Omsorgstandpleje

Omsorgstandpleje er et kommunalt tandpleje tilbud til borgere over 18 år, som på grund af varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje og omsorg.

Læs om:

Der skal være tale om, at egenomsorgen er så begrænset, at borgeren ikke kan benytte den eksisterende sygeforsikringstandplejeordning.

Behandling i omsorgstandplejen omfatter:
Undersøgelse, tandrensning, fyldninger, protesekorrektioner, protesereparationer, tandudtrækning og hjælp ved akutte problemer.

Behandlingsmæssigt omfatter omsorgstandplejen derfor kun nødvendige istandsættelser af tandsættet. Omsorgstandplejen kan ikke tilbyde større behandlinger som kroner og broer samt implantater.

Omsorgstandplejen bliver altid givet efter behov. Hvis generne ved behandling er større end den forbedring, der kan opnås, vil der ikke blive behandlet.

Behandlingerne udføres som udgangspunkt i et rum indrettet på plejecentret.
Visse behandlinger skal dog udføres på en tandklinik.

Transport/flytning til en tandklinik skal som hovedregel betales af borgeren selv.


Hvem kan få omsorgstandpleje?
Du kan søge omsorgstandpleje, hvis du:

  • Er beboer i plejebolig, det kræver en visitation
  • Bor i eget hjem, det kræver en visitation

Hvordan søger du?
Det er Kommunens visitatorer, der visiterer til omsorgstandpleje. Bor du i eget hjem, skal du kontakte Visitationen i Thisted kommune, hvis du ønsker at blive visiteret til omsorgstandpleje.

Bor du i plejebolig eller i et botilbud, skal du kontakte plejepersonalet for at få et ansøgningsskema.

Hvem udfører tandplejen?
Behandlingerne i omsorgstandplejen udføres af særligt trænet tandplejepersonale fra Thisteds Kommunale Tandpleje. Alle behandlinger i omsorgstandplejen udføres med særlig hensyntagen til, at patienterne behandles i deres egne omgivelser.

Pr. 1. januar 2018 blev der indført fritvalgsordning for omsorgstandpleje. Det betyder, at personer, der får tilbudt omsorgstandpleje ved en offentlig klinik, kan vælge i stedet at modtage tandplejetilbuddet hos privat praktiserende tandlæger/kliniks tandtekniker. 

Hvis du ønsker, at benytter dig af fritvalgsordningen, skal du give Tandplejen besked. Der skal være indgået en aftale mellem den valgte private tandlæge og Thisted Kommune, før der kan ydes kommunalt tilskud til undersøgelse og tandbehandling.


Hvad koster det?
Det koster 555 kr. om året (i 2022) for at være med i omsorgstandplejen.

Beløbet dækker alle ydelser og beløbet reguleres årligt.
Hvis tandbehandlingen skal foregå på en tandklinik, skal du selv betale for transporten.

Egenbetalingen opkræves pr. måned af Thisted Kommune. Hvis ikke du er tilmeldt digital post vil du modtage din faktura med fysisk post. Betalingen opkræves altid bagud. Vi anbefaler at du tilmelder betalingen til betalingsservice.

 
Yderligere oplysninger:
Er du i tvivl om noget i forbindelse med omsorgstandplejen, er du velkommen til at spørge personalet på plejehjemmet eller i hjemmeplejen.

Du er også altid velkommen til at kontakte Visitationen på tlf.: 9917 1910, se telefontider under kontaktinformation øverst til højre.

 


Kontaktinfo

Ældre og Træning
Asylgade 30
7700 Thisted
Telefon: 99 17 19 20

Træning og Rehabilitering
Social-, Sundhed- og Kulturforvaltningen
Simons Bakke 37
7700 Thisted
Telefon 99 17 19 82
E-mail: traening@thisted.dk

Visitation og hjælpemiddeldepot
Industrivej 5
7700 Thisted
Telefon: 99 17 19 10
E-mail: visitation@thisted.dk


Åbningstider:

Mandag - onsdag   
08.00 - 15.00
Torsdag 08.00 - 17.00
Fredag 08.00 - 13.00

Telefontider:

Mandag - onsdag   
08.00 - 15.00
Torsdag 08.00 - 17.00
Fredag 08.00 - 13.00