Forsøg med affaldssortering i storkøkkener er en succes

Syv storkøkkener i Thisted Kommune har over de sidste to måneder deltaget i et forsøg med at sortere plast, madaffald og restaffald, der ellers brændes af. Forsøget har givet det resultat, at det brændbare affald er blevet reduceret med 55%.

14-12-2018Nyhed

Formålet med forsøget er, at understøtte den politiske indsats ”Danmark uden affald”, som sætter et ambitiøse mål om at genanvende 50% af det brændbare affald.

I forhold til forsøget er der lavet en statistik, som baserer sig på de foreløbige tal fra indsamlingen. Hvis indsamlingen og genbruget bliver gjort til en permanent løsning, kommer det brændbare affald i de syv storkøkkener årligt til at blive reduceret fra 29.6 tons brændbart affald til istedet at fordele sig som 

  • 13.3 tons brændbart,
  • 14.9 tons biomasse (til biogas)
  • 1.4 tons genbrugsplast
pr. år.

Dermed understøtter forsøget den nationale målsætning om, at reducere det brændbare affald med 50 % i 2022.

Cimbria viser vejen frem


En af deltagerne i forsøgsordningen er kantinen på Cimbria, som har opnået succes med forsøgsordningen. Her mener
Kantineleder Solvej Lund, Cimbria, at det er vejen frem med mere sortering:

- Vi har i dag med ordningen fået flere affaldscontainere, og vi arbejder bevist med at reducere vores affald. Næste indsats kunne være på glas og metal. Det er vejen frem, og vi fortætter gerne i en ny forsøgsordning for at gøre det endnu bedre for vores miljø.

Hos erhvervsafdelingen ved Thisted Kommune har arbejdet være en god proces. Det fortæller en af de projektansvarlige Peter Brandt Larsen:

- Overordnet set har det været en udbytterig proces blandt forbrugere og erhvervsaktører hvor vi opnåede vores forventede mål frem mod en endnu bedre og mere effektiv affaldssortering.

Fakta


Thisted Kommune har gennemført forsøget i samarbejde med Thy Vognmandsforening og MH Consult. Forsøget er en del af et projekt omkring "cirkulære økonomi*”, og er finansieret gennem kommunens politik for energi og ressourcer. Ressource – og energipolitikkens mål er bl.a. at fremme en ambitiøs energi – og miljømæssig udvikling i alle dele af kommunen, og at Thisted Kommune skal være førende på optimal udnyttelse af alle ressourcer i kommunen. Projektet slutter d. 31/12-2018.

På baggrund af de gode resultater håber vi, at forsøgsordningen har været et indspark til en permanent ordning.

*Cirkulær økonomi er et udtryk, som bruges i sammenhæng med bæredygtighed. I stedet for at benytte sig af producer – forbrug – smid-væk metoden, har man i cirkulær økonomi fokus på, at jorden har begrænsede ressourcer, der skal udnyttes. Med cirkulær økonomi går mindst muligt, hvis ikke intet, til spilde. Det betyder, at når produktet har nået sin maksimale levealder og skal smides væk, går produktet istedet tilbage til producenten eller naturen, uden at gøre skade nogen steder. Her bliver delene nedbrudt eller genbrugt fremfor at blive kasseret.

For mere information


Kontakt Peter Brandt Larsen, erhvervskonsulent, på telefon 23 82 69 27.

Kontaktinfo

Erhverv
Asylgade 30
Telefon: 99 17 17 00
Fax: 99 17 22 64
E-mail: erhverv@thisted.dk