Thisted Kommune er med i den nye publikation med de 100 bedste danske klimaløsninger

For første gang bliver 100 af de bedste klimaløsninger fra landets kommuner samlet i publikationen ”Klima 100”, som Realdania og Sustainia udgiver. Thisted Kommune er med i tre kommunesamarbejder i kategorierne mobilitet, klimaplaner og stormflodsbeskyttelse, der er blandt de udvalgte 100 bedste løsninger.

30-05-2018Nyhed

Thisted Kommune er blandt de udvalgte igennem kommunens tre kommunesamarbejder, der hand-ler om projekter i kategorierne klimaplaner, stormflodsbeskyttelse og mobilitet.

I kategorien klimaplaner er Thisted Kommune partner i et projekt, der skal være med til at skabe grøn omstilling og jobs, med det mål, at de 11 kommuner i Region Nordjylland skal være 100% selvforsynende med vedvarende energi i år 2050 inklusive transportområdet.

Projekt Coast to Coast Climate Challenge (C2C CC) er et samarbejde på tværs af kommuner, der er udvalgt i kategorien stormflodsbeskyttelse. Projektet skal skabe bedre klimatilpasning og sikre kommunerne mod voldsomt vejr. Første del af projektet er en for-analyse, der skal bane vejen for at der investeres i de rigtige klimatilpasningsløsninger bl.a. i Thisted Kommune. Dette sker under hen-syntagen til både mennesker og natur. For-analysen forventes afsluttet i 2018.

Til slut er der tale om et projekt i kategorien mobilitet, hvor en ny rejseplanlægger, der bl.a. inklude-rer taxa- og samkørselsordninger, sikrer mobilitet i landdistrikterne og tilkobler landdistrikterne til det kollektive hovednet. Projektet skal være med til at gøre nordjyderne mere fleksible, mindre af-hængige af en bil og mere miljøvenlige. Første del af projektet er allerede udrullet og kendes af mange som ”Plustur”.

Fakta
Klima100 er udgivet for første gang d. 23. maj 2018, finansieret af Realdania og udarbejdet af Sustainia, med det formål at hylde de mange grønne ideer som bliver realiseret i kommunerne. 162 projekter er blevet indstillet af 82 kommuner, hvor 80 kommuner og de 100 bedste løsninger er ble-vet udvalgt til Klima100.

For mere information om Klima100 på kig med på https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/klima100

Kontaktinfo

Plan og Miljø
Kirkevej 9
7760 Hurup
Telefon: 99 17 17 17
Fax: 99 17 21 54

E-mail:
Plan: plan@thisted.dk
Miljø: miljo@thisted.dk