Aktiv komite og husets frivillige hjælpere

Aktiv komite:

Aktiv komiteen er en vigtig brik i Thisted kommunes ældrepolitik.
Aktiv komiteen er en bestyrelse, der har lyst til at have medindflydelse på områdets/husets vækst og trivsel i samarbejde med husets frivillige hjælpere og dagcenter.
Aktiv komiteen bevilliges  årligt et beløb til aktiviteter mm. fra Thisted kommune til glæde for såvel husets beboere som områdets pensionister.
Komiteen består af 5 folkevalgte medlemmer fra området samt  2. suppleanter, som skal være fyldt 60 år.

 

Frivillige hjælpere:

I 2003 besluttede vi på Sct. Thøgersgaard at etablere husets frivillige hjælpere for at  gøre hverdagen sjovere og mere indholdsrig for husets beboere, da det så er muligt at tage på udflugter, afholde arrangementer mm. 
Vi er stolte af at have en 20 - 30 frivillige, som gerne kommer og hjælper, hvis vi ringer og spørger. De frivillige er pårørende, tidligere ansatte eller folk fra nærmiljøet, der gerne vil være behjælpelige.
Som noget nyt har vi frivillige tilknyttet hver bo-enhed. Det giver mulighed for en tættere relation imellem beboer og frivillig.
Hvis du har overskud til at være frivillig hjælper, hører vi gerne fra dig.
Jævnfør Thisted Kommune's frivillighedspolitik udarbejdes i samarbejde med den frivillige en frivillighedserklæring, der sikrer tavshedspligt og fælles grundlag.

Gå Korps:

En gang ugentligt kommer der en frivillig korps og går med beboerne i vores dejlig by og nærområde, til stor glæde for beboerne og vores dejlige hund. Korpset deltager også i ture til markedsdage og besøg ved havet.