige nationale interesser.
  • Kommunerne skal i kommuneplanstrategien beskrive, hvordan de nye sommerhusgrunde kan understøtte vækst og udvikling lokalt. Som led i strategien skal kommunerne også gennemgå eksisterende ubebyggede sommerhusområder og vurdere, om de kan tilbageføres.

Teknik og Erhverv har i maj gennemført en analyse af områder, som kunne komme i betragtning for nye sommerhusområder i kommunens Vestkystbyer (se bilag 1).

På baggrund af analysen anbefaler Teknik og Erhverv, at Thisted Kommune ikke søger om omplacering af sommerhusområder.

Anbefalingen er begrundet i, at de mest attraktive områder med en høj efterspørgsel efter sommerhuse er i Klitmøller og Vorupør, hvor analysen har vist, at det pt. er udelukket, at Thisted Kommune kan få lov til at udlægge nye områder til sommerhuse ud fra de opstillede kriterier.

Der er undersøgt i alt 9 områder med beliggenhed i Agger, Stenbjerg, Klitmøller og Hanstholm. Lild Strand indgår ikke i analysen, da der her ikke er behov for udlæg under alle omstændigheder, da der fortsat er en del arealer til formålet til rådighed. I Vorupør har det ikke været muligt at finde arealer, som ikke er i konflikt med kriterierne.

Ud af de 9 områder er kun 1 område på ca. 3 ha i Hanstholm egnet til at blive udlagt til sommerhusområde i kystnærhedszonen, hvor der efter vejledningens beregningsregler kan udstykkes ca. 21 grunde. Området vurderes dog kun som "middel" egnet, pga. den begrænsede størrelse, beliggenhed og potentielle konflikter med bosætnings- og/eller rekreative anvendelser.

Hvis det besluttes at ansøge om omplacering af sommerhusområder og få udlagt området ved Hanstholm, skal der udarbejdes og vedtages en planstrategi inden ansøgningsfristen den 1. december 2019, og der skulle tages områder enten i Sydthy ved Kærgården eller Lild Strand ud af planlægningen.

Alternative muligheder for at forbedre overnatningstilbud i Thisted Kommune

Analysen har vist, at der er en del restrummelighed i alle undersøgte Vestkystbyer (op til 75 grunde), som kunne udnyttes på forskellige måder. For at aktivere disse potentialer ville det kræve en gennemgribende analyse af de eksisterende planforhold for at afklare mulighederne, herunder at indgå i en dialog med grundejere og lokalsamfund.

Som alternativer foreslås, at der arbejdes med udviklingsplaner for de enkelte byer, som bliver samlet i en kystbystrategi for at aktivere de ovennævnte potentialer. Yderligere er det Teknik og Erhvervs anbefaling, at det i forbindelse med den kommende kommuneplanstrategi undersøges, om det er hensigtsmæssigt at placere sommerhusområder uden for kystnærhedszonen f.eks. ved nogle af Thisted Kommunes ikke kyst-relaterede naturområder.

Teknik og Erhverv vil fremlægge en procesplan for kommuneplanstrategien i efteråret. Denne planstrategi skal omfatte de temaer, der indgår i revisionen af kommuneplanen og herunder ferie- og turisme generelt.

Retsgrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. juni 2019.

Økonomiudvalget den 19. juni 2019.

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019.

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

  1. Analysen tages til efterretning.
  2. Thisted Kommune i 2019 ikke søger om omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 11. juni 2019, pkt. 154:

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Indstilles til godkendelse. Udvalget indbyder lokale folketingspolitikere til møde i september måned angående udfordringerne på området.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 11. juni 2019:

Preben Holler og Kaj Kirk

Økonomiudvalget, 19. juni 2019, pkt. 162:

Ad 1. Taget til efterretning.

Ad 2. Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget - 19. juni 2019 :

Ib Poulsen og Niels Jørgen Pedersen

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

143. Ændring af lov om sommerhuse og campering m.v. - Boligejers udlejning af egen helårsbolig til ferie- og fritidsformål

Udskriv

Sagstema

Orientering om lovændring og beslutning om udvidelse af udlejningsmuligheder af helårsboliger til ferie- eller fritidsformål fra 70 dage pr. år op til 100 dage pr. år.

Redegørelse

Den 1. maj 2019 er loven om sommerhuse og campering m.v. ændret og har skiftet navn til "Lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v."

Ændringen af loven er en skærpelse af reglerne for udlejning af egen helårsbolig til ferie- eller fritidsformål. Med nye deleøkonomiplatforme (f.eks. Airbnb) er det i stigende grad blevet attraktivt og populært at udleje sin helårsbolig f.eks. i forbindelse med ferie eller andre situationer, hvor ejeren eller brugeren i et kortere tidsrum ikke selv anvender boligen. De gældende regler og praksis efter sommerhusloven giver dog ikke noget klart svar på, hvor mange dage det er muligt at udleje egen helårsbolig uden tilladelse efter sommerhusloven. Ændringen af loven er en del af den politiske aftale om "Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien", som fastsætter udlejningsgrænser for borgernes korttidsudlejning af egen helårsbolig til ferie- og fritidsformål.

Loven præciserer antallet af dage, boligejere må udleje deres egen helårsbolig til ferieformål. Lovændringen giver mulighed for udlejning i op til 70 dage pr. kalenderår. Dog omhandler dette kun den bolig, udlejeren selv bor i og ikke andre boliger ejet af udlejer. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at hæve antallet af udlejningsdage fra 70 dage til maksimum 100 dage pr. kalenderår.

Der vil være en overgangsperiode fra 1. maj 2019 og frem til den 31. december 2020, hvor borgere må udleje deres helårsbolig i op til 70 dage, uanset om boligejeren selv står for udlejningen eller bruger en udlejningsvirksomhed til formidling af udlejningen, antallet af dage kan hæves til 100 dage, hvis Kommunalbestyrelsen beslutter dette.

Fra den 1. januar 2021 afhænger udlejningsgrænserne af, om boligejerne anvender en udlejningsvirksomhed, som indberetter udlejningsindtægterne til skattemyndighederne, eller om de selv forestår udlejningen. Hvis en boligejer anvender en udlejningsvirksomhed til udlejningen, må de fortsat udleje i 70 dage eller op til 100 dage pr. kalenderår, hvis Kommunalbestyrelsen beslutter dette. Hvis boligejeren selv står for udlejningen, må boligen kun udlejes i 30 dage pr. kalenderår. De 30 dage fremkommer af en praksis fra de kommuner, som følger boligreguleringsloven, mens lovens tal på 70 dage / 100 dage repræsenterer et kompromis ud fra de politiske forhandlinger om aftalen.

I boligreguleringsloven har der ikke tidligere været noget maksimum for, hvor længe man måtte udleje sin bolig til ferie- og fritidsformål. Stramningen af loven rammer derfor de boligejere, som udlejer dele eller hele deres bolig til ferie- og fritidsformål. Lovændringen gælder uanset om kommunerne har tiltrådt Boligreguleringsloven eller ej - det sidste er tilfældet for Thisted Kommune.

For at imødekomme fortsat udvikling af overnatningstilbud til turister i Thisted Kommune, indstiller Teknik og Erhverv, at Thisted Kommunalbestyrelse beslutter at hæve antallet af dage fra 70 dage til 100 dage for perioden 1. maj 2019 til 31. december 2020 og fra den 1. januar 2021. Kommunen kan til enhver tid nedsætte antallet af dage, dog ikke lavere end 70 dage pr. kalenderår, med virkning for det kommende kalenderår.

Håndhævelse af ændringen ligger hos erhvervsministeren og pålægger ikke Thisted Kommune yderligere administration.

Retsgrundlag

Lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. juni 2019.

Økonomiudvalget den 19. juni 2019.

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019.

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

1. Antallet af dage en borger må udleje egen helårsbolig hæves fra 70 dage til 100 dage pr. kalenderår for perioden 1. maj 2019 - 31. december 2020.

2. Antallet af dage en borger, som benytter udlejningsvirksomhed til formidlingen af udlejningen, må udleje egen helårsbolig hæves til 100 dage pr. kalenderår fra 1. januar 2021 og frem.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 11. juni 2019, pkt. 155:

Ad 1 - 2. Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 11. juni 2019:

Preben Holler og Kaj Kirk

Økonomiudvalget, 19. juni 2019, pkt. 163:

Ad 1 - 2. Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget - 19. juni 2019 :

Ib Poulsen og Niels Jørgen Pedersen

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

144. Tilbageførsel af areal omfattet af Lokalplan 21-001 Friplejehjem, Tømmerbyvej 188 i Vesløs, til landzone

Udskriv

Sagstema

Vedtagelse af tilbageførsel af areal fra byzone til landzone omfattet af Lokalplan 21-001 for et friplejehjem i Vesløs.

Redegørelse

Lokalplan 21-001 for et friplejehjem er lokalplanlagt i 2015 og overført til offentligt formål i kommuneplanen ved et kommuneplantillæg til Kommuneplan 2010-2022. Området er i forbindelse med lokalplanens vedtagelse overført til byzone. Se området på Bilag 1.

Teknik og Erhverv har modtaget ansøgning fra grundejer og projektudviklerne om, at lokalplanen ophæves, og om at området tilbageføres fra byzone til landzone, da projektet muliggjort i lokalplanen ikke vil blive gennemført.

Ved vedtagelse af Kommuneplan 2017-2029 er området udtaget af planlægning, og som følge heraf skal lokalplanen også aflyses. Beslutning om at ophæve lokalplan gøres administrativt jf. vedtagne kompetenceplan, mens beslutning om tilbageførsel fra by- til landzone er en politisk beslutning. Det skal tilføjes, at et areal ikke automatisk bliver tilbageført, blot fordi lokalplanen ophæves.

Teknik og Erhverv vurderer, at det er muligt at tilbageføre arealet til landzone, da området grænser op til landzone på alle sider. Det er et mindre areal, og det vurderes, at der ikke længere er behov for arealet i planlægningen i Vesløs, som derfor kan tilbageføres fra byzone til landzone. Ved beslutning om tilbageførsel af arealet til landzone kan arealet ikke umiddelbart overføres til byzone igen.

Sagen har været i høring jf. planlovens regler og der er ikke indkommet bemærkninger i høringen.

Ved tilbageførsel af arealet til landzone skal ejer oplyses om reglerne for erstatning for udgifter afholdt i forbindelse med, at arealet har lagt i byzone, jf. Planlovens § 46.

Retsgrundlag

Planlovens § 45, stk. 2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. juni 2019.

Økonomiudvalget den 19. juni 2019.

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019.

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at:

  1. Arealet tilbageføres fra byzone til landzone.
  2. Beslutning om tilbageførsel af arealer fra by- til landzone delegeres til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 11. juni 2019, pkt. 156:

Ad 1. - 2. Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 11. juni 2019:

Preben Holler og Kaj Kirk

Økonomiudvalget, 19. juni 2019, pkt. 164:

Ad 1. - 2. Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget - 19. juni 2019 :

Ib Poulsen og Niels Jørgen Pedersen

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

145. Forslag til Lokalplan 1-034 - Bevarende lokalplan for Thisted Midtby

Udskriv

Sagstema

Vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1-034 Bevarende lokalplan for Thisted Midtby.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. april 2019 at igangsætte revision af Lokalplan 1-004 og dermed planlægningen for Thisted Midtby.

Den gældende Lokalplan 1-004 har vist sig at være mangelfuld i forhold til bestemmelser for ny bebyggelse, og ufleksibel i forhold til at finde løsninger, der kan muliggøre brug af bevaringsværdige bygninger i en nutidig kontekst. Den nye Lokalplan 1-034 har til formål at sætte rammer, der sikrer, at nyt byggeri er tilpasset det eksisterende bymiljø. Lokalplanen har desuden til formål at muliggøre, at Thisted Kommune kan indgå i en dialog ved ændringer og lignende af bevaringsværdige bygninger. Planen skal sikre de bevaringsværdige kvaliteter, samt at bygningerne bevarer deres relevans og funktionalitet i en nutidig kontekst.

Lokalplanforslaget omfatter stort set samme område som gældende i Lokalplan 1-004, dog tilpasset nuværende matrikelgrænser. Området er ca. 156.000 m² og omfatter boligområder ved Nørrealle, Allestræde og Kastet, en større del af Thisted bymidte som centerområde, samt flere offentlige områder, herunder Det Gamle Rådhus, biblioteket og I. P. Jacobsens hus. Se oversigtskort i Bilag 1.

Lokalplanens indhold

Lokalplanforslaget ændrer ikke på anvendelsesmulighederne i bymidten. Lokalplanen udlægger nye delområder med bestemmelser for anvendelser og bebyggelsens omfang i overensstemmelse med gældende kommuneplanrammer i Kommuneplan 2017-2029. Herunder fastsættes bebyggelsesprocenter, højder og etager på delområdeniveau efter gældende kommuneplanramme.

Lokalplanforslaget bibeholder bestemmelser for bygninger klassificeret med bevaringsværdi 1-3 (høj værdi) og 4-6 (middel værdi) efter SAVE-metoden. Der indarbejdes dog bestemmelser, der muliggør, at Thisted Kommune kan tage konkret stilling til projekter vedrørende ændringer af bevaringsværdige bygninger. Der er fastsat bestemmelser for nyt byggeri og for bygninger klassificeret med bevaringsværdi 7-9 (lav værdi), herunder i forhold til blandt andet facader, tage og altaner.

I forbindelse med bestemmelser for altaner fastlægges bymiljøer, hvor der ikke kan opnås tilladelser til altaner mod gaden, for at sikre eksisterende og identitetsskabende bymiljøer.

Lokalplanforslaget indeholder desuden bestemmelser for blandt andet skiltning, der har til formål at sikre bymiljøerne og byens æstetiske udtryk i sammenhæng med byens funktion som moderne købstad. Det omfatter blandt andet, at al skiltning kræver tilladelse fra Thisted Kommune, samt at der ikke kan opnås tilladelse til blandt andet animeret og digital skiltning.

Derudover er bestemmelsen for friareal revideret.

Forslag til lokalplan 1-034 kan ses her:

https://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/lokalplanid/931

Retsgrundlag

Lov om planlægning §§ 15 og 16, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018.

Der foretages en screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer jf. Lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018, § 8, stk. 2, nr. 2.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. juni 2019.

Økonomiudvalget den 19. juni 2019.

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019.

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at forslag til Lokalplan nr. 1-034 Bevarende lokalplan for Thisted Midtby vedtages og sendes i 4 ugers offentlig høring.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 11. juni 2019, pkt. 159:

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 11. juni 2019:

Preben Holler og Kaj Kirk

Økonomiudvalget, 19. juni 2019, pkt. 165:

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget - 19. juni 2019 :

Ib Poulsen og Niels Jørgen Pedersen

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

146. Kommissorium for destinationsselskabet for den nordjyske vestkyst

Udskriv

Sagstema

Kommissorium for etablering af nyt destinationsselskab for den nordjyske vestkyst sendes til godkendelse.

Redegørelse

Den 26. marts 2019 godkendte Thisted Kommunalbestyrelse oplæg til hensigtserklæring for ny destination bestående af Hjørring, Jammerbugt og Thisted Kommuner, samt at der arbejdes videre med etablering af tværkommunalt destinationsselskab, under forudsætning af inddragelse af en eller flere andre kommuner langs Vestkysten.

Med dette afsæt sendes hermed til godkendelse oplæg til "Kommissorium for destinationsselskabet for den nordjyske Vestkyst", udarbejdet af kommunaldirektørerne og tilknyttet arbejdsgruppe fra de fem kommuner. Hovedpunkterne i oplægget er som følger:

Kommunalbestyrelserne i Hjørring, Jammerbugt, Thisted, Lemvig og Holstebro kommuner har, jf. den nationale beslutning om konsolidering af den lokale turismefremme (Lov om Erhvervsfremme, den 13. december 2018), besluttet at undersøge muligheden for at etablere et destinationsselskab dækkende de fem kommuner.

Det primære strategiske afsæt for selskabet er Udviklingsplan for Vestkysten (2018) og dermed bliver planens målsætninger og udvikling af de udpegede stærke feriesteder i området udgangspunktet for destinationens virke.

Dette kommissorium beskriver rammerne for det forberedende arbejde, der skal igangsættes i forhold til at etablere et destinationsselskab, som lever op til intentionerne i Lov om Erhvervsfremme og som sikrer et solidt grundlag for den fremtidige turismeudvikling i destinationen.

KL og Erhvervsministeriet fremhæver i et fælles notat fem hensyn i konsolidering af den lokale turismefremme, som de kommende destinationsselskaber forventes at leve op til: Sammenhængende geografi, kritisk masse af turister, kommunal basisfinansiering, ansvar for den lokale turismefremmeindsats og specialiserede kompetencer.

Destinationsselskabet for den nordjyske Vestkyst vil udgøre en sammenhængende geografi langs Vestkysten og havde i 2018 ca. 5,5 mio. kommercielle overnatninger (efterlever dermed hensyn 1 og 2). Hensyn 3-5 indgår i udarbejdelsen af grundlaget for det nye destinationsselskab. Det forberedende arbejde skal mere konkret afdække nedenstående forhold:

Målsætninger - forretningsmæssige mål i forhold til overnatninger, omsætning, kapacitetsforøgelse, kvalitetsoplevelser, merværdi for turismevirksomheder, gæster og kommuner.

Opgaver - strategisk destinationsudvikling, digital markedsføring, produkt- og forretningsudvikling, gæsteservice, projektudvikling, projektfinansiering, samarbejde med turismeerhvervet, netværks- og kompetenceudvikling samt afklaring af hvilke typer projekter, der er forankret i destinationsselskabet, og hvilke der er forankret i den enkelte kommune. Snitflader til andre aktører skal afklares, for eksempel i forhold til de stiftende kommuner, eksisterende turistforeninger, VisitDenmark, Dansk Kyst- og Naturturisme, Partnerskab for Vestkystturisme, VisitNordjylland samt erhvervshuse i Nord- og Midtjylland.

Organisering - det skal afdækkes, hvilken form selskabet kan organiseres i. Desuden afklares styreform og sammensætning af en kommende bestyrelse,

organisationsmodel som sikrer, at destinationsselskabets kompetencer vil være bredt tilgængelige i destinationen, samt destinationsselskabets daglige ledelse og driftsorganisation - og herunder proces- og tidsplan for implementering.

Økonomi - destinationsselskabets basisfinansiering udgøres af driftstilskud fra de fem kommuner, som skal beregnes på baggrund af en fordelingsnøgle. Oplægget til denne fordelingsnøgle skal forholde sig til de nuværende bevillinger til turismefremmeindsatsen.

Den overordnede tidsplan er ridset op i kommissoriet, og heri ligger dialogmøder med turismevirksomheder i august, politisk behandling af endeligt grundlag for etablering af selskabet i oktober, nedsættelse af bestyrelse i november samt igangsætning af drift samt udarbejdelse af ny turismestrategi i januar 2020.

Oplæg til kommissorium medsendes som bilag.

Retsgrundlag

Lov om Erhvervsfremme § 1 og § 14.

Økonomiske konsekvenser

Godkendelse af kommissorium har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget den 18. juni 2019

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, at oplæg til kommissorium, herunder tidsplan, godkendes.

Tidligere besluttet

Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget, 18. juni 2019, pkt. 112:

Indstilles til godkendelse idet udvalget ønsker størst mulig lokal forankring.

Beslutning

Henning Holm ønsker sin habilitet afprøvet. Kommunalbestyrelsen fandt ikke Henning Holm inhabil.

Godkendt.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

147. Anlægsregnskab - Indsats mod farlige og forfaldne ejendommen i 2016 og 2017

Udskriv

Sagstema

Anlægsregnskab - Indsats mod farlige og forfaldne ejendomme 2016 og 2017.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen godkendte den 15. december 2015 at give en anlægsbevilling til Indsats mod farlige og forfaldne ejendommen 2016 og 2017.

Den 1. november 2016 og den 28. marts 2017 blev der givet tillægsbevillinger til anlægsbevillingen.

Anlægsregnskabet for XA-729 - Indsat mod farlige og forfaldne ejendomme - 2016 - 2017 er således:

Bevillingerne er givet som en forlængelse af den nedrivningsindsats, der blev startet i 2010 til nedrivning af farlige og forfaldne ejendomme samt forskønnelse af lokalområderne i Thisted Kommune.

Regnskabet afsluttes nu, da de sidste omkostninger er afholdt og refusionen er hjemtaget.

Retsgrundlag

Byfornyelsesloven.

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn har gennemgået sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet af bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. juni 2019

Økonomiudvalget den 19. juni 2019

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 11. juni 2019, pkt. 164:

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 11. juni 2019:

Preben Holler og Kaj Kirk

Økonomiudvalget, 19. juni 2019, pkt. 166:

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget - 19. juni 2019 :

Ib Poulsen og Niels Jørgen Pedersen

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

148. Anlægsregnskab - Indsats mod farlige og forfaldne ejendomme i 2018

Udskriv

Sagstema

Anlægsregnskab - Indsats mod farlige og forfaldne ejendomme 2018.

Redegørelse

Kommunalbestyrelsen godkendte den 28. marts 2017 at give en anlægsbevilling til Indsats mod farlige og forfaldne ejendommen 2018.

Den 28. august 2018 blev der givet en tillægsbevilling til anlægsbevillingen.

Anlægsregnskabet for XA-873 - Indsats mod farlige og forfaldne ejendommen 2018 er således:

Bevillingerne er givet som en forlængelse af den nedrivningsindsats, der blev startet i 2010, til nedrivning af farlige og forfaldne ejendomme samt forskønnelse af lokalområderne i Thisted Kommune.

De løbende lovændringer har betydet, at det i 2018 blev muligt at indrette offentligt tilgængelige byrum efter en nedrivning. Der er lavet små frugtlunde i enkelte byer, og projektet "KulTHYvator, kunst på nedrivningsgrunde" er også opstået som et forskønnelsestiltag afledt af nedrivningsindsatsen.

Retsgrundlag

Byfornyelsesloven.

Økonomistyringsregulativet.

Økonomiske konsekvenser

Center for Økonomi og Løn har gennemgået sagen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget 11. juni 2019

Økonomiudvalget den 19. juni 2019

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019

Indstilling

Teknik og Erhverv indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 11. juni 2019, pkt. 165:

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 11. juni 2019:

Preben Holler og Kaj Kirk

Økonomiudvalget, 19. juni 2019, pkt. 167:

Indstilles til godkendelse.

Fraværende i Økonomiudvalget - 19. juni 2019 :

Ib Poulsen og Niels Jørgen Pedersen

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

149. Status projekt, Bedre Indkøb

Udskriv

Sagstema

Status på arbejdet med udmøntning af indkøbsbesparelsen i 2019.

Redegørelse

I forbindelse med budgetlægningen for 2019 blev der indregnet en besparelse på indkøb med i alt 10 mio. kr. Besparelsen udgør ca. 2 % af indkøbsbudgettet og svarer ca. til fremskrivningen fra 2018 til 2019 på konti for varekøb og tjenesteydelser.

I stedet for at udmønte besparelsen som en rammebesparelse efter en matematisk fordeling blev det besluttet, at den skulle findes ved konkrete og konstaterbare besparelser. Dette gav anledning til, at der i efteråret blev nedsat en styregruppe bestående af chefer fra de større områder, indkøbsafdelingen, økonomikonsulenter, økonomichef og kommunaldirektør. Der blev efterfølgende udarbejdet en konkret handleplan indeholdende delprojekter, fokusområder, tidsplan og kommunikationsplan. Handleplanen med de overordnede initiativer er vedlagt til orientering.

Potentialet på de 10 mio. kr. skal findes dels ved at opnå flere rabatter og bedre priser samt ved at sikre, at Thisted Kommunes indkøbere bruger de aftaler og kontrakter, der er indgået. Målsætningerne i projektet er således at øge antallet og kvaliteten af aftaler/ kontrakter samt at ændre adfærden hos indkøbere.

Initiativer omkring adfærd:

Der har vist sig at være en markant statistisk sammenhæng mellem det at bruge et indkøbssystem og opnå besparelser. Statens og kommunernes indkøbsfællesskab (SKI) har f.eks. påvist, at en forøgelse af e-handelsprocenten med 5 procentpoint på fire centrale varegrupper (fødevarer, tablets, forbrugsartikler og kontorartikler) giver en gennemsnitlig besparelse på 0,7 % . Det primære mål omkring adfærd er derfor at øge graden af e-handel i indkøbssystemet.

I Thisted Kommune blev der i 2018 kun handlet 2 % af det samlede forbrug på varekøb og tjenesteydelser via indkøbssystemet (e-handlet). For at øge graden af e-handel kræves flere forskellige indsatser.

  • For det første skal det være muligt at handle mange flere varer gennem systemet. Primo 2019 var der ca. 24 leverandører på systemet, og med dette udgangspunkt er det begrænset, hvor meget e-handlen faktisk kan øges (Potentialet ca. 4 % af det samlede indkøb). Der er derfor sat fokus på hurtigst muligt at få flere leverandører på indkøbssystemet.
  • For det andet skal opmærksomheden øges hos Thisted Kommunes indkøbere, og budskabet er, at hvis det kan handles via indkøbssystemet, så skal det handles her.

De 10 mio. kr. i besparelse er møntet på at handle billigere ind, men at øge e-handlen vil også give en væsentlig tidsbesparelse i forhold til at håndtere fakturaerne. Fakturaerne modtages i indkøbssystemet og bogføres automatisk efter attestationen for varekøbet. I 2018 blev der modtaget og håndteret 110.000 fakturaer i Thisted Kommune.

Hvad skal målsætningen for e-handel være i Thisted Kommune? Umiddelbart er der en stor del af det samlede indkøb, som aldrig vil være muligt at få gennem indkøbssystemet. Det gælder f.eks. den del, som borgere selv bestiller via leverandørens egen hjemmeside, små leverandører hvor arbejdet med varelister mv. vil være for stort, varer hvor indkøbet ikke kan standardiseres og engangskøb f.eks. ved at hente bud hjem. I forbindelse med udarbejdelse af ny indkøbsstrategi (afløser for indkøbs- og udbudspolitik) skal der netop diskuteres ambitionsniveau og målsætninger. Arbejdet med strategien påbegyndes til efteråret.

Af konkrete initiativer i forhold til indkøberne har der været afholdt fælles info møder ultimo januar og primo februar for Thisted Kommunes indkøbere, ledere og andre interesserede - i alt har ca. 140 medarbejdere deltaget på de i alt 4 info møder. På møderne blev der informeret om baggrunden for besparelsen, hvordan vi vil arbejde med det, hvad medarbejdernes kontra vores opgave er ind i det, opfølgningen, udfordringer mv. Efterfølgende har vi været rundt på diverse ledermøder for at sikre den ledelsesmæssige forståelse og opbakning til projektet, samt deltaget på pedelmøder og sekretærmøder, hvor deres konkrete udfordringer på indkøb blev drøftet.

Der har været en god respons fra møderne, hvor flere giver udtryk for, at det er rart at høre om baggrunden og tankerne og ikke mindst føle, at vi er sammen om opgaven, og at der er hjælp at hente. Generelt er holdningen, at 10 mio. kr. er mange penge at skulle finde i pressede budgetter, men at det set for hele kommunens samlede indkøb bør være muligt. Bekymring, men let optimisme præger projektet hele vejen rundt.

Der skal her lyde stor ros til alle de engagerede indkøbere, som tager godt imod indkøbsinitiativerne og positivt arbejder for at forbedre både deres egne og andres indkøb. De byder ind, spørger, kommer med fif, inviterer os ud osv. Den store interesse og velvilje betyder også, at vi i indkøbsafdelingen bliver holdt til ilden og skal stramme os an for at følge med.

Initiativer vedr. aftaler og kontrakter

En del af handleplanen er at få etableret en fælles platform for kontraktstyringen, herunder at få et samlet overblik over alle kommunens kontrakter. Organisationen er derfor anmodet om at indsende alle kontrakter, hvorefter Indkøbsafdelingen registrerer dem og efterfølgende og løbende har til opgave at vurdere, om der er sammenfald, uhensigtsmæssigheder mv. Den foreløbige oversigt over kontrakter er vedlagt til orientering.

Der arbejdes med en løbende udbudsplan bestående af kommende genudbud og forslag til nye udbud/aftaler. Udbudsplanen med igangværende og afventende udbud er vedlagt til orientering.

Et større udbud kan tage op til 1,5 år, fra man går i gang, og kan koste 1/3 del årsværk for en udbudskonsulent. Så for en kommune som Thisted er det helt afgørende, at indsatsen prioriteres, der hvor den gør størst gavn. Det er også helt afgørende, at vi så vidt muligt udnytter de muligheder, der er for stordrift i Indkøbsfællesskabet Indkøb Nord(FIN) samt, at vi, når det er relevant og økonomisk fordelagtig, benytter os af eventuelle SKI aftaler.

Indkøbsfællesskabet Indkøb Nord (FIN) er etableret med henblik på at gennemføre udbud i fællesskab, dele viden, effektivisere udbudsopgaverne og øge den økonomiske gevinst. Indkøbsfællesskabet repræsenterer de deltagende kommuner i regi af SKI, Foreningen af offentlige indkøbere (IKA) og øvrige indkøbsfællesskaber og netværk. Indkøbsfællesskabet består af følgende kommuner: Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Morsø, Vesthimmerland og Thisted.

Staten og Kommunernes Indkøbsfællesskab (SKI) gennemfører udbud på tværs af kommuner, staten, og regionerne, og mængden af indgåede aftaler hænger også sammen med økonomiaftalen.

Indsatsen på udbud og aftaler består derfor i høj grad af at udnytte de muligheder, der allerede er tilgængelige i de fællesskaber. Herudover er det i styregruppen besluttet at kortlægge udfordringerne og mulighederne for de enkelte områder i kommunen. Kortlægningen har til formål dels at få et overblik over indkøbsvolumen, kontraktomfang og adfærden på de forskellige områder, men også at indsamle forslag til nye aftaleområder. Udgangspunktet for arbejdet er dialog og forventningsafstemning med cheferne for områderne og en gennemgang af de samlede indkøb på deres område.

Gennemgangen skal danne grundlag for at få udarbejdet en samlet prioriteret indsatsplan på de enkelte chefområder.

Retsgrundlag

Thisted Kommunes Indkøbs- og udbudspolitik.

Økonomiske konsekvenser

Indkøbsregnskabet følges løbende. Pr. 31. marts 2019 er der således konkret fundet 1,4 mio. kr. i 2019 på nye aftaler og kontrakter. Der er her tale om genudbud og genforhandlede kontrakter, hvor besparelsen kan opgøres konkret som forskellen mellem pris før og pris efter.

Der forventes en opdateret opgørelse pr. 31. maj 2019 i løbet af juni 2019.

Der arbejdes særskilt på at opgøre gevinsten i forbindelse med ændret adfærd. Udgangspunktet her vil være potentialet for at bruge indkøbssystemet, og hvad det øgede brug vil betyde i forhold til billigere indkøb.

Umiddelbart forventes det, at ca. 1/3 af besparelsen vil relatere sig til adfærd - de første konkrete beregninger forventes i løbet af august måned.

Når vi de 10 mio. kr. i 2019? I forhold til den tidsmæssige forskydning fra indgåelse af aftaler/udbud/kontrakter skal det forventes, at der ligeledes kan blive en tidsmæssig forskydning i udmøntningen af besparelsen. Der er planlagt en økonomisk status igen til oktober 2019, og her vil der være en særskilt opfølgning på gevinsterne i forhold til regnskabsårene.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 11. juni 2019

Økonomiudvalget den 19. juni 2019

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019

Indstilling

Center for Økonomi og Løn indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Tidligere besluttet

Direktionen, 11. juni 2019, pkt. 11:

Taget til efterretning. Direktionen ønsker sagen sendt til efterretning i Hoved-MED.

Hoved-MED-udvalget, 18. juni 2019, pkt. 11:

Taget til efterretning.

Fraværende i Hoved-MED den 18. juni 2019:

Søren Grøndberg, Karin Engholm Bjerre, Martin Bagger, Charlotte Holst Høybye

Økonomiudvalget, 19. juni 2019, pkt. 169:

Taget til efterretning.

Fraværende i Økonomiudvalget - 19. juni 2019 :

Ib Poulsen og Niels Jørgen Pedersen

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

150. Ny nordjysk masterplan for bæredygtig mobilitet

Udskriv

Sagstema

Orientering om ny masterplan for bæredygtig mobilitet.

Redegørelse

Kontaktudvalget for Region Nordjylland, bestående af de 11 borgmestre og Regionsrådsformanden, har på sit møde den 3. april 2019 godkendt, at der udarbejdes en ny nordjysk masterplan for bæredygtig mobilitet. Masterplanen skal afløse mobilitetsstrategien ”Mobilitet i Nordjylland – de regionale prioriteter” fra KKR Nordjylland og Region Nordjylland, der senest er opdateret i august 2017.

Baggrund

Det brede nordjyske samarbejde om infrastruktur startede i 2007 med et indspil til den statsligt nedsatte Infrastrukturkommission med ønsker til udvikling af den statslige infrastruktur i Nordjylland. Et indspil som alle nordjyske kommuner og Region Nordjylland i enighed stod bag. Tankegangen var, at det er vigtigt internt at være enige om, hvad der bør prioriteres i Nordjylland, når der arbejdes for statslige infrastrukturinvesteringer.

Samarbejdet udviklede sig til, at der i 2009 blev udarbejdet den første infrastrukturstrategi med ti konkrete nordjyske udmeldinger. Formålet var at skabe et overblik og et fælles grundlag for at fremme gennemførelsen af de vedtagne aktiviteter i trafikforliget ”En grøn transportpolitik” fra 2009 samt at få igangsat nye undersøgelser og puljeprojekter i Nordjylland. Siden er strategien ved flere lejligheder opdateret og har udviklet sig fra et fokus på infrastrukturinvesteringer til et bredere syn på mobilitet.

Opdatering af den nordjyske mobilitetsstrategi

Efter den nordjyske sektorkonference i april 2018, arrangeret af KKR Nordjylland og Region Nordjylland, har en fælles mobilitetsgruppe med deltagelse af 4 tekniske direktører fra kommunerne, KKR, NT, BRN og Region Nordjylland samt Vejdirektoratet arbejdet videre med et oplæg til opdatering af mobilitetsstrategien. Arbejdstitlen er ”Masterplan for bæredygtig mobilitet i Nordjylland". Med masterplan forstås en samlet vision for en ønsket udvikling. På den måde er den at sammenligne med den regionale udviklingsstrategi, hvor der bygges på dialog og samarbejde om indsatser for at nå målene.

De nordjyske prioriteter fra den nuværende mobilitetsstrategi, der stadig er aktuelle, skal følge med over i den nye masterplan. Men de skal sættes ind i en ny ramme. Det vil styrke strategien, at den i højere grad understøttes med fakta om mobilitet. Der er også et behov for at se længere frem i tiden, fx i forhold til bæredygtighedsaspekter samt at udvide fokus til at være bredere end infrastruktur, hvor ny teknologi bl.a. omkring førerløse køretøjer betyder nye perspektiver. Samtidig er der ikke mindst i Nordjylland arbejdet på at se mere på tværs af mobilitetsformer, fx i NT’s omstilling til at være et mobilitetsselskab, der påtager sig ansvaret for borgernes mobilitet, også med andre transportformer end de traditionelle busser og tog.

Mobilitetsgruppen foreslår, at der med en ny masterplan tages udgangspunkt i en vision om bæredygtig mobilitet i 2030 samt brugernes behov og deres faktiske og oplevede mobilitet. Her vil der blive set på alle brugere: børn og unge, pendlere, virksomheder, turister og ældre. Bæredygtig mobilitet skal handle om at indtænke både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed, og balancere disse i forhold til den geografiske kontekst.

Fokusområder og mål kan være at fremme grønne transportformer, forbedre mobiliteten i landdistrikter – styrke udvekslingen mellem land og by, mindske trængsel i og omkring de større byer, styrke den regionale og internationale opkobling samt forbedre trafiksikkerheden.

Hidtil er mobilitetsstrategien blevet revideret cirka hvert andet år. Med en ny 2030-strategi vurderes det, at strategien kan være af længere holdbarhed, og at der i stedet udarbejdes en tilhørende handlingsplan. Handlingsplanen bør revideres hvert andet år og indeholde et samlet overblik over strategiske indsatser og projekter, som iværksættes for at udmønte strategien, fx kan der fokuseres på, at Nordjylland skal gå forrest med test på mobilitetsområdet. Nogle aktiviteter kan på den korte bane handle om at igangsætte dialog og undersøgelser.

Proces

Der arbejdes frem mod en ny nordjysk sektorkonference i april 2020. I foråret 2019 arbejdes med beskrivelse af mobilitetsbehov, udpegning af hovedudfordringer og kortlægning af potentialer for løsninger. Fagudvalg hos kommuner og Region orienteres om arbejdet. I efteråret gennemføres workshops med repræsentanter for forskellige interessentgrupper samt for fagfolk fra kommunerne mv. (Udkast til procesplan bilag 2).

Der vil også ske en orientering af fagudvalgene inden der til Kontaktudvalgsmødets møde den 15. november foreligger et oplæg til masterplan til drøftelse. Masterplanen vil til sektorkonferencen i april 2020 blive suppleret med et forslag til handlingsplan.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 11. juni 2019

Økonomiudvalget den 19. juni 2019

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019

Indstilling

Det indstilles at orienteringen tages til efterretning.

Tidligere besluttet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, 11. juni 2019, pkt. 173:

Taget til efterretning.

Fraværende i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget - 11. juni 2019:

Preben Holler og Kaj Kirk

Økonomiudvalget, 19. juni 2019, pkt. 174:

Taget til efterretning.

Fraværende i Økonomiudvalget - 19. juni 2019 :

Ib Poulsen og Niels Jørgen Pedersen

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

151. Forslag til ny demensstrategi

Udskriv

Sagstema

Under 'Politik for sårbare voksne og ældres velfærd' er der udarbejdet et forslag til en ny demensstrategi i Thisted Kommune.

Redegørelse

De første måneder af 2019 har budt på arbejdet med udformningen af en ny demensstrategi for Thisted Kommune. Processen startede i februar, hvor Social- og Sundhedsudvalget godkendte den fremlagte procesplan for udarbejdelsen. Procesplanen lagde op til to arbejdsgruppemøder samt en workshop, som skulle give mulighed for idéer og input til strategien.

Arbejdsgruppens første møde blev afholdt ultimo marts, hvor strategiens fokusområder blev udvalgt.

Herefter blev der den 10. april 2019 afholdt en workshop, hvor der var fokus på borgerinddragelse. Til workshoppen blev borgere med demens, pårørende, Social- og Sundhedsudvalget, Ældre-/Seniorrådet, medarbejdere og ledere i Thisted Kommune samt foreninger inviteret til at deltage. Udgangspunktet for workshoppen var gruppearbejde, hvor grupperne så vidt muligt havde repræsentanter for ovenstående grupper. Gruppearbejdet var centreret om de vedtagne fokusområder.

Forud for arbejdsgruppens andet møde blev der fra forvaltningen udarbejdet et udkast til en ny strategi bl.a. på baggrund af materialet fra workshoppen. Arbejdsgruppen har på mødet gennemarbejdet og godkendt forslaget til den nye demensstrategi.

Strategiens fokusområder

Der er 5 fokusområder i den nye demensstrategi, som er inspireret af, hvordan et forløb med demens kan se ud. Fokusområderne forsøger at italesætte, hvad man som borger og pårørende kan opleve på forskellige tidspunkter i et forløb med demens, og deraf også hvad Thisted Kommune kan gøre for bedst muligt at støtte og hjælpe borgere og pårørende på det konkrete tidspunkt. Nedenfor præsenteres de 5 fokusområder og deres tilhørende strategiske målsætning:

  • Den tidlige fase ved sygdommens opståen i hjemmet
    Strategisk målsætning: Thisted Kommune vil fremme tidlig opsporing for borgere, hvor der er mistanke om demens, så borgere så tidligt som muligt kan udredes og tilbydes en tilrettelagt indsats.
  • Tiden i hjemmet - sygdommen udvikler sig
    Strategisk målsætning: Thisted Kommune vil tilbyde støtte, hjælp og rådgivning for at skabe de bedste rammer for, at borger og pårørende fortsat kan håndtere hverdagen i hjemmet.
  • Overgangen til plejehjem
    Strategisk målsætning: Thisted Kommune vil yde hjælp og støtte til en så skånsom og glidende overgang fra hjem til plejebolig som muligt.
  • Tiden på plejehjem
    Strategisk målsætning: Thisted Kommune vil skabe trygge rammer for et godt hverdagsliv på kommunens demenscentre og -afsnit.
  • Den sidste tid
    Strategisk målsætning: Den sidste tid for en borger med demens skal være så selvbestemmende som muligt og tage udgangspunkt i borgerens egne ønsker.

Retsgrundlag

Der er intet lovkrav om, at kommunerne skal have en demensstrategi, men det er en anbefaling i regeringens demenshandlingsplan "Et trygt og værdigt liv med demens - National demenshandlingsplan 2025".

Demensstrategien er en strategi for, hvordan dele af de politiske målsætninger i Politik for sårbare voksne og ældres velfærd mere konkret udmøntes.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser ved strategiens indhold. Strategiens indhold indarbejdes i organisationen under gældende forudsætninger.

Center for Økonomi og Løn har gennemgået de økonomiske oplysninger i sagsfremstillingen, og gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Social- og Sundhedsudvalget den 14. maj 2019

Ældre-/Seniorrådet - høring - den 21. maj 2019

Social- og Sundhedsudvalget den 11. juni 2019

Kommunalbestyrelsen - orientering - den 25. juni 2019

Indstilling

Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at:

  1. Forslaget til en ny demensstrategi sendes i høring i Ældre-/Seniorrådet.
  2. Forslaget efter endt høring godkendes.

Tidligere besluttet

Social- og Sundhedsudvalget, 14. maj 2019, pkt. 107:

Sendes i høring

Ældre-/Seniorrådet, 21. maj 2019, pkt. 10:

Ældre-/Seniorrådet støtter op om forslaget til strategien. Rådet ønsker, at området fortsat prioriteres - både med fokus og midler.

Fraværende i Ældre-/Seniorrådet - 21. maj 2019:

Henning Bøjer

Social- og Sundhedsudvalget, 11. juni 2019, pkt. 124:

Godkendt.

Peter Sørensen understreger, at han ikke forventer, at borgerne har bedre overblik via disse nye strategier.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

152. Digitaliseringsstrategi 2020-2022

Udskriv

Sagstema

Digitaliseringsstrategi 2020-2022.

Redegørelse

Der er udarbejdet et udkast til den kommende digitaliseringsstrategi 2020-2022 for Thisted Kommune.

Strategien tage udgangspunkt i Politik for Administration og Personale og Vision 2022 - "Vi udvikler velfærd sammen". Samtidig tager den sit afsæt i strategier fra både KL og Digitaliseringsstyrelsen.

Digitalisering er et område i hastig udvikling, og der arbejdes derfor med en 2 årig strategiperiode. Herefter er der mulighed for at evaluere og justere, så strategien til stadighed passer til de hovedlinjer, der arbejdes med i det offentlige Danmark.

Digitalisering berører både borgere, virksomheder og foreninger, hvilket givet et bredt fokus i strategien, og samtidig er det et område, der arbejdes med i alle dele af den kommunale forvaltning. For at sikre en bred forankring har processen for strategiens udarbejdelse haft en bred inddragelse i Thisted Kommune. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med bred repræsentation både hvad angår faglighed og funktioner. Derudover er udkast til de overordnede målsætninger blevet drøftet i Hoved-MED samt i Direktionen og Chefgruppen.

Strategien forholder sig til digitalisering og muligheder for at udvikle løsninger og service, der understøtter de digitale borgere, virksomheder og foreninger. Der arbejdes til stadighed på at give den bedst mulige service til dem, der ikke er digitale, men dette område berøres ikke i strategien. Samtidig er det et vigtigt fokuspunkt at hjælpe de ikke-digitale borgere til at blive fortrolige med de digitale muligheder. De løsninger, der stilles til rådighed, skal være let tilgængelige for alle borgere. Så mange som muligt skal have gavn af de nye muligheder, digitalisering bidrager med.

Der er formuleret tre strategiske målsætninger med tilhørende beskrivelse af målepunkter og resultater. Disse skal efterfølgende omsættes til handleplaner, der giver den mere præcise formulering af, hvordan vi når de strategiske målsætninger.

Målsætningerne har overordnet set fokus på tilvejebringelse af god service, effektivisering af arbejdsprocesser og den fælleskommunale it-platform, der danner fundamentet for den digitale udvikling.

Retsgrundlag

Intet at bemærke.

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

Andre konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring og sagsgang

Direktionen den 28. maj 2019

Økonomiudvalget den 19. juni 2019

Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2019 (efterretning)

Indstilling

Center for IT og Digitalisering indstiller, at Digitaliseringsstrategien 2020-2022 godkendes.

Tidligere besluttet

Direktionen, 28. maj 2019, pkt. 2:

Indstilles til godkendelse med enkelte tilføjelser.

Økonomiudvalget, 19. juni 2019, pkt. 168:

Godkendt.

Fraværende i Økonomiudvalget - 19. juni 2019 :

Ib Poulsen og Niels Jørgen Pedersen

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

153. Lukket punkt: Principbeslutning

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen

154. Lukket punkt: Salg af ejendomme

Fraværende:

  • Ib Poulsen (O)
  • Peter Sørensen (O)

Til toppen