Søg om hjælpemidler

Du eller dit barn med et varigt fysisk eller psykisk handicap kan blive aflastet i hverdagen med hjælpemidler. Hvis du søger og kommunen bevilger et hjælpemiddel, kan du låne det gratis, eller du kan få tilskud til, at du selv kan købe det.

Der findes mere end 60.000 forskellige typer hjælpemidler. Det kan fx være en kørestol, et gangstativ eller et forhøjet toiletsæde. Det kan også være kropsbårne hjælpemidler som brokbind, støttekorset, diabetiker- og stomihjælpemidler m.m.

Kommunen skal yde støtte til et hjælpemiddel, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad:

  • kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
  • kan lette dagligdagen i dit hjem
  • er nødvendigt i dit arbejdsliv

Du skal søge kommunen, inden du køber, og du kan få støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Ønsker du et dyrere hjælpemiddel, skal du selv betale den ekstra udgift.

Det er gratis for dig at låne hjælpemidlet af kommunen, og din egen økonomi har ikke indflydelse på, om du kan få, eller hvor meget du kan få i tilskud. Tilskuddet er desuden skattefrit.

Ønsker du at søge om tilskud til hjælpemidler, forbrugsgoder eller særlige boligindretninger, skal du søge hos kommunen.

Du skal søge om kropsbårne hjælpemidler digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket.

Du skal anskueliggøre, hvordan hjælpemidlet, forbrugsgodet eller boligændringen kan kompensere for din eller dit barns nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang, du søger, eller din funktionsevne har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.

Hver enkelt kommune har selvstændigt fastlagt de tilbud, der er til rådighed for borgerne i kommunen. Det kaldes kommunens serviceniveau. I praksis betyder det, at ydelser og tilbud varierer fra kommune til kommune.

​Sektoransvar

Som grundregel er det den sektor, som har ansvaret for en ydelse, der også har ansvaret for at ydelsen er tilgængelig for borgere med nedsat funktionsevne. Det kaldes sektoransvarlighedsprincippet.

Skal du bruge hjælpemidler på dit uddannelsessted, skal du kontakte uddannelsesstedet. Gerne i god tid inden skoleåret begynder, eller det er semesterstart.

Kontakt jobcentret, hvis du skal bruge hjælpemidler på din arbejdsplads.

Sektoransvar

Som grundregel er det den sektor, som har ansvaret for en ydelse, der også har ansvaret for at ydelsen er tilgængelig for borgere med nedsat funktionsevne. Det kaldes sektoransvarlighedsprincippet.

​Når du har fået en bevilling, kan du som hovedregel selv vælge, hvor du køber dit hjælpemiddel. Det gælder fx, når du har behov for engangshjælpemidler som bleer, stomiposer, testmaterialer til diabetes med mere.

Du kan højst få refunderet et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have anskaffet hjælpemidlet til, og det må ikke være identisk med det hjælpemiddel, som kommunen kan skaffe fra sit hjælpemiddellager. Typisk drejer det sig om tekniske hjælpemidler.

Eksempel:

Borgeren har fået bevilget en rollator af mærket X. På kommunens hjælpemiddellager findes en brugt rollator af dette mærke. Borgeren ønsker en fuldstændig identisk rollator af samme mærke, men en ny. I denne situation vil borgeren ikke kunne benytte sig af retten til frit at vælge leverandør.

Det er typisk kropsbårne hjælpemidler og personligt tilpassede hjælpemidler, du ikke skal levere tilbage til kommunen:

  • Ortopædisk fodtøj
  • arm- og benproteser
  • støttekorsetter og bandager m.v.
  • parykker
  • brystproteser
  • stomihjælpemidler
  • kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser

Er der tale om hjælpemidler, der er ordineret som led i en hospitalsbehandling, vil sygehuset normalt udlevere dem til låns. Ligesom kommunen udlåner tekniske hjælpemidler, som fx en rollator fra hjælpemiddellageret.

Anven